" fortæl mig hvad der er sket siden du har det så slemt?" Det virkede virkelig som om han faktisk bekymrede sig om mig.
" okay... " jeg fik tårer i øjenene, og fortalte så alt om mig og Sebastian.
" jeg kan godt forstå du føler dig brugt og trådt på!" Tilstod Anders. Jamen ihh tak? Det hjalp da også?
" jeg troede bare han elskede mig!" Sukkede jeg og lænede mit hoved hen mod Anders.
" han må virkelig have fortrudt! "
" hvad mener du?"
" jeg synes du er helt vildt fantastisk Julie!" Jeg rødmede lidt og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.
" anders?" Hviskede jeg forsigtig.
" Mmm?"
" hvad skete der med dig og teff?"
Anders svarede ikke men kiggede bare ud i luften.
" hun var sammen med en anden..." Sukkede han
" elskede du hende?"
" hun forandrede mig.. Hun gjorde mig fra et nul til en stjerne "
" kunne du lide den person hun forandrede dig til?" Hviskede jeg og rykkede tætter på Anders. Han lagde armen om mig.
" jeg hadet det! Men mine følelser for teff var så stærke at jeg ikke kunne gøre noget ved det!"
Anders var virkelig ærlig.
" det ser vist ud til at vi begge to er blevet droppet!" Jeg smilte lidt. Han lavede et lille fnis.
" jeg ville aldrig sårer dig Julie!"
" jeg må altså til at komme hjem nu!"
Jeg ved godt jeg lige afbrød romantikken, alt mindede mig bare om Sebastian. Hans øjne kunne få en hver pige til at smelte! Hans smil var fuldstændig unik.
" jeg har hygget mig med dig Julie!" Smilte Anders og kyssede mig forsigtig på kinden.
Sebastians synsvinkel
Det var ved at blive aften. Anna var lige kommet på besøg... " ehm skat?" Sukkede Anna. Jeg svarede ikke.
" ehm skat?"
" hvad er det Anna!?" Jeg kiggede på hende. Jeg var virkelig ved at blive træt af den pige! På en eller anden måde elskede jeg da hende men hun irreterrende mig grænseløst! Hun var ikke ligesom Julie? Julie var ikke krævende. Julie var mere det ord man kunne kalde fantastisk... Hvis jeg skulle være ærlig savnede jeg hende af helvede til, og jeg fortrød alt jeg havde gjort som havde såret hende.
" skal jeg tage pink neglelak på eller rød?"
Omg?! Vælg da bare en farve, hvorfor skulle hun være så tøsede.
" rød?"
" jeg tager pink "
What ever? Jeg kunne spille fodbold nu, og hygge mig med Julie... Hvis jeg ikke havde dummet mig!
" Anna forhelvede! Kan du ikke se det ikke går?"
" okay jeg skal nok tage rød!"
" det var ikke det jeg mente?!"
" hvad mente du så?"
" Anna jeg har følelser for en anden pige"
Hun sendte mig et dræberblik.
" er det sådan du har det?"
" ja.. Jeg beklager! "
Hun fik tårer i øjnene og gik stille sin vej... Okay? Nu ville jeg ikke vente mere! Jeg måtte bare have kontakt med hende igen! Jeg tog min telefon frem.
" det er Julie?" Sagde en glad stemme. Jeg tav og vidste ikke hvad jeg skulle sige, men lyden af hendes stemme gjorde mig helt glad.
" Hej Julie, det er Sebastian..." Hun svarede ikke.
" hvorfor ringer du seb? Vi har intet at snakke om?"
" jeg savner dig Julie "
" det skulle du nok have tænkt på noget før!" Hun smækkede røret på. Det gik ikke ligefrem som forventede! :( hvis hun ikke ville tro mig over telefon, så måtte jeg selv bevise det!
" mor Jeg tager lige hjem til en veninde."
Hej allesammen :)
Like historien sådan jeg kan se i følger med, tak for alle kommentarerne sidst! Skriv gerne hvad i synes om bogen. Ha en god dag <3