Give me love // N.H.〔PAUSE〕

Kap. 3

Jeg vågnede op på noget hårdt, gulvet. Jeg må været faldet i søvn. Med en masse krøllede papir på hele gulvet. Hvad havde jeg lavet igår? Jeg rejste mig op, og skulle til at gå, da et papir fangede mine øjne. 

Jeg tog det op, og så en bekendt tekst. Det må være den jeg havde arbejdet så meget på igår. Den er faktisk ret god, jeg havde aldrig troet at jeg kunne skrive så godt. Jeg har altid godt kunne lide at skive små digte og sådan, men aldrig at jeg kunne skrive en hel sang. Jeg kom på en god ide. Siden Niall er kendt, må han også have nogle instrumenter, et eller andet sted her i huset. 

Jeg gik hen af den lange gang, og kiggede de forskellige rum igennem. Det så ikke ud til at Niall var kommet hjem igen, efter han skred igår. 

Vent, hvilket mener, jeg kan slippe ud herfra. Jeg skyndte mig tilbage til mit værelse og tog en rygsæk. Jeg tog alt det tøj der kunne være der i, og tog tasken på ryggen. Jeg skiftede hurtigt mit tøj til noget andet (Se polyvore: xxline), og redte mit hår hurtigt igennem. 

Jeg nærmest løb nedenunder, ud til gangen. Jeg hoppede hurtigt i mine sko, og var ude af døren. Jeg kiggede kort om der kom nogen sort bil eller noget, men det var der ikke. Nu det nu. 

Jeg løb alt hvad jeg kunne hen af vejen, indtil en lyd fik mig til at panikke. En bil. Jeg vendte mig om og så Niall's bil. Fuck fuck fuck. 

Jeg løb alt hvad jeg kunne og prøvede så vidt muligt at komme ind på en sti eller noget andet småt, som han ikke kunne køre på. Det lykkedes heldigvis, men han steg bare ud og løb efter mig. Jeg var ved at blive træt i benene, men at vide at jeg løber for min frihed giver lidt ekstra energi. Jeg så kort bagud, men det skulle jeg ikke have gjort. 

Niall var tæt på, alt for tæt på. Et skrig forlod mine læber, da jeg mærkede noget stramme om mit håndled, og trak mig tilbage, lige ind i Niall. 

''Du. Skal. Aldrig. Gøre. Det. Igen'' sagde han truende. 

''Men du bestemmer ikke over mig'' sagde jeg koldt, og han grinede bare. 

''Jo jeg gør, du er min nu!'' sagde han, og trak mig med hen i bilen, uden vilje fik han sat mig ind foran. Jeg sagde intet. 

''Drengene kommer over lidt senere'' sagde han så, for at bryde stilheden. 

''Drengene?'' spurgte jeg koldt og forvirret. 

''Resten af bandet'' sagde han grinende. 

''Og så skal jeg gå rundt og spille din kæreste eller hvad?'' grinede jeg tomt. 

''Ja, det skal du faktisk'' sagde han sikkert. Ordene sad fast i min hals, så jeg begyndte at hoste. 

''Din hvad?!'' råbte jeg. 

''Ingen grund til at råbe'' sagde han. 

''Og ja, du skal være min kæreste om du vil det eller ej'' tilføjede han. Jeg sukkede højlydt, og lænede mig tilbage i sædet. Han holdte bilen ude i indkørslen og steg ud. Han åbnede min dør. 

''Kom ud'' sagde han. 

''Nej'' sagde jeg koldt. 

''Som du vil'' sagde han, og tog mig over skulderen. Jeg tæskede løs på hans ryg og sparkede med mine ben.

''Sæt mig ned!!'' skreg jeg. Han satte mig først ned, da vi var kommet indenfor. 

''Du bliver nød til at styre dig i offentligheden. Når du er herinde kan du opføre dig som du vil, næsten'' sagde han, og det der næsten irriterede mig. 

''Men også når drengene er her, skal du stadig opføre dig ordentlig'' sagde han, og jeg sagde ingenting, men gik bare. 

''Du skal svare når jeg taler til dig'' sagde han truende til mig.