Julies synsvinkel
"Du er nød til at flytte sammen med mig Julie?" Hviskede Sebastian og kiggede mig dybt i øjenene. Jeg tav og holdte kun fokus på de smukke mørkebrune øjne.
" Sebastian!" Svarede jeg stille. Han rettede mig hurtig.
" Julie.. Sig ikke noget du vil fortryde. Kan du slet ikke se det? Vi er skabt for hinanden!"
Jeg så lidt forvirret på ham.
" you smile, I smile. " mindede han mig om. Det var også noget han sagde til mig på lejeren.
" seb.." Jeg sukkede håbløst og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.
" nej Julie! Når du er glad er jeg glad! Vi høre sammen"
Jeg fik tårer i øjnene. Jeg var bare så svag konstant forfanden!
" jeg kan også lide Anders!" Min stemme knækkede på det helt forkerte sted og jeg brød fuldstændig sammen, hvorfor jeg gjorde det havde jeg faktisk ingen ide om?
" jeg føler noget specielt når jeg er sammen med dig og jeg ved du gør det samme "
Jeg kunne jo ikke bare lyve overfor ham!
" ja... Ja det gør jeg! Du får mig til at føle mig pisse lykkelig, men du gør altså også det modsatte!"
" jeg har fortalt dig 100 gange hvor ked af det jeg var over alle de gange jeg har såret dig! Du må altså tilgive mig"
Alt ændrede sig i det sekundet og jeg lænte mig frem og kyssede Sebastian..
" en chance mere..." Gentog jeg. Han smilte og så glad op på mig med sine flotte øjne.
1 år senere
Jaaaa.. Sebastian var faktisk flyttede ind hos mig, og jeg fortrød intet! Det var ham jeg var forelsket i, det var ham jeg ville have. Anders havde ikke talt til mig siden jeg fortalte ham det, men jeg ville alligevel til hver en til droppe Anders for Sebastian! I aften skulle mig og seb faktisk til fest. Min fødselsdags fest!!
Senere
Det var ved at være aften og gæsterne kom snart! Jeg var virkelig spørge og havde gjort mig klar i flere timer. Sebastian kom ud og lavede et tjek ud blik. Han bar en lille æske, jeg kunne ikke se hvad der var i? Han trådte frem mod mig.
" du er virkelig smuk!"
Jeg rødmede. Idag blev jeg 18... Det var min store dag så Self var jeg dullet op.
" Ilm!" Han havde et pænt jakkesæt på.
" Julie... Jeg vil gerne have lov til at give dig min gave nu." Jeg så spændt på ham. Han satte sig ned på knæ.. Tårerene løb ned af mine kinder, jeg vidste jo godt hvad det betød.
" Julie.. Jeg er stadig så forelsket i dig! Det er dig jeg vil leve mit liv med, få børn med, blive gammel med og rejse rundt i verden med! "
Jeg så meget rørt på Sebastian.
" Julie... Jeg elsker dig af hele mit hjerte! Vil du gifte dig med mig?" Han tog en halskæde frem med et hjerte på.. Jeg viftede med armene foran mine øjne mens tårerene løb ud af dem. Jeg var så rørt jeg næsten ikke kunne få et ord frem.. " ja!" Pippede jeg.