Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔

17. December

Dagens julesang: "Let Love Be Love" - Juice, S. O. A. P., Christina & Remee

"Kæft, hvor er det ynkeligt"

Josefines synsvinkel

Kun en enkelt uge tilbage inden juleferien. Kun en enkelt uge tilbage, hvor jeg skulle se på Lina. Men også kun en enkelt uge, hvor jeg stadig gik i klasse med Benedikte. Det gjorde mig ret ked af det, fordi hun var virkeligt en fantastisk person. Hende havde jeg bestemt tænkt mig at holde kontakten med, når jeg kom hjem til Danmark.

Da jeg kom ind i klassen den mandag, mødte jeg et blik, jeg gerne ville have undgået. Lina. Hun sad med et selvtilfreds smil på læberne, og jeg havde lyst til bare at gå hen og pande hende en med den nærmeste genstand. Jeg kunne mærke det øjeblik, at denne dag ville blive et rent helvede at komme igennem.

Benedikte kom kort efter mig, og jeg følte mig lettet. Jeg følte det anstrengende at være i klasse med Lina. Tanken om, at hun helt sikkert vil komme triumferende hen til mig over det til festen, var ikke noget, jeg havde lyst til at være alene med, når det skete.

Allerede, da det blev frikvarter, spankulerede Lina ned mod mig med sine medfølgere bag ved. Det selvtilfredse smil var stadig klistret fast til hendes ansigt.

"Der har vi hende jo," sagde hun med den mest divaagtige stemme, hun nogensinde havde haft: "der var vi jo Marcus' frasorterede lille flirt."

"Frasorteret?" svarede jeg: "han sorterede DIG fra. Ham og jeg har aldrig haft noget sammen."

"Det passer jo ikke," svarede en af pigerne bagved: "I sad sgu da og holdt i hånden under det meste af festen. Lad være med at lyve."

"Måske blev han bare træt af, at du ikke gad tilfredsstille ham," sagde Lina: "så han krøb tilbage til mig."

Hun kastede en gang med håret. Hun troede nok, hun var lækker.

"Eller også var det bare en fælde, du lagde," sagde Benedikte: "så du kunne hævne dig over, at Marcus bedre kan lide Jose end dig. At han endeligt indså, at du ikke var andet end en lille klam luder, der sikkert er inficeret med tonsvis af kønssygdomme."

"Hvad fuck er det, du står og siger om mig, din klamme so," råbte Lina: "vi brugte fanme kondom, så jeg er sgu ikke inficeret."

Benedikte begyndte at skrige af grin. Alle kiggede underligt på hende, men hun gav ikke en fuck for det.

"Kæft, hvor er det ynkeligt," grinede hun: "så du har ikke engang prøvet ham rigtigt. Han har ikke engang gidet at lade dig føle ham uden gummi. Wauw, han var virkeligt vild med dig, må man sige..."

Jeg kom til at grine af hendes ironiske kommentar. Lina kogte af vrede, og hun rettede blikket mod mig igen. Prøvede at ignorere Benedikte.

"Se bare på dig, du er ikke andet end en lille pige," sagde hun: "hvad fanden vil Marcus dog overhovedet med en som dig?"

"Måske kan han bare godt lide, at jeg ikke er løs på den. Ligesom dig."

"Kom du ikke for godt i gang," sagde hun nedladende: "husk lige, at det var mig, han kyssede til festen, og ikke dig."

Den gjorde virkeligt ondt. Det var som at få gnedet salt i det allerede åbne sår, Marcus havde efterladt. Jeg prøvede at holde gråden inde, der rejste sig i halsen på mig. Resten af dagen bed jeg bare det hele i mig, indtil jeg fik fri. Jeg nærmest løb hjem fra skole. Da jeg nåede Elvflata, brød jeg ud i gråd midt på vejen. Jeg prøvede bare at finde mit hus gennem mit slørede blik.

Pludseligt kom en silhuet mod mig, men jeg kunne ikke se, hvem det var. Et par arme pakkede mig ind et varmt kram, og lugten ramte mig. Marcus. Personen, jeg ikke havde lyst til at snakke til eller se på – men lige nu var jeg ligeglad. Jeg havde bare brug for at blive trøstet, og han var bedre end ingenting.

"Jose, hvad sker der?" spurgte Marcus: "hvorfor græder du?"

"Lina," fik jeg fremstammet, og jeg kunne mærke, at hans krop spændte helt op.

"Hvad har hun gjort?" spurgte han. Jeg kunne høre, at hans stemme var anstrengt. Han var allerede vred bare ved benævnelsen af hendes navn.

"Siden du droppede hende og begyndte at vise interesse for mig, så har hun behandlet mig rigtigt ondskabsfuldt. Mobbet mig. Sagt, at hun ikke kunne forstå, hvad du ville med en lille pige som mig, når du kunne få en som hende."

"Hvorfor har du intet sagt?"

"Det ved jeg ikke. Jeg troede, jeg kunne klare det selv."

"Jeg skal nok tage mig af det," svarede han.

"Nej, det er fint," svarede jeg: "kan du ikke bare være sød at følge mig hjem?"

Han nikkede og gik medarmen om mig hen til mit hus og sørgede for, at jeg faktisk kom ind, fikovertøjet af, og så blev han i flere timer.     

--------------------------

Det er fantastisk! Jeg har afleveret min eksamen! Ihhhh!! Nu er der juleferie <3

Der kommer et afsnit mere senere ;))

Rigtig glædelig 17. december!

- Mathilde  <3