Give me love // N.H.〔PAUSE〕

Kap. 15

Jeg har ikke brugt én eneste mønt i aften, for alle drengene tilbyder mig altid - og selvfølgelig siger jeg ikke nej til gratis drink. De gør det nok, fordi de ved at Niall og jeg er sammen, så jeg er også lidt kendt. 

Men hvad ved jeg, jeg er jo bare en lille pige - eller det er ihvertfald sådan jeg blev behandlet af de andre ved maden. Du kan ikke drømme om, hvor meget jeg har lyst til at fucke det hele op for dem lige nu - men på den anden side, er jeg ikke så ond, at jeg kunne finde på sådan noget. 

Lige nu, står jeg og danser med en masse drenge. De er sygt lækre, jeg kan næsten ikke styrer mig efter så mange drinks. 

Jeg er i midten af dem allesammen, og de skiftes ad til at røre lidt ved mig. Selvom jeg ikke inderst inde vil være sammen med dem, føler det bare som en god ide lige nu.

Efter lidt tid med dans og shots, sidder jeg lige nu med et par af drengene tilbage. Der er specielt én af dem, som kigger en del på mig - men hans blik er ikke som jeg havde forventet det vil være. Han ser ikke flirtende ud, ligesom de andre, han ser mere ud som om at han tænker på noget, eller prøver at komme i tanke om noget.

Jeg lader det ligge, og bliver ved med at drikke og have en god tid med de andre drenge. Selvom at min lille hyggestund, ikke varede særlig længe. Der kom en masse vagter hen til den bås vi sidder ved og jeg bliver lidt bange for en stund - måske kommer de for at tage mig hjem, ved de at jeg er den kidnappede pige?

Alt undren går væk, når jeg ser hans blonde hår bag ved en af vagterne. Jeg kan se at han siger noget til vagten og peger så på mig. Han fortæller det videre til de andre vagter og de er hurtige om, at få de andre drenge væk. 

Det er som om, at jeg sidder låst på min plads. Jeg er lidt chokeret, jeg ved ikke helt om jeg faktisk ønsker at de finder mig. Det er bare lidt underligt, at de ikke har regnet noget ud endnu. Niall er jo verdens kendt og når jeg er sammen med ham, kommer jeg også over hele internettet og nyhederne. Jeg fatter ikke, at de ikke kan ligge to og to sammen. 

Jeg bliver revet ud af mine tanker, da jeg mærker vagterne, prøve at få mig til at komme med. I stedet for at skabe en scene, gør jeg bare som jeg bliver fortalt. Selvom jeg er hammer lam, prøver jeg at holde alle mine brikker sammen, for ikke at gøre noget dumt.

Jeg kan mærke Niall's intense stirren på mig, og jeg kigger over på ham, hvor jeg giver ham et fjoget smil - jeg kunne bare ikke lade være, med at pisse ham mere af. 

Da vi begge er blevet eskorteret ud af natklubben, takker Niall vagterne og siger, at han tager den herfra. Der blev ikke sagt noget som helts, indtil vi er inde i hans bil.

''Hvorfor gjorde du også sådan noget dumt noget, Safina?'' spøger Niall så, mere nede på jorden end jeg havde regnet med. Jeg havde nok regnet med, at han vil råbe og skrige af mig.

''Dumt? Ha, det her var dumt? Vil du hører hvad der er dumt - det er godt nok at ignorere en person, som faktisk sidder lige foran snuden af dig'' råber jeg. Selvom jeg godt kunne have sagt det på en anden måde, tror jeg bare ikke at den ville have feset ordentlig ind. 

Han siger ikke noget tilbage, og jeg ved ikke om jeg er skuffet over han ikke siger noget, eller om jeg bare er lettet. Jeg kan ikke beslutte mig, men jeg forbliver ihvertfald også stille resten af turen hjem.

Da han holder i indkørslen, er jeg hurtigere ude af døren, end jeg lige havde regnet med selv. Det resultere så i, at jeg falder ud af døren. Det er som om, at alkoholen har lammet min krop, for jeg kan ikke mærke noget fra faldet. 

Jeg kan se og hører, Niall skynde sig ud og om til mig. Han prøver at hjælpe mig op, men jeg skubber hans hænder væk.

''Stop! Jeg kan godt selv'' sagde jeg, næsten som et stædigt lille barn - men det er jo også sådan de ser mig åbenbart.

''Safina, lad mig nu bare hj-''

''Nej, det sidste jeg har brug for lige nu, er din hjælp'' siger jeg højt. Det ligner at der kommer et skær af tårer i hans øjne, men jeg kan være mere end ligeglad lige nu.

''Du siger ikke et ord til mig under aftensmaden, du siger ikke et ord til mig på vej hertil. Skal jeg ikke bare gøre det her nemt for dig, og bare tage hjem'' råber jeg af ham og det er tydeligt at se, at han er chokeret over det jeg sagde.

''Men jeg troede at du godt ville have mig?'' kommer det så lavt fra ham.

''Jeg håbede på, at de vagter var kommet for at tage mig hjem - til mit rigtige hjem. Så ville jeg i det mindste være fri for dig og dine venners pis'' sagde jeg ærligt.

Da han endnu en gang ikke siger noget, gider jeg ikke mere. Jeg prøver at komme op, og det lykkedes heldigvis hurtigt. Jeg gik op til hoveddøren og trækker i håndtaget, men der er selvfølgelig låst. 

Jeg vender mig om, for at vente på at Niall finder ud af, at komme op og låse døren op. Han gør det kort efter og jeg stormer ind i huset og op på, det der så må være mit værelse og låser døren efter mig.

Jeg kan ikke magte ham mere lige nu, jeg har bare brug for at være mig selv og tænke over tingene. 

Det er helt utroligt hvordan mit liv er blevet, på så kort tid. Det er både godt og dårligt, men lige nu er det som om, at det dårlige tager overhånd.