Møder jeg dem? ft. Marcus og Martinus

en tåre triller frem

Sofies POV

"godmorgen skat" vækker min mor mig

"mor jeg gider ikke op. jeg gider ikke mere" vrisser jeg mens jeg gemmer mit hoved i min pude. jeg ligger i min seng og prøver at gemme mig for hende

"skat, jeg kan stadig se dig" griner hun mens hun står i døren

"nej du kan ej" siger jeg muggent selvom jeg godt ved at hun kan se mig

"kom nu op skat" siger hun seriøst og går igen

"arhh" vrisser jeg modvilligt og rejser mig

jeg har ikke fortalt min mor noget af det der er sket, hun ved godt det med Martinus, men intet af det med haten og drilleriet

jeg går hen til mit klædeskab og finder noget tøj. jeg bruger ikke særlig lang tid på det, for lige meget hvor godt jeg ser ud bliver jeg stadig drillet

...

jeg kommer hjem fra skole. i dag har faktisk ikke været så slemt, jeg er kun blevet kaldt grimme navne og ting, ikke slået eller sparket. jeg forstår stadig ikke hvorfor de gør det? måske har de bare altid haft lyst, og da artiklen så kom ud havde de vel en grund? selvom jeg ikke selv synes det er en god grund, men det er vel også fordi de alle sammen hader Marcus og Martinus
jeg ser at malle har skrevet til mig over snap. Martinus har også skrevet til mig, men jeg er ikke sikker på jeg gider at tjekke den, så kan han mærke hvordan det er at blive ignoreret
jeg går ind på snap og ser hvad malle har skrevet

over snap:

"hej sweeti, har du hørt nyheden?" skriver hun

 jeg tager et hurtigt billede og skriver "nej, hvad er det?"

hun svarer hurtigt

 "at marcus og martinus kommer til dk arhh" svarer hun med et billede hvor hun laver et OMG-ansigt

"jamen dog" svarer jeg bare med et sort billede

"seriøst? når selvom du ikke spørg får du det alligevel af vide. de skal spille til Danmark har talent finalen!" skriver hun

"god tur. jeg skal ikke med" skriver jeg med et billede hvor jeg laver surt-sjov-ansigt

"kom nu. det er vel ogs på tide du får talt med Martinus?" skriver hun

"nææ... men han har faktisk skrevet til mig, og endelig åbnet mine mange snaps. jeg ved ikke om jeg skal svare ham?" skriver jeg med et hurtigt trist billede

"selvfølgelig skal du det" skriver hun med et billede hvor hun har et dømmende blik

"okay" svarer jeg bare med et sort billede

jeg åbner nervøst Martinus' snap

"SOFIE ER DU OKAY?!" skriver han dumt? øhmm fattede han intet af det jeg havde prøvet at skrive til ham? måske bør vi få snakket sammen, han har jo tydeligvis ændret et eller andet siden han endelig tjekkede mine snaps og svarede....

"øhmm nææ faktisk ikke" skriver jeg med et hvor jeg laver ironisk "smil" og løftede, spørgende øjenbryn

jeg smider min telefon så den lander ved min side lige i sengen. jeg hører den brumme og låser den op. jeg ser det er Martinus der har skrevet og smiler bare ved tanken om ham, men smilet falmer hurtigt da jeg kommer i tanke om hvad han gjorde imod mig

jeg åbner hans snap

"undskyld Sofie. jeg var en idiot, og jeg fortryder det hele." skriver han til et billede af ham der laver trist-ansigt

kan man andet end at elske det? måske

jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare. normalt ville man svarer noget alla "det okay" eller "det går nok", men jeg er ikke sikker på at "det okay" eller at "det går"

en ny snap fra ham hopper frem

"håber du kan tilgive mig" skriver han med et billede hvor han græder. århh. jeg kan ikke klare at se ham trist og grædende, det skær mig dybt i hjertet. en tåre triller frem i min øjenkrog, men jeg tørre den hurtigt væk

"ved jeg ikke om jeg kan" skriver jeg koldt, det han gjorde imod mig var trodsalt ret ondt, og det har ført til noget endnu værre som har ødelagt mit liv

"jeg har noget der måske hjælper. jeg ved hvem der indleverede informationen der skabte artiklen om os" skriver han

min verden går i stå. den artikel der ødelagde mit liv. den artikel der forandrede alt. den artikel som alle taler om. og Martinus ved hvem der har skrevet den