"øhhh joker i med mig?" spørg jeg tvivlene, for det er jo næsten for godt til at være sandt
"nej slet ikke. drengenes maneger syntes at det ville være god PR hvis drengene gik på den røde løber med nogen håbende fans" svarer damen bare
"jamen hvorfor så mig?" spørg jeg "det giver jo ingen mening"
"altså dig og dine veninder var nogen af de eneste der skulle ind og se filmen, som ikke var fuld stendig smurt ind i Marcus og Martinus ting" svarer damen
"jamen ja" jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige
"det er godt du er enig" siger damen som om jeg har sagt noget "når følge med denne vej"
jeg når ikke at tænke før at damen hiver med hen mod en udgang. pludselig kan jeg se dem. MARCUS OG MARTINUS. ufatteligt.
"så drenge, her er den første pige" siger damen og smider mig hen mod dem
"Stop med at tal om os som om vi er objekter " siger jeg fornærmet
damen går bare vider som om jeg ikke sagde noget
"øhhh hej" siger jeg svagt til Marcus og Martinus
"hej" siger de tilbage i kor
"øhhmm altså jeg ved ærligt ikke rigtig hvad jeg skal" siger jeg grinende
"du skal bare gå med tinus ind på den røde løber og lade som om du har kendt ham længe" fortæller Marcus
øv. jeg har altid bedst kunne lide Marcus. altså han ser så sød ud og jeg er mega forelsket i ham. Martinus virker bare lidt for perfekt på en eller andet måde, det kan jeg jo slet ikke hamle op med
"men hvis jeg skal gå med Martinus hvem skal så gå med dig?" spørg jeg, nok lidt akavet men det fløj ud af min mund
"øhmm pas. Olga er lige ved at finde en til pige" svarer Marcus
"ej omg stop så med at tal sådan om os piger, vi er ikke objekter!" siger jeg irriteret
"undskyld" siger Marcus, nok lidt skræmt over mit vredesudbrud
"haha okay så, men ik gør det igen!" siger jeg grinene
det er underligt ik. normalt plejer det at tage mig lang tid at få nye venner, men med drengene kan jeg bare være mig selv, som om de forstår mig uden at kende mig.
efter lidt tid kommer Olga med endnu en pige. altså omg selv når jeg selv siger det lyder vi jo som objekter! hvad sker der lige for det.
vi hilser på hende... VI.... arrhh kan du høre hvor godt det lyder?! fantastisk
"så drenge nu skal i ind" siger Olga skarpt
"okay klar Martinus" spørg jeg
"bare kald mig tinus" siger han
"okay tinus så vil jeg det" svarer jeg drillende
"hahah godt" siger han
Olga skubber os ind på den røde læber
"vent hvad hedder du egentlig?" spørg tinus forvirret imens vi går ind på løberen
havde helt glemt at præsentere mig selv ups
"nåår jeg hedder Sofie, og dig?" spørg jeg høfligt
tinus kigger underligt på
"nåårr ja ups det vidste jeg jo godt" siger jeg grinene. pinligt. jeg kan mærke jeg får lidt røde kinder. håber ikke han ser det
tinus's POV
ej hvor er hun sød, især med røde kinder. Olga har virkelig fundet verdens sødeste pige, og så gør det jo ikke noget at hun også ser ret godt ud. jeg må huske at takke Olga for hendes gode fund.
UPS. HUSK NU TINUS IKKE OBJEKTIV.
Sofies POV
hvorfor kigger han sådan på mig. det er lidt underligt, men også lidt sødt. måske er han ikke så slem og perfekt som jeg havde regnet med.
vi kommer ind på løberen og alle kigger på mig. jeg kan høre nogen af de andre piger hviske noget
"ej hvem er den pige"
"hun skal ikke tro hun er noget"
"haha han bliver stadig min"
tinus hører det også og trækker mig ind til sig og hvisker
"du skal ikke tage dig af det"
øhhh altså vi har lige mødt hinanden og han hvisker allerede i mit øre. lidt for hurtigt
pigerne bliver mundlamme da de ser at tinus hvisker noget til mig.
nu forstår jeg hvad han prøvede på. han ville bare gøre dem jaloux. håber jeg, selvom jeg selvfølgelig ikke klager
jeg kan se Emma, malle og Laura stå i køen til at komme ind. jeg vinker til dem, men tinus tager min hånd ned
"opfør dig professionelt" siger han, ikke på en sur måde, men jeg bliver stadig fornærmet. hvorfor må jeg nu ikke vinke til mine veninder?! det kan han da ikke besteme
"SMIL!" råber en paparazzi til os. jeg vender hovedet og kigger ind i kameraet lige da han tager billedet. jeg bliver blændet af blitzen og kan ikke se noget.
"Wooow" jeg kan ikke holde balancen og er ved at falde, men tinus når at gribe mig! thank God.
jeg ved godt jeg sagde jeg er mest til Marcus, men når man lærer tinus at "kende" eller møder ham, er han rigtig sød!
ÅHHH NEJ.... ER JEG FALDET FOR TINUS. JEG VED GODT AT DET ALDRIG BLIVER TIL NOGET, MEN STADIG. JEG HAR ALTID BEDST KUNNE LIDE MARCUS! ER SÅ FORVIRRET.
--------------------------------------------
862 ord!
ps. ved godt at det ikke sker sådan til forpremieren, men på en eller anden måde skulle hun jo møde drengene
YOU ARE READING
Møder jeg dem? ft. Marcus og Martinus
Fanfiction(Afsluttet) Jeg støtter mit hoved op af væggen og placerer mine hænder ved dets side. det er dejligt med noget støtte fra en der rent faktisk ikke kan stikke mig i ryggen. jeg lader stille mit hoved og arme glide ned at væggen og ender med at sidd...
