Sebastians synsvinkel
Da jeg vågnede igen lå jeg i en hospitalsseng... Jeg var fuld af slanger over alt på min krop kan man vel godt sige? En pige kom grædende hen til mig.
" åh! Seb"
" Julie!"
Julies synsvinkel
" jeg troede du ville forlade mig!" Græd jeg og kunne ikke længere holde tårerene tilbage. Han svarede ikke, kiggede bare lidt rundt i værelset.
" hvor er min mor!!" Råbte han pludseligt. Jeg tav igen.. Hvordan skulle jeg dog forklare det?!
" ehm... Seb din mor.. Hun.... Hun er " jeg kunne ikke få mig selv til at sige mere.
" hvad er hun Julie?!" Han råbte af mig som om alt var min skyld... Jeg begyndte at græde igen og gik ud af Sebastians " værelse ".
Sebastians synsvinkel
Jeg ved godt det var forkert men jeg følte virkelig det var Julies skyldt alt det her der var sket!! Hvis hun var kommet 2 timer tideligere kunne vi måske have kommet hurtigere derhen. Julie kom ind af døren, hun havde tårer hele vejen ned af hendes kind.
" okay Sebastian! Jeg ved godt du er ked af det! Men du har ingen ret til at opføre dig sådan!" Hun kunne næsten ikke tale. Jeg kiggede på hendes bekymrede ansigt der var helt rød.
" kom herhen Julie!" Hviskede jeg.
" Sebastian jeg elsker dig virkelig!" Jeg havde ikke brug for hendes søde ord lige nu, det måtte hun da kunne forstå.
" Julie jeg kan ikke mere lige nu "
" hvad snakker du om?"
" jeg vil begynde at se Anna igen..." Julie kiggede skuffede i mine øjnene. Hun lavede et lille nik.
" farvel Sebastian..." Hendes tårer holdte op med at rende og hun lavede et utrolig surt ansigt..
" Julie du vil aldrig kunne sætte mig i mit sted!" Jeg fik tårer i mine øjnene.
" det vil jeg ihverfald aldrig komme til nu!" Svarede hun og gik sin vej. Farvel Julie!
Julies synsvinkel
Sebastian var den største idiot på jorden! Jeg ville bare tage det næste tog nu og så hjem! Fuck ham! Fuck det hele! Virkelig! Han kunne rende mig...
4 timer senere
Jeg var kommet hjem nu.. Klokken var 12 om aftnen. Jeg låste mig ind på mit værelse. Mine hænderne kom op til mit ansigt og tårerene strømmede ud af mig. Jeg havde så mange spørgsmål! Hvorfor havde han brug for at sårer mig. Jeg tog min telefon frem og ringede til..... Til Sebastian!
" Hej.." Sagde han.
" Sebastian jeg vil gerne give dig en chance mere?"
( lyd i telefonen )
" Sebastian hvem snakker du med?"
" hvem var det?" En Klump samlede sig i min mave.
" Julie... Jeg er kommet hjem igen"
" jeg spurgte hvem var det!" Jeg råbte næsten.
( lyd i telefonen ) " skat hvem er det du snakker med?"
Jeg sagde intet!
" Julie.. Jeg må smutte"
" Sebastian!! Hvem fanden er den pige?" Råbte jeg. Han blev helt stille.
" du kan ikke bestemme over mig Julie... Jeg har følelser for Anna, forstår du?"
Okay nu gav det faktisk lidt mening, fuckboys!
" er det din eks..." Jeg kunne ikke rigtig sige mere.
" ja Julie! Anna er over ved mig og ved du hvad? JEG ELSKER HENDE!"