Nialls synsvinkel

Jeg stod i stuen med min mor og far. Vi snakkede om fars idé om, at han bare måtte væk. Ikke kun for hans egen skyld, men også for Emmas.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tilføje til deres samtale, så jeg stod bare og lyttede med.

"Du kan ikke tage på en rejse nu!" Vrissede min mor.

"Niall kan tage med!" Forslog far og begge mine forældre kiggede over på mig.

"Hvorfor skal jeg nu blandes ind?" Spurgte jeg og fægtede med mine arme.

"Ja, Bobby, hvorfor fanden skulle Niall tage med dig?" Lød det så fra min mor, som var blevet meget rasende.

"Fordi Emma ikke kan udstå os! Hun vil jo kun være sammen med dig!" Halv råbte han og slog hårdt ned i sofabordet.

Jeg kiggede ned i gulvet, hans sætning sårede mig, selvom det var ret så sand.

"Glem det Bobby, Niall bliver her! Ellers kan hun jo aldrig vænne sig til ham!" Råbte min mor, direkte ind i ansigtet på min far.

Han blev vist ret overrasket over at min mor kunne råbe så højt - lige så overrasket som jeg.

"Hvordan skal vi nogensinde kunne få hende til at fatte, at vi aldrig ville gøre hende ondt!?" Råbte min far endnu højere i ansigtet på min mor.

Jeg satte mig stille ned i sofaen, med min mobil i hånden. Da jeg trykkede på knappen, dukkede en besked op fra Liam.

Hey.

Husk lige at få aftalt med dine forældre, hvornår du kan komme tilbage på Tour!

- Liam.

Jeg sukkede dybt og skulle til at svare Liam, da min far rev mobilen ud af hånden på mig.

"Hey!" Vrissede jeg og rejste mig fra sofaen.

"Hva' fanden?" Min far kiggede med store øjne på mobilen.

"Hvad?" Spurgte min mor og gik hen til min far, for at læse med.

Jeg stod og trippede lidt og kiggede op i loftet, de skulle ikke finde ud af det, på den her måde.

"Jeg kan forklare det!" Protesterede jeg, før de nåede at åbne deres munde.

"Okay, forklar." Sagde min far forståeligt, mens min mor ikke var lige så forståelig og åbnede sin mund.

"Du skal fandme ikke tilbage på Tour nu! Hvordan fanden kan du tænke på sådan noget Niall!" Råbte hun og stak mobilen op i mit ansigt, som om jeg ikke vidste hvad hun mente. - men det gjorde jeg, desværre.

"Lad mig dog forklare!" Råbte jeg og trådte tættere på min mor, som pustede dybt ud.

"Ja, lad ham forklare-" forsøgte min far, men blev afbrudt af min mor.

"Hvad er der dog at forklare? At du vil forlade os endnu engang, for at tage på Tour?" Min mor kiggede på mig, med et blik, som sagde mere end tusind ord.

Jeg stod lidt og ventede på at min mor fortrød den sætning, hvilket ikke så ud til at ske. Jeg sukkede irriteret ud og forlod stuen, med min mobil.

Jeg kunne høre mine forældre diskutere videre, da jeg lå i sengen på mit værelse og kiggede op i loftet.

"Det var fandme ikke okay!" Hørte jeg min far råbe.

Efter han havde råbt det, sagde min mor ikke mere. Jeg hørte i hvert fald ikke mere fra hende, af det jeg kunne høre gennem væggen.

Hvis hun havde ladet mig tale ud, var det her ikke sket eller hvis min far ikke havde revet mobilen ud af hånden på mig - eller jeg kunne have ladet være med at finde den frem.

Vi var alle lige gode om det, men min mor havde nok mest skyldfølelse, det har mødre altid.

Mens jeg lå i min seng og ventede på min mor ville komme og undskylde, og ikke mindst lad mig forklare.

Jeg kunne stille høre døren blive skubbet op, ikke kun min mor kom ind, men også min far.

"Må vi høre din forklaring?" Fik min mor sagt, mens hun tørrede hendes tårefyldte øjne.

"Jeg vil slet ikke tilbage på Tour nu, jeg vil heller ikke væk fra Emma! Jeg vil blive her, passe på hende og gøre alt hvad hun har brug for..." Jeg åndede ud, før jeg valgte at tale færdigt.

"Men, Liam ringede og sagde at jeg skulle tilbage på Tour nu og afslutte de sidste koncerter, selvom jeg slet ikke har lyst..." Afsluttede jeg og kunne mærke tårerne presse på.

"Jeg skal nok ringe i morgen og få snakket med jeres manager" sagde min far og lagde en hånd på min skulder.

"Tak" jeg kiggede op på ham med et smil og tårer løbende ned af mine kinder.

"Undskyld Niall, jeg-" før min mor fik afsluttet sin sætning, trak jeg hende ind i et kram og lod mine tårer falde.

Jeg følte mig tryg, jeg var ikke sur på min mor eller far og de var heller ikke på mig.

"Jeg elsker dig." Hviskede jeg til min mor og strammede mit greb om hende.

"Jeg elsker også dig." Hviskede hun tilbage.

◇ ◇ ◇

Jeg vågnede, da solen skinnede gennem mit gardin og begyndte at brænde i mit ansigt.

Jeg strakte mig og gabte, før jeg fik rejst mig og trukket mit gardin op. Solen skinnede direkte i mine trætte øjne.

Jeg skar en grimasse og var på ind i stuen, da jeg hørte min far råbe:

"Han skal fandme ikke på Tour nu! Glem det! Han bliver her, vi har brug for ham! Og nu må I også kunne forstå! Han har jo intet tid herhjemme, giv ham dog noget! Ryk koncerterne eller lad resten af drengene optræde uden ham, bestem jer for helvede!"

Jeg gik ikke længere, først troede jeg at han råbte af min mor, men senere kunne jeg høre at han snakkede i telefon med min manager.

Jeg listede tilbage mod mit værelse, men da jeg skulle til at gå ind, så jeg Emmas dør stod på klem.

Jeg bankede stille på, men fik intet svar. Så jeg skubbede forsigtigt døren op og listede mig ind på hendes værelse.

Hun lå og sov. Jeg smilede for mig selv, hun så simpelthen så sød ud, hun lignede sig selv.

Jeg gik over og trak hendes gardin op og lidt efter vågnede hun lige så stille op.

"Godmorgen." Sagde jeg med et smil og kiggede ind i hendes krystal blå øjne.

"Godmorgen." Svarede hun og et smil landede på hendes lyserøde læber.

_____

Hej :]

Så fik jeg skrevet endnu et kapitel!

Håber I kunne lide det, for har virkelig arbejdet hårdt med det!

Ved I hvad? Da jeg var i biografen med Emilie (fangirler2) sad der nogle tøser bag os, som snakkede om os! Eller de snakkede om "BigPaynoGirl" og "Fangirler2" Ret sejt, følte mig lidt Fame, ahah.

Smid en kommentar og giv et stem, så jeg ved at du læser med!:]

- Elsker jer.

Uhhhh, i dag tager jeg hjem til @SayHelloEmma, jeg er faktisk på vej!;]

Og den der gættede rigtigt, for reklame for sin bog i næste kapitel:]

By the way, jeg smider snart en fan fiction op med Harry, er det noget I vil læse?:]

Mange tusinde tak for 20K læsere, er såååå glad! I er fantastiske!

Det var alt for nu, ses skønheder!

- Julie Sophie

_____

Sister Horan | N.HRead this story for FREE!