Player next door (Afsluttet)

Pizza

Jeg sidder i min seng, med en kop varm kakao og ser HBO. Cameron åbner døren og kommer ind. Han tvinger mig jo nermest til at sætte The walking dead på pause. "Hvorfor stak du bare af?" Spørg han stille. "Jeg ved ikke, hvad du mener." Han giver mig et er-du-seriøs-blikket. "Fint, jeg stak af, fordi jeg blev bange." Han kigger uforståendene på mig. 

"Bange? For mig?" Spørg han stille. "Nej... Jo... Jeg ved ikke, jeg gider bare ikke blive udnyttet. Jeg vil ikke være en Læreke junior." Det er så sandt som det er sagt, men helt ærligt. Hvem gider også at være en Lærke junior.

"Du tror jeg bare vil udnytte dig.... bare fordi jeg er en 'player'?" Er han fat svag. "Er det ikke ligesom det players gør?" Griner jeg. Det får også ham til at grine med. "Jo, men jeg har aldrig gjort noget ved en pige som hun ikke selv var klar over." Siger han.

"Jeg dater ikke fyre som, jeg med sikkerhed ved ikke vil være der for mig.... Det er jo bare spild af tid..." Siger jeg, og kigger ham nu i øjnene. "Jeg kan jo ændre mig..." Siger han med et rigtigt smil, for en gangs skyld.

"Dig? ændre sig? Drøm videre" Siger jeg. selvom det kunne være rart hvis han talte sandt. "Jeg ville gøre det for dig" Sige han så. "For mig?" spørg jeg, fordi altså, daaaah. Det er Cameron vi taler om!

"Ja. Olivia det kan godt være du ikke selv kan se det, men du er ret fantastisk." Siger han, og lægger sin hånd på min kind. "For det første, tak for at være den første der har kaldt mig det, for det andet... Jeg tror ikke på dig" Siger jeg lavt, men selvsikkert.

Han kigger på mig, nærmest som et elevatorblik. Jeg kigger mærkeligt på ham, hvad har han gang i?? Han rækker sin hånd frem foran mig.
"Hej jeg er Cameron Dallas. Hyggeligt at møde dig." Siger han, og jeg tager hans hånd og ryster den. Jeg griner lidt, fordi det er ret kliché agtigt, ik'?

"Du er åndsvag..." Mumler jeg. "Undskyld hvad sagde du, at du hed?" Spørg han, selvom han tydeligt kunne høre hvad jeg rigtigt sagde.
"Dolan... Olivia Dolan" Sagde jeg med James-Bond-stilen. Han smiler som får mig til at smile.

...

"Pizzaen er her!" Råber jeg fra stuen af. Cameron er længere væk fra hoveddøren end jeg er, men det er ligemeget, jeg henter ikk pizzaen. "Jeg betaler... fordi jeg er jo tættest på" Siger han sarkastisk og åbner hoveddøren. Han betaler og lægger pizzaen på køkkenbordet. "WTF CAMERON JEG ER HER INDE" Råber jeg inde fra stuen af.

Han kom med pizzaen, og lade det på mit skød. "Du tager først" Siger han med et smil, og sætter sig ved min side. Jeg åbner pizza-æsken, og ser han har skrevet noget på pizza-låget inde i æsken.

Vil du på date med mig?
-Cameron ❤

Jeg får store øjne  og vender mit blik mod Cam. "Virkelig?" Spørg jeg. Han nikker og smiler stort.

...

Så lige nu sidder jeg i en hestevogn... med Cameron. Jeg har aldrig nogensinde troet at jeg ville sige ja til en date med Cameron. Men jeg sagde ja... til en date.... MED CAMERON!

Jeg ved ikke hvordan han overbeviste mig, men det virkede. Fordi jeg tror dybt seriøst at han har/vil ændre sig.... Jeg stoler på ham.