Emmas synsvinkel
Efter længere tid, var Niall endelig kommet indendøre og fået lukket og låst alt omkring os. - Han var virkelig kendt, min broder var en kendis.
Jeg stod og betragtede alle pigerne, som ikke var gået endnu, de blev. Også selvom Niall gjorde alt, for at de ikke følte sig velkommen længere. De var vel bare ligeglade. Meget ad lyset i huset var tændt, selvom det var en solrig dag, for alle gardiner måtte være nede. Jeg forlod mit værelse, efter at en enkelt pige havde opdaget mig og derefter havde resten ad flokken. Flokken, hvorfor havde jeg ikke indset det, de var jo som vilde dyr i flok. - heste måske, eller noget mere farligt, som løver. For at være ærlig, var alle pigerne så smukke, så de måtte være heste, smukke heste med masser af kræfter og sammenhold.

"Emma?" Nialls stemme afbrød mine tanker, så det gav mig et chok. Et lille rus ad kuldegysninger løb gennem min krop, hvorefter jeg fangede Nialls blik og svarede ham: "Ja?"

"Vi kan nok ikke komme ud og købe noget tøj i dag." Sagde han og kiggede på mig, med øjne som ikke var triste eller glade, men undskyldende.

Jeg nikkede langsomt og kiggede i retning ad badeværelset, som jeg håbede Niall havde rengjort, for jeg skulle altså bruge det.

"Skal du på toilet?" Smågrinede Niall, mens jeg fjernede mine øjne fra badeværelsesdøren og over på Niall.

Ja, ja jeg skal.

"Ja," sagde jeg, forsigtigt og kiggede håbefuldt ind i Nialls øjne.

Kom nu, sig du har gjort det rent! Det var den eneste sætning som fløj gennem mit hovede, hvis jeg ikke snart kom på toilet ville-

"Du kan bruge det lige om lidt, jeg har ikke fået det rengjort endnu." Han smilede usikkert, hvorefter han forsvandt ud på badeværelset.

Lige om lidt? Kunne jeg vente? - åh nej, det var jeg ikke så sikker på. Det var den tid på måneden, hvor jeg ikke kunne holde mit - rent ud sagt - tis inde. Hver måned har jeg måtte sidde på toilettet i omkring en uge, fordi jeg tissede blod. Manden, havde altid sagt, at det var en sygdom, som ikke kunne kureres, kendte Niall til den?

"Niall, jeg bliver nødt til at komme ind nu!" Halv råbte jeg, mens mine hænder nærmede sig mit underliv, for at jeg kunne holde mig.

"Vent lidt!" Fik jeg som svar, men det var ikke det som jeg havde brug for at høre. Så jeg fik gået langsomt hen mod døren, hvor jeg ovenikøbet blev nødt til at holde min ben samlet, fra underlivet og til knæene, hvilket helt sikkert fik mig til at se ud som en pingvin.

"Jeg kan ikke holde mig mere! Luk mig ind!" Råbte jeg, ikke ad vrede dog heller ikke ad glæde. Det var bare råb.

Jeg skulle derind ellers ville tisset med blod i, flyde ud på gulvet og jeg ville blive tvunget til at tørre det op, som manden altid havde sagt.

"Emma, jeg-"

Jeg afbrød ham, ved at åbne døren, som til min overraskelse ikke var låst.
Han kiggede på mig, i den ene hånd holdt han en klud, som var rød og den anden hånd, bare sæbe.

"Okay, jeg går ud nu." Sagde han lidt forskrækket og begyndte at bevæge sig ud ad rummet.

Idet døren blev lukket, havde jeg fået trukket underbukserne ned og min - retter sagt Nialls - trøje op, så den ikke risikerede noget.

Nialls synsvinkel
Der var gået lang tid, over en time og Emma var stadig ude på badeværelset. Bekymringen steg og jeg besluttede mig for at gå hen og banke på. - Noget jeg burde have gjort for længst.

"Emma? Er du okay?" Spurgte jeg bekymret og bankede lidt på døren.

"Ja, det går væk om nogle dage, måske en uge." Svarede hun, ikke gråd eller noget lignende, helt neutralt.

Sister Horan | N.HRead this story for FREE!