Efter jeg havde talt med de andre piger skrev jeg til Emma. Hun tog den ikke. Øv altså. Hun gør det jo lidt svært for mig at sige undskyld! Ved ikke helt hvad hun har tænkt, men på en måde forstår jeg hende godt.
Da jeg var nede og trist havde jeg heller ikke brug for at tale med nogen. Det må også have været hårdt for mine forældre og mine veninder, at se mig ked af det uden at kunne gøre noget. Nu ved jeg da selv hvordan det føles.....
Dagen efter henne i skolen prøver jeg at tale med Emma, men hver gang jeg går hen til hende går hun bare væk. Går hen til nogen andre. Eller bare helt væk.
I dansk timen skal vi arbejde i par. Læreren har selv lavet grupper og mig og Emma bliver sat sammen. Yes! Nu har jeg endelig en mulighed for at tale med hende
"Har i forstået opgaven?" Spørg læreren
"Jaja" kommer der fra hele klasen, undtagen Emma. Hun ser lidt sur ud sikkert fordi vi er kommet sammen, men det gør mig ikke noget, for nu har jeg en chance for at tale med hende
"Godt, så find sammen med jeres partner og gå i gang. Jeg skal lige ud og hente noget mere kafe" siger vores lærer og går derefter ud af klassen
Døren smækker og alle begynder at larme, eller mest drengene, men ja da vi er 6 piger og 14 drenge er det vel stort set alle...
Jeg går hen til Emma, men hun giver mig den kolde skulder og vender sig om
"Hør Emma vi skal altså tale sammen" starter jeg
"Men hvad nu hvis jeg ikke vil tale med dig?" Spørg hun snerrende
"Så lad mig i det mindste forklare"
"Okay" siger hun fornærmet
"det var jo ikke min mening at såre dig. jeg ville ikke holde det skjult for dig eller holde det hemmeligt på nogen måde, men den morgen da jeg kom virkede du bare så glad og jeg kunne ikke få mig selv til at ødelægge dit humør. jeg prøvede hele dagen at fortælle dig det, men der var bare intet godt tidspunkt hvor vi var alene, og på en måde ville jeg også godt have ventet til vi kom hjem til mig for jeg ved hvor meget de drenge betyder for dig! og derfor har jeg også besluttet at jeg er fan igen!" fortæller jeg
---------------------------------
hvordan vil Emma reagere på at Sofie er fan igen?
YOU ARE READING
Møder jeg dem? ft. Marcus og Martinus
Fanfiction(Afsluttet) Jeg støtter mit hoved op af væggen og placerer mine hænder ved dets side. det er dejligt med noget støtte fra en der rent faktisk ikke kan stikke mig i ryggen. jeg lader stille mit hoved og arme glide ned at væggen og ender med at sidd...
