Give me love // N.H.〔PAUSE〕

Kap. 11

Det gik som alt forventet. Vi spiste, snakkede om alt og havde den bedste aften. 

''Niall, jeg ved slet ikke hvor mange gange jeg kan takke dig for det her. Jeg føler at jeg burde give noget igen, for at du har brugt så mange penge på det her'' sagde jeg, da vores tallerkner blev hentet af en hyret tjener. 

''Du skal ikke takke! Bare at være i dit selvskab, gør mig inderlig lykkelig'' sagde han og jeg tror at mit hjerte smeltede.

''Men aftenen er slet ikke slut endnu'' sagde han, og rejste sig. Han rakte ud efter min hånd, og jeg var ikke et split sekund i tvivl om jeg skulle tage den. 

Han førte mig ud af suiten og ned til hans bil. Da han havde holdt døren for mig, og han selv havde sat sig ind, sad jeg faktisk bare og beundrede ham. Hvordan kunne jeg være så uheldig og heldig på samme tid, om at møde Niall. Han kiggede så lige pludselig på mig, efter lidt tid. Bilen var ikke startet, men hans øjne skinnede som diamanter i mørket. 

På nærmest samme tid, bevægede vi vores hoveder ind imod hinanden. Vores læber snittede hinanden, inden der var en masse blinkende lys ude foran hans bil. Vi trak os hurtigt fra hinanden, og han startede bilen. Han begyndte at køre væk fra området, og sagde at jeg bare skulle tage mit hoved ned, hvis jeg ikke ville ses. Og det gjorde jeg.

Da bilen stoppede og hans slukkede den, troede jeg at det bare var et helt random sted, fordi han bare skulle væk. Men det viste sig at være en lille afdækket strand. 

''Er du okay? Efter det lille sammenstød inde i byen'' spurgte han. Hvordan har jeg det egentlig med det?

''Jeg ved det ikke helt, det er måske lidt overvældende'' sagde jeg og han nikkede.

''Sådan havde jeg det også i starten, men der havde jeg også de andre drenge at støtte mig op af. Og nu, vil jeg være her for dig'' sagde han til mig og jeg kunne ikke andet end at smile. 

''Hvad er det egentlig vi skal her?'' spurgte jeg, for at snakke om noget andet.

''Jeg har altid hørt om min mor og far - da de begyndte at date - at min far altid tog hende hen til en strand eller bare en flod. Jeg forstod aldrig hvorfor at han, indtil en dag hvor han fortalte mig hans vise ord som han sagde til min mor. ''Ved at gå i dette kolde vand, viser jeg mit mod jeg har omkring dig og mig. Ved at du også går med, viser du din vilje du har omkring os.'' Jeg glemmer aldrig hvor min mor altid vil smile når min far fortalte den historie, som jeg nu vil bringe til virkelighed'' sagde han og tog sin blazer af, hvorefter han begyndte at knappe sin skjorte op.

''Vil du seriøst gå der i? Men det er jo aften og det er frysende koldt'' sagde jeg, da han også knappede sine bukser.

''Hvis du hørte efter, så ved du hvad jeg vil gøre og du skal også træffe den beslutning'' sagde han.

Han åbnede bildøren og trådte ud. Han havde nu kun boxers, Calvin Klein hvis jeg skal prale. Han smed sit tøj ind på sædet, ''Hvis du kommer, burde du gøre dig lidt klar, hvis du ved hvad jeg mener'' sagde han og jeg kunne ikke lade være med at grine over hans lille hentydning. 

Jeg tænkte lidt over om jeg skulle gøre det eller ej. Men så kom jeg i tanke om, hvor vigtigt det nok er for ham, fordi den metode har været så tæt på ham. Uden at tænke over det, var jeg allerede ved at tage mine sko af, og jeg fik på en underlig umulig måde, lynet min kjole ned bagved. Jeg åbnede bildøren og trådte ud, så jeg kunne komme ud af kjolen. Jeg lod den falde til jorden, og jeg kunne se Niall nede fra vandet, kigge nøje på mig. Jeg lagde mit tøj ind på sædet som han gjorde, men inden jeg gik, tog jeg mit hår ud så det bare hang løst. 

Jeg gik alla små luntede hen imod vandkanten, og jeg stoppede lige inden. Niall var ikke så langt ude, men vandet gik ham alligevel til hofterne. Jeg kunne stå her og kigge forevigt på ham.

Jeg lod mine fødder rører vandet, og jeg gik langsomt hen imod Niall. Jeg vil indrømme at det var meget koldt, men tanken om snart at være i Niall's favn, gjorde vandet en lille smule varmere. Jeg nåede endelig hen til ham, og han stod allerede med sine arme åbne. 

Der blev ikke sagt så meget, vi stod og var i trancher af hinandens øjne. Det hele var så smukt. Månen der skinnede ned i havet, og Niall's blå øjne. Jeg besluttede mig for at lade mine ben glide sig om hans hofter, så vores ansigter nu var lige foran hinanden.

''Du ser så godt ud i aften, også tidligere'' sagde han med en hæs stemme, der virkelig tænder mig.

''Niall, bare kys mig'' sagde jeg som et halv støn.

Kysset blev mere og mere heftigt. Jeg kunne på et tidspunk mærke noget der prikkede nede ved min nedre region. Den ene ting førte til den anden og før jeg vidste af det, havde vi sex i havet. Jeg ved ikke hvorfor, men det var faktisk ret romatisk.

Jeg tror aldrig at jeg ville have gjort dette, med en eller anden. God, jeg elsker virkelig Niall!