Snowflakes ft Marcus og Martinus og JRBell (Julekalender) | ✔

11. December

Dagens julesang: "Santa Tell Me" - Ariana Grande

"Du rører hende ikke"

Josefines synsvinkel

"Vil du ikke med hjem til mig i dag?" spurgte Benedikte, da jeg kom ind i klassen om morgenen.

"Jo, mega gerne," svarede jeg.

"Jeg har altså en rigtigt irriterende storebror," sagde hun: "sådan virkeligt irriterende."

"Tro mig, jeg kender alt til irriterende storebrødre. Jeg har en derhjemme jo."

Og så sad vi lidt og grinte over det. Jo mere, vi lærte hinanden at kende, des mere viste det sig, vi havde til fælles. Dagen gik heldigvis hurtigt, og inden jeg fik set mig om, havde vi fri. Lina havde ikke været i skole i dag, så jeg havde sluppet for at glo på hendes surmulende mine.

Udenfor lå sneen i tykke lag, som den havde gjort, siden jeg ankom til Trofors. Der var i hvert fald sne til den helt store guldmedalje, og en hundredeprocent garanteret hvid jul, som min mor så brændende ønskede sig.

Benedikte boede også i et hus på størrelse med det, vi lejede. Hende og jeg havde tilbragt tid før sammen efter skole. Faktisk rigtigt meget, men det var første gang, at jeg var hjemme hos hende. Huset var flot indeni, hvidt og lyst.

Da vi gik hen mod hendes værelse, kom en høj dreng ud med mørkt hår og helt lyseblå øjne. Det måtte være den irriterende storebror, hun havde fortalt mig om tidligere.

"Jamen, hej Bene," sagde han: "jeg vidste ikke, du allerede var hjemme."

"Du er bare en idiot, Benjamin" grinede Benedikte og rystede på hovedet.

"Hvem er din veninde?" spurgte han så og blinkede til mig.

"Det er Josefine, og du rører hende ikke! Er det forstået?" svarede Benedikte og lagde armene over kors.

"Hvorfor så ikke det?" spurgte han udfordrende.

"Fordi jeg siger det," svarede Benedikte.

"Du bestemmer ikke, hvad jeg gør og ikke gør!"

"Du rører hende ikke, Benjamin," lød en stemme inde fra hvad, der måtte være Benjamins værelse. En stemme, jeg kun kendte alt for godt.

"Og hvorfor så ikke det, Marcus?" svarede han igen: "hun ser da ellers sød ud."

Kort efter kom Marcus frem i døren og hen til os. Han smilede til mig, og jeg gengældte det.

"Fordi jeg siger det," svarede han.

"Hej Jose," sagde han sødt, og Benjamin fik et sleskt udtryk over ansigtet.

"Jaså," sagde han: "det er måske din nye flirt?"

"Nej," svarede Marcus: "men du rører hende stadig ikke."

"Hvorfor?"

"Fordi jeg siger det!"

"Åh, nu forstår jeg," sagde Benjamin: "du er sgu da forelsket! Shit... bro, hvorfor har du ikke sagt det?"

"Hvad snakker du om?" spurgte Marcus: "jeg er da ikke forelsket."

"Du er ellers rød i hovedet," sagde Benedikte grinende, mens hun trak afsted med mig, så drengene kunne få lov til at have deres diskussion for sig selv. Det var ret sødt et eller andet sted, at Marcus havde beskyttet mig på den måde. Han var da måske okay alligevel?

*****

Benedikte og jeg stod nede i køkkenet og lavede pandekager. Vi havde bare spontant fået lyst til det, og der havde tilfældigvis ligget noget vaniljeis i fryseren. Mens vi stod og pjattede, kom Benjamin og Marcus ned.

"Uh, det ser lækkert ud," sagde Benjamin og slikkede sig om munden: "hvor sødt af jer at lave pandekager til os."

"De er ikke til jer," snærede Benedikte: "de er til os, og hvis du vil have nogen Benji, må du fanme selv lave dem."

Jeg kom til at grine over dem. De skændtes hele tiden. Jeg fik øjenkontakt med Marcus, og han grinede til mig. Han gik langsomt over til mig, mens Bene og Benjamin var dybt involverede i deres søskendekamp.

"Det der gør de hele tiden," hviskede Marcus: "det er ret sjovt at se på."

"Det må man sige," grinede jeg: "hvad er det værste, de har gjort mod hinanden?"

"Engang kastede Benedikte en skål med noget dressing i hovedet på ham. Han måtte gå i bad, men lugtede alligevel af hvidløg en hel uge efter."

"Ew," svarede jeg: "ulækkert."

Marcus og jeg kiggede hen på de to kamphaner igen. Benedikte stod med en kost, som hun pegede mod Benjamin, mens han havde en pandekage i hånden, han tydeligvis havde nakket fra fadet, uden jeg havde lagt mærke til det. Der gik ikke længe, før Benedikte begyndte at jagte ham rundt i stuen, og jeg sukkede.

"Marcus, vil du ikke have en pandekage?" spurgte jeg sødt og smilede til ham. Han sendte mig et stort kærligt smil, og hans øjne glimtede af fryd.

"Jo, meget gerne. Jeg er sikker på, de er gode, når du har lavet dem."

Han var virkeligt anderledes, end da jeg mødte ham. Han gav mig mange søde kommentarer, og han havde beskyttet mig mod Benjamin, der tydeligvis var en rigtig fuckboi.

"Skal jeg lave te til dig?" spurgte han, og jeg kiggede forbavset på ham.

"Jeg ved, du elsker te," sagde han efterfølgende og kiggede genert i gulvet.

"Jo, tak, meget gerne. Det trænger jeg faktisk til. Det er utroligt koldt her i Norge i forhold til Danmark, og jeg kunne godt brug noget varmt."

"Du må da gerne låne min hoodie, hvis du fryser," tilbød han.

"Nej, det er ikke nødvendigt," svarede jeg: "men tak for det."

"Hvis du har brug for den, så bare sig det," sagde han: "normalt låner jeg ikke mit tøj til folk, men du må gerne."

Og der blev jeg en anelse varm i kinderne. Han flirtede med mig. Det var jeg helt sikker på. Men ikke på nogen "player"-måde. Han flirtede faktisk med mig på en måde, så jeg næsten kunne have svoret, han faktisk havde følelser for mig.

Da vi satte os ved bordet og spiste, var der en hånd, der stille flettede sig ind i min. Jeg kiggede først ned på hånden og fulgte armen, der tilhørte Marcus. Da mine øjne mødte hans, gav han min hånd et klem og smilede sødt. Da de andre ikke så det, lænede han sig ind mod mig.

"Jeg synes, du er sød," hviskede han: "rigtigt sød."

----------------------------

Jeg elsker personligt det her afsnit! 

Og Marcus, der er blevet helt blød!! <3

Glædelig 11. december! 

- Mathilde <3