Just a piece in a game

:: 3. Kantinen Og Den Smadrede Vase ::

,, jeg elsker dine reflekser. Men Jack er ikke farlig, Hai. Han er bare enormt.. Åben? Ja åben. Han er altid klar på nye spændende ting, og jeg tror du er hans fangst " Amalia puffede til mig skulder. Jeg trak på skuldrene som svar. ,, jeg tror Jack har ret. " Jeg så undrende på hende. ,, du ER stum, min ven. Skal vi få dig undersøgt? " pludselig så hun seriøs ud, og jeg klappede hende bare på hovedet.

,, jeg KAN tale" jeg kløede mig selv i nakken, og kiggede på Amalia som observerede hvor hun gik. ,, det er bare ikke altid jeg gider " jeg trak på skuldrene og blev mødt af et smil fra Amalia.

,, jeg kender følelsen. Men hallo, kom tættere på mig" hun lød bestemmende, og tog fat i min overarm, for at trække mig ind til hende. ,, Hailey, seriøst. Medmindre du vil gå ind i en— " inden hun fik nået at fuldføre sætningen, bumpede jeg ind i et småt bord, med en vase fyldt med lyserøde døde roser. Vasen rullede langsomt hen af bordet, og tog sig et frit fald, og landede i 100 stykker på jorden. Flot Hailey. Jeg kunne virkelig klappe mig selv på skulderen, hvis ikke Amalia grinte hårdt mod den. ,, jeg sagde jo at du skulle rykke dig tættere på mig! " fik hun fremstammet af grin. Jeg var frosset til jorden, men det lykkedes mig, at få tvunget et lille grin frem. ,, jeg sværger, du kan få ens humør løftet!" hun klappede mine kinder, og trak mig så videre, men hun fik et stød i armen, da jeg blev trukket hårdt tilbage. Forskrækket vendte jeg mig om, og fik øjenkontakt med en noget så sur lærer.

,, se dig for hvor du går, miss West" belærede hun mig. Jeg trak på skuldrene, og rystede mig ud af Amalia greb.

,, det kunne bordet også gøre. " logisk, i know. Læreren så surt på mig, og tog hårdt fat og min skulder. Jeg kiggede fornærmet på den, og smilte uskyldigt til hende. ,, har du ikke hørt om, at borde faktisk har følelser? Det var en kæmpe belastelse at have de roser med vasen på sig, så jeg hjalp bordet med at fjerne sin fjende. Er vi kvit? " jeg lagde også en hånd på hendes skulder, men hun skubbede den hårdt af.

,, de roser - og vasen - var fra skolens gamle rektor. Du burde virkelig få lidt opdragelse, så jeg kan desværre ikke gøre andet end at give dig eftersidning i en måned. Det var det sidste vi havde fra ham, før han døde, så du må vel forstå. " jeg himlede med øjnene, og klappede på hendes hånd, der stadig var på min skulder.

,, pffff. Jeg er blevet udsat for være." jeg løj ikke engang, men det var ikke et råb for ' hjælp jeg har brug for et kys og et kram fordi jeg snart stortuder her på gangen fordi jeg savner min far og vil have medlidenhed', men læreren så mindre sur ud.

,, 2 ugers eftersidning" rettede hun lettere irriteret. Mission complete. Amalia tog hånden op, og var klar til at give mig en high-five, men tog den langsomt ned igen, da hun så lærerens ansigt. Det her var faktisk meget underholdende.

,, bare lige så du ved det, så var det mig der sagde hun skulle smadre sig ind i bordet, fordi så gav jeg hende mange monetos " Jack kom gående med hænderne begravet i lommen, og så på læreren, der var dybt rystet. Det var faktisk rigtig ondt af Jack, men også sødt. Tror jeg. Han fik mig selvfølgelig til at lyde som en komplet idiot, men det tænkte folk sikkert fra starten af, da jeg uheldigvis faldt over et bord. Borde og mig er både gode og dårlige venner. Jeg tror bordet med servieten blev ked af at jeg gik uden varsel, så det råbte efter det her bord, og bestemte at jeg skulle smadre ind i det. Jeg er ekstrem logisk.

,, Det er ikke en ny synsvinkel  " klagede hun, og tog sig drejende på panden. ,, og det er så dig, som bliver nød til at side eftersidning i 1 måned" Jack kastede armene ud, og så fornærmet på hende.