"Kom nu" råber Laura og malle efter mig
Vi er på vej ned til receptionen for at finde M&M, men jeg gider ikke rigtig og prøver bare at trække tiden ud
"Jaja jeg kommer" svarer jeg
"På et tidspunkt" mumler jeg stille
Laura og malle er åbenbart meget utålmodige og kan ikke vente med at komme til receptionen? de vender derfor om og går tilbage for at hente mig som går 2 meter bag dem. de tager fat i min arm og river mig af sted
"jamen okay så" siger jeg overrasket. hvorfor har de dog så travlt?!
"kom nu kom nu kom nu!" skynder malle
"rolig rolig! det tager den tid det tager. okay?" svarer jeg skarpt
"okay oldemor" griner Laura
"omg det sagde du bare ikke" griner jeg
"det gjorde jeg jo så" svarer hun kækt
"uhh den får du betalt" griner jeg
vi når hen til receptionen og stiller os i den lange kø
endelig bliver det os
malle og Laura puffer til mig, da JEG åbenbart skal tale med receptionen, selvom det er dem der er mega oppe og køre
"okay skal nok" hvisker jeg til dem, mens jeg giver dem blikket. de kan vist mærke jeg er lidt imod
"hej hvad kan jeg hjælpe dig med?" spørg damen som ser meget bekendt ud
"OLGA!" råber jeg
"hmm... kender jeg dig?" spørg Olga
"ja! eller på en måde. det var dig der valgte mig til at gå med Martinus på den røde løber. kan du huske det?" spørg jeg begejstret
"hmm.... narrhh" svarer hun "vent jo nu kan jeg! ahh det var tider"
"men hvad laver du her?" spørg jeg
bag mig hvisker malle til Laura
"wtf sker der?"
"jeg har ingen ide"
"altså det var kun et midlertidigt job. jeg var der kun til forpremieren" svarer Olga"men er der noget jeg kan hjælpe med?"
"ja det er der! jeg skal bruge Marcus og Martinus' værelses nummer" svarer jeg generet
"det har jeg dsv. ikke mulighed for at give dig" svarer hun
"hvorfor ikke?" spørg jeg
"drengene vil gerne have fred inden koncerten. mange har spurgt om det, men jeg må ikke give det ud til NOGEN" svarer hun "nogen fans er lidt skøre"
"men du kender mig jo, du ved jeg ikke er skør" siger jeg
"jeg kan dsv. ikke hjælpe dig" siger hun "næste"
jeg vender mig om og går
"well vi prøvede" siger jeg til malle og Laura
"nææ nej du! vi skal nok finde dem" siger Laura bestemt
jeg ser Emma komme gående og hun går ud på altanen
"veeennt lige her" siger jeg og løber efter Emma. jeg må tale med Emma
"vi ringer til dig hvis vi finder dem!" råber malle efter mig
...
"EMMA VENT" råber jeg efter hende
hun vender sig om og kigger skuffet på mig
"hvad nu? er du her for at fortælle endnu en løgn?" spørg hun skuffet
"jeg løg ikke for dig"
vi sætter og på samme bænk som jeg sad på tidligere i dag hvor Martinus kom
"vi må tale"
YOU ARE READING
Møder jeg dem? ft. Marcus og Martinus
Fanfiction(Afsluttet) Jeg støtter mit hoved op af væggen og placerer mine hænder ved dets side. det er dejligt med noget støtte fra en der rent faktisk ikke kan stikke mig i ryggen. jeg lader stille mit hoved og arme glide ned at væggen og ender med at sidd...
