Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔

6. December

Dagens julesang:  "Last Christmas" - Wham! 

"McDonalds"

Marcus' synsvinkel

Jeg ville invitere hende ud... men hvordan? Jeg havde ikke specielt meget erfaring med dating. Det var ikke ligefrem noget, jeg dyrkede specielt meget. Normalt brugte jeg dating, når jeg skulle finde mig en ny pige. En ny "veninde", jeg kunne have det sjovt med uden at involvere mig for meget.

Jeg tog mig til hovedet. Josefine var ikke ligesom alle andre. Hun var uden tvivl noget specielt. Jeg sukkede og rejste mig fra sofaen. Hun havde nok fri fra skole nu. Jeg gik ud og tog jakke og sko på og fortsatte over mod det hus, hun boede i. Efter et par ring med dørklokken, åbnede døren sig, og der stod hun jo.

"Hej øm... Josefine," sagde jeg akavet: "har du travlt?"

"Måske, hvorfor spørger du?" spurgte hun og rynkede brynene: "hvad laver du egentligt her?"

"Jeg kom bare for at spørge, om du ville gå ud med mig."

"Sådan date? Lige nu?"

"Øm... ja," svarede jeg, og hun sukkede dybt.

"Så fik hun ret alligevel," mumlede hun og vendte sig om for at tage sko på.

"Hvem fik ret?" spurgte jeg.

"Ikke noget," svarede hun bare. Det var tydeligvis noget, jeg ikke skulle vide noget om.

Jeg tog hende med hen på McDonalds. Måske ikke det mest ideelle sted for en date, men vi var alene, og det var et sted, man kunne få noget at spise sammen.

"Marcus, er du seriøs?" spurgte hun og kiggede skuffet på mig: "kunne du ikke have taget os hen et sted, der var lidt mere... romantisk?"

"Jeg er ikke en romantiker," svarede jeg. Hvad troede den pige dog om mig?

"Det er trist," svarede hun: "romantik er da ellers så fantastisk."

"Men det er ikke min ting," svarede jeg bare. Jeg følte mig allerede muggen over, at jeg havde inviteret hende ud. Hvad var der galt med maccen? Alle kunne vel lide at være der?

"Hvad skal du have?" spurgte jeg, da vi var kommet ind.

"Bare en karamel frappé med store pomfritter," svarede hun, og jeg kiggede underligt på hende.

"Skal du ikke have noget af spise?" spurgte jeg.

"Øh jo, det ligger ligesom i pomfritterne..." sagde hun.

Jeg sagde ikke mere, men bestilte bare tingene. Derefter satte vi os hen til et af bordene. Vi sad over for hinanden. Mens hun sad og pillede sugerøret ud af pakken, betragtede jeg hende. Jeg kunne godt lide hende. Der var et eller andet over hende, der bare ikke var hos nogen anden pige, jeg havde mødt. Jeg kunne bare ikke sætte fingeren på, hvad det var.

"Hvorfor sidder du og stirre sådan på mig?" spurgte hun, og jeg faldt ud af min trance. Fuck! Det skulle hun ikke have opdaget, jeg havde gjort.

"Det gjorde jeg i hvert fald ikke," svarede jeg lidt for skarpt. Det kom til at lyde hårdere, end jeg egentligt mente det.

"Jaja, som om," mumlede hun bare.

Var der mon overhovedet en chance for, at hun kunne lide mig også? Ej... hvordan endte jeg her? Jeg behøvede jo aldrig være i tvivl, om en pige var vild med mig eller ej. De rendte jo altid efter mig og ikke omvendt.

"Så... har du nogensinde haft en rigtig kæreste?" spurgte hun.

"Nej, jeg er ikke til den slags," svarede jeg: "alt for besværligt."

"Så, hvorfor har du inviteret mig ud?"

"Fordi... fordi..." begyndte jeg. Hvad skulle jeg svare? Jeg kunne jo ikke fortælle hende, jeg måske havde en lille fling for hende. Hun ville ikke tro på mig, hvis jeg sagde, jeg kunne lide hende.

"Er det ikke underordnet?" svarede jeg bare.

Hun rystede bare på hovedet og vendte blikket bort fra mig. Hun var tydeligvis irriteret. Vi sad lidt i stilhed, mens vi spiste.

"Marcus, jeg forstår dig ikke," sagde hun pludseligt: "du virker altid så pisse sød på videoerne, men når man møder dig i virkeligheden, er du et røvhul."

Jeg sad bare og stirrede på hende. Det var der aldrig nogen, der have sagt til mig før. Bortset fra Martinus, men han var jo ikke en pige, jeg syntes var smuk.

"Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort dig, men du kan i hvert fald ikke lide mig," hendes stemme lød, som om den var på grådens rand: "du har altid været min yndlings af jer to, men ved du hvad, tillykke med det. Jeg kan heller ikke lide dig mere."

Hun rejste sig op og gik mod døren. Jeg skyndte mig efter hende.

"Hvorfor tror du, jeg ikke kan lide dig?" spurgte jeg undrende.

"Fordi du gør alt for at vise, at du ikke kan. Hvorfor kan du ikke bare være sød mod mig?"

Jeg kiggede chokeret på hende, og jeg så, hvordan tårerne havde samlet sig i hendes øjne. Jeg havde fejlet.

"Josefine..." startede jeg, men hun afbrød mig.

"Stop, Marcus, jeg gider ikke høre det," sagde hun og gik. Ud af døren og væk fra mig. Jeg havde fejlet så meget. Hvad skulle jeg gøre nu?      

---------------------------------------

Ja så... en date på McDonalds...

Hvordan ville I have det, hvis jeres crush tog  jer med på en date på maccen? 

Synes I, det er specielt romantisk? 

Skriv, hvad I synes i kommentaren! ;)

Glem ikke at stemme! <3

Og glædelig 6. december!

- Mathilde <3