19. December

293 25 6
                                    

Dagens julesang: "Last Christmas" - Crazy Frog

"Er du okay?"

Josefines synsvinkel

"Hvor var man så henne i går?" spurgte Lina nedladende, så snart læreren var gået.

"Hjemme," svarede jeg tomt.

"Syg over, at Marcus hellere vil have en som mig?" spurgte hun triumferende og lavede trutmund.

"Næ," svarede jeg: "jeg havde bare brug for en fridag. Det var ellers mega hyggeligt, at både Marcus og Martins kom forbi og holdt hyggedag i nattøj."

Linas ansigt kogte helt op. Så meget, at der nærmest kom røg ud af hendes ører.

"Hvor vover du stadig at ses med ham!" råbte hun: "han er min!"

"Jeg inviterede ham skam ikke, han kom af sig selv," svarede jeg: "han kan godt lide mit selskab, og jeg kan godt lide hans."

"Nogle folk passer bare sammen, Lina," sagde Benedikte: "Josefine og Marcus er skabt for hinanden."

"Vel er de røv!" skreg hun: "han er kun skabt til EN, og det er MIG!"

Midt i det hele kom Marcus pludseligt stormende ind i klassen. Han havde direkte retning mod os. Hans hænder var knyttet, og han emmede af vrede.

"Jamen hej skattemus," sagde Lina rigtigt sukkersødt: "hvornår skal jeg komme i aften?"

"Hold din kæft, Lina," snærede han: "du er den sidste, jeg gider at høre på."

"Så, du gider ikke høre på den pige, du elsker?" spurgte hun og hævede sine øjenbryn.

"Elsker?" råbte han: "jeg direkte afskyr dig og dine løgne. Måden, du tackler en situation på, er så barnlig, at det er til at brække sig over. At hoppe på mig på den måde til en fest for at hævne sig. Jeg har slet ikke ord for, hvad jeg mener om det. Og Lina, du kysser ad helvedes til!"

Linas ansigt blev helt hvid, som havde hun set et genfærd. Så fattede hun sig igen, svingede håret over skulderen og skruede ekstra op for diva-attituden.

"Indrøm det Marcus, du var også vild med mig... indtil hun dukkede op!" skreg Lina og pegede på mig.

"Jeg var ALDRIG vild med dig på NOGEN måde," svarede han: "du var ikke andet end tidsfordriv. Et hurtigt knald, som jeg ærligt ikke engang nød."

"Du lød ellers, som om du nød det," sagde hun: "så det er altså derfor, at du aldrig sagde ret meget under det. Vi gjorde det bare."

"Du er ikke en specielt interessant person. Du er faktisk totalt forfærdelig. Da jeg havde sex med dig, tror du så ikke, jeg havde andre piger i tankerne," sagde han vredt.

"Og hvad så med Josefine?" råbte hun: "du er tydeligvis ikke ude på bare at knalde hende ligesom alle de andre piger. Hvorfor er hun så speciel?"

"Se, det har du helt ret i. Godt observeret. Måske har du faktisk en hjerne inde under alt den der diva-attitude," sagde Marcus og kiggede over på mig: "Josefine er noget helt særligt. Hun er ikke ligesom nogen andre piger, jeg nogensinde har mødt. Hun har alt det, som jeg nogensinde har ledt efter, og jeg har ikke haft andre piger i tankerne end hende siden den første dag, jeg mødte hende!"

Jeg havde det underligt med, at han snakkede om mig på den måde, når jeg stod inde i rummet. Men jeg havde heller ikke lyst til at bryde ind i deres skænderi. Jeg kunne til gengæld heller ikke tro det, jeg lige havde hørt. Han havde direkte lige udtalt, at jeg faktisk betød noget specielt for ham. Benedikte gav mig også en albue i siden og gav mig et sleskt smil, inden vi vendte opmærksomheden tilbage til Marcus og Lina.

"Så du foretrækker altså små piger?" råbte Lina. Hun var helt oppe at køre. Hun lignede en, der var tæt på at smække en knytnæve i hovedet på Marcus.

"Hvem er det lige, der er barnlig her?" råbte han tilbage: "for det er i hvert fald ikke Jose. Hun er sgu den voksne i det her rum! Dig, til gengæld er ikke andet end et lille pattebarn, der bruger desperate metoder til at få sin bolleven tilbage, og det er fanme ynkeligt."

"Jeg hader dig," sagde hun, mens man kunne se, at tårerne var ved at rande over hendes øjne. Hun havde som ved et trylleslag skiftet fra ekstremt eksplosivt gal til grædefærdig.

"Det tror jeg ikke på!" sagde han: "men jeg hader til gengæld dig af hele mit hjerte, og hvis du nogensinde generer Josefine igen, vil du ikke vide, hvad jeg kan finde på. Det vil i hvert ikke være kønt."

Lina stak Marcus en syngende lussing, man kunne høre i hele lokalet, inden hun tog sin taske og løb ud af døren. Alle hendes medfølgere løb efter hende, og Marcus, Benedikte og jeg blev efterladt inde i klassen.

"Er du okay?" spurgte Marcus med det samme og kom hurtigt over til mig.

"Er DU okay?" svarede jeg: "det er dig, der blev råbt mest af."

"Jeg har det skam helt fint. Det var faktisk befriende. Nej, måske endda en fornøjelse endeligt at få lov til at sige de ting til hende," sagde han: "men er du okay?"

"Det ved jeg ikke helt," svarede jeg: "jeg føler mig helt chokeret over det, der lige er sket."

Marcus lagde armene om mig og trak mig ind til sig. Han kørte sin ene hånd op og ned af min ryg og pressede sig selv tættere ind til mig.

"Er det bedre nu?" hviskede han.

"Ja," svarede jeg: "tak, fordi du kom herhen."

"Jeg ville have forsvaret dig til enhver tid," sagde han: "lige meget hvad."

Inden han slap mig, kyssede han mig på panden. Han kærtegnede min kind og smilede et kærligt sødt smil, inden han gik ud af døren og lod skoledagen fortsætte. Det eneste, jeg kunne tænke på, var Marcus, der havde forsvaret mig – og at han havde udtalt direkte, at jeg betød noget særligt for ham.

---------------------------------------------------------

Hahaha, ved ikke, hvorfor jeg valgte den sang xD 

Synes bare, Crazy Frog er herre nuttet, I guess xD 

Glædelig 19. december :))

- Mathilde <3

Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔Where stories live. Discover now