Just a piece in a game

:: 39. Overbeskyttende Og Sækkepuden ::

H a i l e y 

Indtil videre er dagen gået fint. Til gengæld er den så også kun 07:45, og jeg er på vej i skole. hvorfor så tidligt? Grunden er enkel: så kommer jeg helt klart ikke for sent. medmindre jeg bliver påkørt af en lastbil, eller kidnappet af nogle snigmordere med sort tøj og masker imens de truer med deres pistoler og pludselig bliver jeg slået ud med en stegepande. Sandsynligheden er ikke så stor, men jeg har forberedt mig til det værste. Jeg kender desværre mig selv for godt til at vide, at jeg altid på en eller anden måde fucker op. Falder over en kantsten, observere en due, eller går direkte ind i andre. Jeg taler af erfaring her.

Da jeg kan se skolen 20 meter væk fra mig, tror jeg har overlevet den her omgang. Og jeg bliver helt 100% sikker da jeg træder ind. klokken er blevet 07:50, men utroligt nok er der ikke så mange. der står måske 10-12 på gangen foran mig? jeg er vant til 60+ så pludselig føltes det som om vi er i en øde ørken. Jeg husker mig selv på at jeg står lige ved døråbningen og glor på de få elever der nu befinder sig her i ørkenen. Jeg går langsomt videre ned af gangen og føler noget er helt forkert. Og pludselig får jeg en teori da jeg ser selveste Jack. Det er helt klart ham der er noget galt med. Han udstråler af dumhed. Det er faktisk helt vildt når man tænker over det. Ikke fordi jeg tænker på ham, men han... Der er et eller andet. Nyt emne.

jeg prøver at gå diskret forbi ham imens han roder rundt i sit skab, og når lige præcis forbi ham uden at blive opdaget.

,, Hailey? " fåck. Bedre held næste gang, Ik? Ha ha yayy. Jeg vender mig langsomt om, som om jeg er blevet fanget af politiet. Eller jack. Adrenalinen er den samme. ,, Hvad laver du så tidligt?" spørger han med et sødt lille grin, der beviser hvor forvirret han virkelig er.

,, Jeg skal i skole. Jeg er i skole, " retter jeg hurtigt, og bider mig i tungen. Hvorfor er jeg så nervøs? Han er en dreng. Jeg giver skylden til mine teenage hormoner. De er forfærdelige.

,, Jeg mener, du plejer bare aldrig at komme så tidligt. Faktisk det fuldkommen modsatte. " Jeg ved ikke hvad jeg skal svare. Han må jo stalke mig. Eller ikke. Vi har desværre ret mange timer sammen. Da ingen af os overvejer at sige noget mere, tager jeg chancen og flygter. Men jeg gør det diskret. På en måde. Jeg bakker langsomt bagud, og da han kigger mærkeligt på mig - uden at sige noget, vender jeg mig om og nærmest styrter hen til mit skab. Som jeg finder ud af jeg gik forbi. Jeg sukker, og vender irriteret om igen for at komme til mit dumme skab. Til mit uheld har Jack fulgt efter mig, og befinder sig lige bag mig. Hvilket resultere i at jeg støder lige ind i ham. Hans overkrop er jo så stærk at det er som at støde ind i en mur. Jeg bumper dramatisk tilbage, og er ved at snuble over mine egne ben. Elegant kan det ikke have været. Lige som jeg tror Jack vil række sin hånd ud for at redde mig, begynder han at klø sig. Fucking klø sig imens jeg står og kæmper med mig selv. Jeg får styr på min lille dans, og sender Jack et knap så diskret dræberblik. Jeg slår med vilje min skulder hårdt ind i hans, og smutter forbi ham for kun at gå 1 meter hen til mit skab. Han følger mine bevægelser, og lukker skabet hårdt i, idet jeg lige har åbnet det. Undskyld hvad?

,, Hvis du lige vil være sød at flytte din arm så jeg kan åbne mit skab, ville det være fantastisk. " siger jeg falsk sødt. Men han bliver ved med at holde sin arm på skabet. ,, på forhånd, tak, " siger jeg træt. Et lille smil viser sig på hans kønne bløde læber, som nu hvor jeg husker det er rigtig grimme og opsvulmede. Ja ad.

,, Hailey.. " beder han, og laver de forbandede hundeøjne. Hvorfor er alt ved ham perfekt? Udover hans indre. Men hans udseende får en til at føle sig som en -5 stjernet model. Og det er meget langt under standard. Jeg retter mig mod ham, og sender ham et 'hvad vil du?' blik. Jeg kan se på ham at han vidste jeg ville bukke under. Pis os. Jeg kan da umuligt være så svag. Han gør jo mine knæ bløde ved med at smile til mig. Et fucking smil kan få mig til at føle så meget på en gang. Han observere mig og mit smukke outfit. En lidt nedringet crop-top, og stramme sorte jeans. Det er endnu et forsøg på at få min mor til at ligge mærke til mig. Amalias kommentar var " what the fuck " og et meget overrasket - men nærmest stolt blik. Min mor spærrede øjnene op, men fik sig selv til at tænke på noget andet og meget bedre. Amalia. I det mindste føler Amalia sig da næsten tryg.