Player next door (Afsluttet)

Extreme

Som sagt sidder jeg i en hestevogn... Vi er i en forlystelsespark kaldet Universal studios holleywood. Det er et fantalastisk sted!!! Der er SÅÅ mange forlystelser, der er SÅÅ meget forskelligt mad og slik. Men lige nu sidder vi i en romantisk hestevogn, og bliver trukket af to hvide heste, og så ham der 'chaufføren' som selvfølgelig styre kareten.
Det er faktisk virkelig romantisk.

Jeg ved ikke hvordan, men player-Cameron er lige blevet til romantiske-Cameron.
Efter denne 'romantiske' hestevogns tur, skal vi SÅÅÅÅ MEGET prøve forlystelser og blive høj på slik og mad!!!! SE DET ER EN ORDENTLIG DATE RIGHT??!!!

"Hvorfor gør du alt det her for mig?" Spørg jeg. "Du mener hvorfor jeg inviterede dig ud på date?" Spørg han tilbage. Han svarede på mit spørgsmål, med et spørgsmål. Klogt.

"ja... men hvorfor mig? Hvad med Lærke?Jeg troede du var ok med dit player-liv" Siger jeg, og venter spændt på hans svar.

"Lærke og jeg har aldrig rigtigt haft en ting og jeg kan godt lide at være player man behøver ikke at leve op til noget og der er ingen krav, men player-liver har ikke Olivia Dolan og så er jeg bare ikke isterreneret..." Det er seriøst det sødeste jeg nogen sinde har hørt.

"Hvor er det sødt." Smiler jeg."Sødt nok til at få et kys?" Spørg han med et kækt smil. "Lad os nu se, hvordan aftenen ender." Griner jeg.

...

Lige nu sidder vi i Extreme (en forlystelse), den skulle være vild. Jo vildere, jo bedre. For mig handler det om at det skal være så vildt som muligt.

Den starter stille, men bliver vildere og vildere. Vi har fået en extra vild tur og hold kæft den er sjov!!!

...

Vi er tilbage på jorden. Cameron kigger på mig og begynder at grine. "Hvad?" Griner jeg. "Dit hår." Jeg lægger stille en hånd på mit hår, som var erstattet med at fuglerede. Jeg ville sige noget tilbage til Cameron, men hans hår er som altid perfekt. Jeg udsender et lille 'suk'.

"Er du sulten?" Cameron hentyder til den lille resturant vi er ved at gå forbi. Sikke et dumt spørgsmål, selvfølgelig er jeg sulten. Jeg er altid sulten. Jeg kigger på ham som om han er idiot. Han op fanger det godt. Cameron tager min hånd og fører mig ind på resturanten.

...

Vi er på vej ned mod stationen. Jeg sidder på Camerons ryg. Mine øjne er hele tiden ved at falde i. Det har været en hyggelig dag, men udmattene en. "Træt?" Camerons stille hæse aftens stemme fylder mine øre. "Mhh." Svarer jeg stille.

"Hvorfor sover du så ikke?" Spørg Cameron. "Fordi vi ikke er hjemme." Svarer jeg træt. "Men, hvis du falder i søvn er vi hjemme når du vågner..." Han er så sød. Jeg kysser ham på skulderen og putter mit hoved ind til han ryg. "Tak..." Mumler jeg og falder i søvn.

...

Så sandt som det var sagt vågnede jeg i min seng, med Camerons arme rund om mig. Jeg vender mig om og studere hans ansigt. Da jeg kommer i tanke om noget... Hvordan kom jeg hjem?

Jeg prikker stille Cameron i ansigtet "Cameron..." Hvisker jeg. "Hvad?" Ah fedt han er vågen. "Hvordan kom jeg hjem igår?" Spørg jeg. "Jeg svarer, hvis du stopper med at prikke mig i ansigtet med din finger." Ups jeg stoppede vist aldrig. Ha. Pinligt... Jeg stopper og han forsætter med at snakke. "Jeg bar dig hjem." Hvordan? Vi bor langt væk fra stationen.

"Undskyld det var ikke meningen jeg ville være til besvær." Jeg satte mig op i sengen og kiggede igen ned på ham. "Det er ok, men vil du gøre noget for mig til gengæld?" Jeg kigger mistroisk på Cameron. "Det kommer helt an på, hvad det er."

"Bare en lille ting." Cameron kigger bedene på mig. "Fint, hvad er det?" Han får et skummelt smil på. "Okay Cameron du gør mig lidt bange nu." Griner jeg nervøst. "Være min date til ballet." Når ja der er snart vinter bal på skolen.

"Jeg kan jo kun sige ja, men hvis du fucker i det er du alene. Forstået?" Jeg kigger seriøst på ham. Han nikker. "Javel!" Griner han. Min mave knorre, men jeg er trænet til det her. Jeg handler hurtigt på situationen og løber ned i køkkenet, finder chokopops frem.

Efter morgenmaden er misionen afværget. Jeg giver mig selv en highfive. "Highfive'ede du lige dig selv?" Griner Cameron. "Det har jeg god grund til, fordi jeg har lige redet verden." Griner jeg. Han ryster på hovedet af min ondsvage kommentar.

...

Resten af dagen ser jeg bare netflix alene på mit værelse. Næsten. "Cameron gå ud." Kommandere jeg. "Hvorfor?". "Fordi jeg ser min tøse serie." Jeg pauser den bedste serie i verden for at snakke med Cameron. Suk. "The Walking Dead er altså ikke en tøse serie." Griner han.

"Hvad vil du enligt?" Spørg jeg Cameron. "Være med." Jeg udsender et stort suk mens jeg himler øjnene. Han tager det åbenbart som et ja, siden han sætter sig i min seng. Han løfter mig som ingen ting, så nu sider jeg imellem hans ben med min ryg op imod hans mave. "Hvilken sæson er det?" Spørg Cameron. "7." Svarer jeg koldt. Det er enligt lidt hyggeligt han er her.