Kap. 14

144 5 1
                                    

Jeg kunne ikke lade være med at føle mig, så overset af alle de andre. Udover Perrie, hun smiler til gengæld når hun kigger på mig. Men hun ved jo nok heller ikke det, som de andre drenge har fundet ud af. Hun vil sikkert opfører sig ligesom dem, når hun finder ud af det. 

Men det vil sige, at Zayn heller ikke kender til det. I længden, vil han også begynde at blive lidt mistænkelig, hvorfor de andre ikke snakker til mig -  eller overhovedet skænker mig et blik. 

Det sårer mig faktisk rigtig dybt, at jeg fik tårer i øjnene. For at jeg ikke skulle sidde og græde foran alle de andre, blev jeg nød til at gå. Jeg rejste mig fra bordet og alles opmærksomhed var på mig - for første gang, under hele middagen. Niall sad ved siden af mig, så han tog kort sin hånd på min hånd, men jeg viftede den væk. 

Jeg kunne slet ikke tro, at drengene kunne finde på at være sådan - godt nok har jeg løjet for dem, men Niall var også med til det. Det er også noget af det værste af Niall, at han opførte sig ligesom dem. Jeg ved ikke om han er bange for at miste dem, hvis han ikke er ligesom dem - men at udsætte mig for det her, er bare ikke fair. 

Jeg nåede ind på toilettet og skyndte mig at låse døren. Det var dér, jeg lod alle tårerne komme strømmende ud. Der var ingen mening med at holde dem inde, når jeg alligevel vil være alene. Jeg vil vædde med at ingen af dem, overhovedet har tænkt sig, at komme op og se om jeg er okay.

Jeg satte mig i det tomme badekarret og fyldte det med mine følelser - lod dem alle flyde ud. Flyde ud? Jeg rejste mig op og trådte ud af badekarret. Jeg tændte for vandet og tog så mit tøj af.

Da det var fyldt, slukkede jeg for vandet og satte mig ned i det lunkne vand. Jeg lukkede min øjne og slappede bare lidt af. Der var stadig nogle tårer som kom ud, men jeg følte mig mere rolig nu.

Jeg tror jeg har sat i badekarret nu, i omkring en time - og eftersom ingen kom efter mig, eller bare hører til mig, besluttede jeg mig for at gå i seng. Der er ingen grund, til at jeg skal blive oppe. 

Jeg lod vandet løbe ud, og jeg viklede et håndklæde om min krop og mit hår. Jeg gik hen foran spejlet og begyndte at børste tænder. Mine øjne fandt sin vej, ned til min lår. Jeg tænker nogle gange på, om Niall ser det - eller om han bare ignorere det. 

Jeg gjorde mig færdig og listede mig forsigtigt ind i soveværelset. Jeg vil ikke have, at de skulle hører mig - de er det sidste, jeg magter lige nu.

Jeg tog mit nattøj på og tørrede mit hår med håndklædet. Selvom klokken ikke er mange, vil jeg nødig gå ned til de andre, efter den måde de har behandlet mig i aften.

Jeg lagde mig i sengen og kiggede op i loftet. Efter godt tyve minutter med min stirren op i loftet, fik jeg en god ide. Jeg kan ikke bare ligge her, men jeg kan heller ikke gå ned til de andre - hvilket vil sige, at jeg skal tage ud. 

Jeg rejste mig hurtigt og fandt noget lidt mere festligt tøj, end mit nattøj (Se Polyvore: xxLine – link i kommentaren).

Jeg lagde noget makeup og rodede lidt rundt i mit hår, hvor jeg her efter tog en taske og puttede de mest vigtige ting i. Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet og smugkiggede så ud af vinduet. De sidder stadig allesammen udenfor ved bordet, så de vil ikke kunne se mig. 

Jeg prøvede mit bedste at liste mig ned, men det er lidt svært at gøre det helt lydløst med højehælede sko. Men jeg kom heldigvis ud, uden nogen der opdagede mig. Jeg havde ringet efter en taxi, som skulle køre mig. Det vil være lidt for mistænkeligt, hvis Niall's bil lige pludselig ikke er der mere - plus, så skal jeg drikke en masse i aften, så det vil også være det dumme valg.

Efter at have fortalt chaufføren, hvor jeg skal hen, gik der ikke lang tid før vi var der. Jeg betalte ham og steg så ud. Bare ude fra gade af, kan man høre hvor højt musikken er. Jeg kan ikke vente med, at få noget alkohol i blodet. Nu går det løs. 

Give me love // N.H.〔PAUSE〕Where stories live. Discover now