22. December

293 25 8
                                    

Dagens sang: "Jul i Angora" - Drengene fra Angora

"Du og Marcus snakker ikke sammen?"

Josefines synsvinkel

I dag skulle vi have sat juletræet op. Jeg havde inviteret Benedikte over, fordi jeg vidste, Marcus og Martinus ville komme og hjælpe. Min bror var ikke så glad for det med at pynte juletræ. Men Marcus havde åbenbart, så vidt jeg kunne forstå på Martinus, været helt vild efter at komme og hjælpe. Jeg havde ikke selv snakket med Marcus siden vores date i går. Vores akavede øjeblik... jeg havde ikke lige vidst, hvad jeg skulle sige til ham efter det. Jeg havde været sikker på, at han ville have kysset mig, men så alligevel ikke helt sikker igen. Det havde været et underligt tilfælde, hvor hans ansigt pludseligt havde været meget tæt på mit. Han havde ikke rigtigt lagt op til et kys, men jeg var ret sikker på nu, hvor jeg havde tænkt over det, at det var det, han gerne havde villet.

Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde opdaget det. Jeg ville så gerne kysse ham. Vise ham, at jeg holdt rigtigt meget af ham. Og at jeg selvfølgelig på ingen måde var sur på ham mere. Det hele var lagt på hylden. Glemt. Tilgivet. Nu vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre...

*****

Benedikte gik rundt og satte pynten på juletræet. Hun havde endnu ikke lagt mærke til min og Marcus' mærkelige adfærd over for hinanden. Marcus kiggede konstant på mig, men han var utroligt tilbageholdende. Det var, som om han hele tiden betragtede mig for at finde ud af, hvordan jeg ville reagere på ham efter det, der skete i går. Martinus kiggede frem og tilbage mellem os, indtil han kom hen til mig og trak mig lidt til side.

"Du og Marcus snakker ikke sammen?" spurgte Martinus i en lav tone.

"Nej, vi havde et meget akavet øjeblik under vores date i går," svarede jeg.

"Et akavet øjeblik?" sagde han spørgende, og jeg nikkede.

"Jeg tror, han prøvede at kysse mig."

"Du tror?"

"Ja... altså hans ansigt var lige pludseligt bare meget tæt på mit."

"Okay, han prøvede helt hundrede procent at kysse dig," sagde han: "det kan jeg garantere dig!"

"Han lagde bare op til det på en underlig måde."

"Han er ret akavet, når det kommer til kærlighed. Han har nok ikke vidst, hvordan han skulle vise det," sagde Martinus: "han har ikke snakket om andet end dig, siden i går. Eller han har faktisk generelt bare snakket ret meget om dig. Hele tiden."

"Det vidste jeg slet ikke," svarede jeg: "han virkede også ret akavet. Det er faktisk lidt synd. Nu tror han sikkert, jeg ikke vil kysse ham."

"Jeg tror nu mere, han er ked af, at han ikke viste dig mere tydeligt, at han selv gerne ville."

Martinus og jeg snakkede det hele igennem til bunds. Det var virkeligt rart. Men det ændrede stadig ikke på den akavede og trykkende stilhed, der herskede mellem Marcus og jeg. Eller hvordan jeg kunne få den brudt.

"Hvorfor kigger Benedikte så meget på mig?" hviskede Martinus undrende.

"Hvorfor tror du?" svarede jeg og blinkede.

"Hvis du siger, hun er vild med mig, så tror jeg altså, at jeg besvimer!" hviskede han ophidset.

"Besvimer?"

"Ja... jeg får hjertestop," sagde han: "alt, jeg har gjort, siden jeg mødte hende førte gang, var at betragte hende, fordi jeg jo ligesom godt lide hende. Hun er smuk. Hun er sød. Hun er præcis alt det, jeg ikke er. Og nu finder jeg så ud af, at hun er vild med mig... jeg kunne have fortalt hende det... selvom jeg nok ikke havde turdet."

"Så gå hen og gør noget!" sagde jeg og gav ham et kærligt skub i retning af hende. Mens Martinus gik hen mod hende med tunge skridt, vendte hun sig mod ham og lyste op i et stort smil. Han lagde en arm om hende, og de gik lidt væk.

Jeg hang en glaskugle på træet. Eller jeg prøvede på det, men jeg kunne ikke nå grenen. Den sad alt for højt oppe. Kort efter mærkede jeg en varm hånd gribe om min. Den tog glaskuglen og hang den op på grenen, hvor jeg gerne ville have den. Jeg kiggede op mod højre side, og der stod søde Marcus og smilede ned i mit ansigt. Han lagde forsigtigt en arm om taljen på mig og trak mig tæt ind til sig. Jeg lagde min hånd oven på hans, og han gav mig et kys på halsen. Jeg vendte mig mod ham og aede ham på kinden.

"Hej Jose," sagde han og kiggede undersøgende ind i mine øjne.

"Mac," sagde jeg.

"Jeg kan ikke holde ud, at vi ikke snakker," sagde han: "slet ikke efter, jeg fortalte dig, at jeg er forelsket i dig."

"Jeg ved det," svarede jeg: "jeg har det også sådan."

"Jeg er ked af, jeg gjorde det så akavet i går."

"Nej, det var mig, der ikke opdagede, hvad du gerne ville."

"Så... du vidste godt, jeg ville..." længere nåede han ikke, før jeg holdt en finger op foran hans mund. Han kyssede min fingerspids.

"Ja... eller nej, ikke da det skete i går. Det gik op for mig, da jeg tænkte over det," svarede jeg: "jeg ville sådan ønske, du bare havde gjort det."

Han smilede og tog sin hånd op til min kind. Han aede mig stille hen over kinden, inden han bøjede sig ned og placerede et par blide kærlige kys på min tinding.

"Det ville jeg også," hviskede han.

Han kiggede længselsfuldt på mig. Jeg vidste godt, at havde vi været alene, havde han højest sandsynligt kysset mig rigtigt. Men det var noget, han tydeligvis gerne ville gemme, til vi var alene. Men ville der mon komme et tidspunkt for det igen? Der var kun to dage til juleaften, og i morgen var han og Martinus ikke hjemme.

Da vi var færdige med juletræet, blev kursen sat mod sofaen og tv'et. Marcus og jeg sad sammen, mens vi så en film med Benedikte og Martinus. Vi sad og delte et tæppe. Det gjorde de to andre også, og vi sad i hver vores ende af den store sofa. Pludseligt mærkede jeg, at han under tæppet tog min hånd og flettede den ind i min. Jeg lagde mit hoved ned på hans skulder. Der gik ikke længe, før jeg lå i hans arme, og mit hoved placeret på hans bryst, så jeg kunne høre hans hjerte slå i hurtige slag. Han nussede mig stille, og jeg puttede mig længere ind til ham.

Der sad vi, indtil de skulle hjem. Inden Marcus gik, krammede han mig tæt og kyssede mig stille rundt i ansigtet, og afsluttede det hele med det mest charmerende smukke smil, der fandtes.  

--------------------------------

Kun 2 dage til juleaften!!!

Hvad er jeres største juleønske?

Til jer, der ikke har set det, så er det sidste afsnit af Second Chance blevet udgivet! <3

Rigtig glædelig 22. december!

- Mathilde <3

Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔Where stories live. Discover now