"men det passer jo at han gør det med alle, jeg var bare for dum til at falde for det" forsætter jeg trist
"hmm... altså ja, det er rigtigt at de kysser deres fans på kinden og ja, der bliver valgt flere piger til forpremiere. men. alligevel tror jeg der var noget. efter den måde du har beskrevet hvad han gjorde og hvordan han var, tror jeg at han var lidt mere en bare venlig ik?" svarer Emma
"arhh ved jeg nu ikke...." siger jeg. for det kan jo ikke passe at Martinus følte noget for mig
"okay. hvad gjorde han? og hvordan reagerede han på det du sagde?"
"altså han startede med at sige jeg skulle kalde ham tinus. da jeg så kom til at spørger hvad han hed efter at have præsenteret mig selv stod han bare og stirrede underligt på mig. han trækkede mig ind til ham og hviskede i mit øre og fortalte jeg ikke skulle lytte til hvad fanse sagde om mig. han lavede jokes med at vi var kærester da jeg gik fra ham. han spurgte meget ind til mig og da vores hænder rørte hinanden i biografen fik han røde kinder og smilte. ellerss.... jaa han grinede hele tiden af mig og smilte til mig" fortæller jeg
"nurgh han er totalt vild med dig" siger Emma og laver det der omg-ansigt
"arhh det er måske en overdrivelse" svarer jeg
"okayokay men jeg tror nu stadig han synes godt om dig. og jeg er sikker på at hvis han ser dig til koncerten vil han kunne huske dig!" fortæller hun
"ej okay som om. de møder 100 vis af nye piger hver dag. som om han kan huske mig!" svarer jeg
"vent og se"
YOU ARE READING
Møder jeg dem? ft. Marcus og Martinus
Fanfiction(Afsluttet) Jeg støtter mit hoved op af væggen og placerer mine hænder ved dets side. det er dejligt med noget støtte fra en der rent faktisk ikke kan stikke mig i ryggen. jeg lader stille mit hoved og arme glide ned at væggen og ender med at sidd...
