"Nårrr okay, men det kan jo godt være at du har" svarer Laura
"Hvorfor skulle nogen stalke mig? Jeg er jo ikke engang kendt?" Griner jeg " heldigvis"
"Måske er du ikke kendt, men der er mange der stalker folk de kan lide" svarer Emma
"Haha jaer rigth som om der er en der kan lide mig som tilfældigvis også er i KØBENHAVN" griner jeg
"Hvis du har en stalker har personen nok fulgt efter dig"
"piger piger! rolig nu. jeg har altså ikke en stalker okay! det var nok bare mig der tog fejl" siger jeg bestemt
"okay okay.... men vær forsigtig" svarer malle
"jeg har ingen stalker bum pasta" siger jeg
og med det sagt kommer vores tjener ind med maden
"når man taler om solen"
"1 pasta med kødsauce?"
"her. tak" svarer jeg
"1 salat?"
"her" svarer Emma
"1 kartoffelsuppe?"
"her" svarer malle
"og til sidst 1 grøntsags tærte?"
"det må jo så være mig" griner Laura
tjeneren aflevere det sidste og derefter går han
"det må jo så være mig ahahh hvad var det for noget" griner Emma
"hvad mener du?" spørg Laura flovt
"du har måske et lille crush på ham...?" svarer Emma
"OMG nej... jeg prøvede.... bare at være lidt venlig og sige noget andet i stedet for her" svarer hun
"ja ja så siger vi det" griner Emma
malle og jeg er også flade af grin, men tager os selv lidt i det da alle de andre gæster sidder og stirrer på os
"ups" fniser vi
------------------------------
kommer endnu et kapitel i morgen <3
YOU ARE READING
Møder jeg dem? ft. Marcus og Martinus
Fanfiction(Afsluttet) Jeg støtter mit hoved op af væggen og placerer mine hænder ved dets side. det er dejligt med noget støtte fra en der rent faktisk ikke kan stikke mig i ryggen. jeg lader stille mit hoved og arme glide ned at væggen og ender med at sidd...
