Give me love // N.H.〔PAUSE〕

Kap. 10

Jeg stod og havde taget mit tøj på - en typisk rød knæhøj kjole, med sorte sko - med mit hår sat op. Jeg tog så mine sko på, og stod nu foran døren. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg åbnede den og begyndte at gå ned imod stuen, hvor Niall havde meddelt at han ville vente på mig.

Jeg tror han havde hørt mig med mine trippende hæle, fordi han kom lige pludselig hen for enden af trappen og tog min hånd, da jeg var kommet til nogle af de sidste trin. Han så virkelig godt ud, med sine sorte skinny jeans, hvide bluse og en blazer.

''Wow, du ser henrivende ud'' sagde Niall, stadig med hans hånd i min. 

Jeg smilede, imens jeg lod mine øjne falde på mine fødder. ''Du ser også godt ud'' sagde jeg, da jeg endelig kiggede op igen, og i det mine øjne møder hans, blev jeg helt blød i knæene. 

Han udstødte et lille grin, inden han lavede en formel bevægelse med sin hånd, ''Må jeg have lov til at bringe damen ud i bilen?'' spurgte han med en sjov stemme. 

Jeg fnes lidt, mens jeg havde det største smil på mine læber, ''Det kan du tro.''

Vi opførte os lidt barnligt på vejen derover. Men jeg tror grunden til det, re at inderst inde, er vi begge lidt nervøse for i aften. Især på grund af de omstændigheder og grundlag det er på. Men på den anden side, kunne jeg nærmest ikke vente længere.

Niall parkerede foran en rimelig stor bygning, hvilket jeg vil regne med er et hotel. Men skulle vi ikke bare ud og spise?

''Så er vi her'' sagde han og steg ud. Jeg sad stadig i bilen og stirrede på hotellet. Jeg blev først revet ud af mine egne tanker, da Niall åbnede min dør og hjalp mig ud. 

Da vi var kommet indenfor, kunne jeg slet ikke tro mine egne øjne. Bare receptionen, var kæmpe og elegant. Med marmorgulv og gigantiske lamper hængende ned fra det høje loft. 

Da Niall havde snakket med ham manden, og fået en nøgle kiggede jeg forvirret på ham.

''Jeg troede kun at vi skulle ud og spise?'' spurgte jeg, men han svarede ikke. Han smilte dog slesk og tog sin hånd ud for mig, og jeg tog spændt imod den.

Vi trådte ind i en elevator og Niall trykkede på den øverste etage. Jeg kunne mærke mine håndflader blev mere fugtige, da elevatordøren åbnede sig efter noget tid. Der stod jeg. Med min venstre hånd flettet sammen med hans, min mund formet som et o, og som det ikke skulle være nok, kunne jeg høre Niall's grin. 

Elevatordøren havde åbnet sig direkte ind i et værelse. Eller, man kan nærmest ikke kalde det et værelse. Det var en suite! En kæmpe en af slagsen. Den må have kostet en formue at leje. 

Jeg kiggede nu over på Niall, for 117 gang med et forvirret ansigtsugtryk. ''Hvad er alt det her for?'' spurgte jeg.

Han smilede til mig og førte mig videre ind. ''Jeg er ikke sikker på hvordan du nu har det med paparazzi endnu, så jeg besluttede mig for, i stedet for at udsætte dig for at vi måske ikke får den perfekte date du måske havde forstillet dig, så ville jeg bringen daten hertil.''

Vi stoppede så op, og foran os stod der et bord med lys, vin og mad på. Jeg kunne ikke være andet end taknemmelig for at have Niall. Ud af ren glæde, hoppede jeg i hans favn og gav ham massevis af kys.