Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔

8. December

Dagens julesang:  "Jingle Bells" (Original song)

"Big Mac"

Josefines synsvinkel

Jeg skulle hjem til Marcus og Martinus... eller jeg skulle hen og være sammen med Martinus. Han havde inviteret mig hen til hygge. Lidt film og, hvis det stod til Martinus, noget PlayStation. Jeg havde ikke lyst til at se på Marcus efter den tur på maccen. Jeg var ret irriteret på ham. Hvad havde han tænkt på? Hvorfor havde han inviteret mig ud? Han vidste jo godt, at efter december, så skulle jeg tilbage til Danmark.

Jeg rystede på hovedet af hele situationen og gjorde mig klar til at tage hen til Martinus. Ham og jeg var til gengæld blevet virkeligt gode venner. Men jeg kunne aldrig se ham som mere end en ven – det var Marcus, der var mit crush af de to, men jeg var stadig utroligt skuffet over ham og kunne måske ikke rigtigt lide ham mere.

Da jeg var færdig, gik jeg hen og bankede på døren til deres hus. Efter få sekunder blev den åbnet... af Marcus.

"Hej Josefine," sagde han og smilede: "kan jeg hjælpe dig med noget?"

"Ja, jeg skal være sammen med Martinus," svarede jeg afmålt. Jeg gad egentligt slet ikke engang at se på Marcus. Han kiggede såret på mig.

"Han er på sit værelse," sagde han trist. Det lød næsten, som om han havde håbet, jeg var kommet for at se ham. Pludseligt kom en Martinus løbende ud i entréen, og jeg blev trukket ind i et kæmpe kram.

"Hej Jose!" sagde Martinus glad, tog min hånd og trak afsted med mig op af trappen til sit værelse. Marcus efterlod han bare tomt stående tilbage nede i entréen. Da vi kom ind på hans værelse, smed vi os i hans seng og begyndte bare at snakke.

"Hvordan har du det egentligt efter hele det her Marcus-show?" spurgte Martinus

"Fint nok, tror jeg. Jeg er bare virkeligt pissed på ham. En date på McDonalds... omg, altså!"

Martinus rystede på hovedet. Vi havde jo skrevet lidt sammen om det hele. Han mente tydeligvis det samme som mig om hele situationen.

Pludseligt var der en tanke, der slog mig, og jeg begyndte at grine helt vildt ud af ingenting. Martinus vendte blikket mod mig og rynkede brynene.

"Martinus, det sjoveste var næsten, at han bestilte en Big Mac," grinte jeg: "jeg var et øjeblik ved at dø af grin og spørge, hvorfor han bestilte sig selv."

Martinus flækkede fuldstændigt af grin.

"Jeg har tænkt det samme HVER gang, han har gjort det!" grinede han.

"Men det er jo nærmest kannibalisme," sagde jeg: "han spiser jo sig selv."

"Jeg har nogle gange også bestilt Big Mac, og hver gang har jeg tænkt på, at jeg var i gang med at spise min egen bror. Marcus-burger med Marcus-bøf..."

Jeg grinte så meget, at jeg endte med at glide ned af Martinus' seng og endte på gulvet, mens jeg bare holdt mig selv på maven. Den har helt øm. Så meget grinede jeg. Martinus fulgte snart trop, og så lå vi begge på gulvet og skreg af grin. Pludseligt bankede det på døren, og Marcus stak hovedet ind.

"Hvad sker der?" spurgte han: "hvad er det, der er så sjovt?"

"Big Mac!" råbte jeg, og så skreg Martinus af grin endnu en gang. Tårerne begyndte at trille end af mine kinder.

"Big Mac?" spurgte Marcus forvirret: "hvad snakker I om?"

"Det smager godt," sagde Martinus, og jeg slog ham på armen og prøvede virkeligt at holde latteren tilbage.

"Ad, Tinus!" sagde jeg: "du har jo lige sagt, han smager godt!"

Marcus kom nu helt ind i værelset.

"Er det mig, I taler om?" spurgte han.

"Nej..." svarede jeg tøvende, mens Martinus bare nikkende grinende til ham.

"Det er bare sjovt, at du bestilte en Big Mac, når dit kælenavn er Mac! Det er ren kannibalisme!" sagde Martinus, og så skreg både ham og jeg af grin endnu en gang. Marcus kiggede bare opgivende på os.

"Jaja," sagde han: "bare latterliggør mig mere, end du allerede gjorde i går, Martinus."

Så vendte han sig hurtigt om og skyndte sig ud af Martinus' værelse. Inden han gik, så jeg et glimt af vand i hans øjne. Hvad var der med ham? Det var da ellers ham, der bare behandlede pigerne, som han havde lyst til. Han havde måske nogle andre følelser nedenunder.

"Martinus, han kan ikke lide mig," sagde jeg seriøst: "og han inviterede mig ud... på McDonalds. Hvis han virkeligt havde kunnet lide mig, så havde han da inviteret mig ud et eller andet mere romantisk sted og måske snakket lidt pænere til mig."

"Vent... det fortalte du da ikke noget om, da du skrev til mig," sagde han: "talte han ikke pænt til dig?"

"Jeg spurgte ham, hvorfor han havde inviteret mig ud," svarede jeg: "og han sagde, det var underordnet."

Martinus kiggede på mig med store øjne.

"Jeg forstår bare ikke, hvorfor han vil fjolle rundt med mig, når jeg alligevel rejser om en måned? Medmindre han bare ser mig som en eller anden hurtig lille juleflirt," jeg kiggede ned i gulvet.

"Og du er helt sikker på, han ikke kan lide dig?" spurgte Martinus mistænksomt.

"Ja, jeg er helt sikker, hvorfor da?"

"Nårh... bare fordi Marcus aldrig invitere piger ud nogle steder normalt," sagde han: "normalt tager han dem med hjem, og så kan du selv gætte, hvad for en slags date det er. Ren Netflix and Chill-date – mest med fokus på chill."

Jeg forstod ingenting nu. Han havde inviteret mig ud, vi havde haft en lortedate, og nu fortalte hans tvilling mig, at han aldrig gik ud på dates med piger normalt. Han havde ikke villet give mig en grund for at invitere mig ud. Intet af det gav mening. 

------------------------------

BIG MAC!!!! xD

JRBell, efter du lavede den Big Mac-joke på snappen, så kan jeg aldrig se en Big Mac på samme måde igen xD <3

Nu kom det i hvert fald med her! ;))

Glem ikke at stemme og kommentere!

Glædelig 8. december! <3

- Mathilde <3