H a i l e y
Indtil videre er dagen gået fint. Til gengæld er den så også kun 07:45, og jeg er på vej i skole. hvorfor så tidligt? Grunden er enkel: så kommer jeg helt klart ikke for sent. medmindre jeg bliver påkørt af en lastbil, eller kidnappet af nogle snigmordere med sort tøj og masker imens de truer med deres pistoler og pludselig bliver jeg slået ud med en stegepande. Sandsynligheden er ikke så stor, men jeg har forberedt mig til det værste. Jeg kender desværre mig selv for godt til at vide, at jeg altid på en eller anden måde fucker op. Falder over en kantsten, observere en due, eller går direkte ind i andre. Jeg taler af erfaring her.
Da jeg kan se skolen 20 meter væk fra mig, tror jeg har overlevet den her omgang. Og jeg bliver helt 100% sikker da jeg træder ind. klokken er blevet 07:50, men utroligt nok er der ikke så mange. der står måske 10-12 på gangen foran mig? jeg er vant til 60+ så pludselig føltes det som om vi er i en øde ørken. Jeg husker mig selv på at jeg står lige ved døråbningen og glor på de få elever der nu befinder sig her i ørkenen. Jeg går langsomt videre ned af gangen og føler noget er helt forkert. Og pludselig får jeg en teori da jeg ser selveste Jack. Det er helt klart ham der er noget galt med. Han udstråler af dumhed. Det er faktisk helt vildt når man tænker over det. Ikke fordi jeg tænker på ham, men han... Der er et eller andet. Nyt emne.
jeg prøver at gå diskret forbi ham imens han roder rundt i sit skab, og når lige præcis forbi ham uden at blive opdaget.
,, Hailey? " fåck. Bedre held næste gang, Ik? Ha ha yayy. Jeg vender mig langsomt om, som om jeg er blevet fanget af politiet. Eller jack. Adrenalinen er den samme. ,, Hvad laver du så tidligt?" spørger han med et sødt lille grin, der beviser hvor forvirret han virkelig er.
,, Jeg skal i skole. Jeg er i skole, " retter jeg hurtigt, og bider mig i tungen. Hvorfor er jeg så nervøs? Han er en dreng. Jeg giver skylden til mine teenage hormoner. De er forfærdelige.
,, Jeg mener, du plejer bare aldrig at komme så tidligt. Faktisk det fuldkommen modsatte. " Jeg ved ikke hvad jeg skal svare. Han må jo stalke mig. Eller ikke. Vi har desværre ret mange timer sammen. Da ingen af os overvejer at sige noget mere, tager jeg chancen og flygter. Men jeg gør det diskret. På en måde. Jeg bakker langsomt bagud, og da han kigger mærkeligt på mig - uden at sige noget, vender jeg mig om og nærmest styrter hen til mit skab. Som jeg finder ud af jeg gik forbi. Jeg sukker, og vender irriteret om igen for at komme til mit dumme skab. Til mit uheld har Jack fulgt efter mig, og befinder sig lige bag mig. Hvilket resultere i at jeg støder lige ind i ham. Hans overkrop er jo så stærk at det er som at støde ind i en mur. Jeg bumper dramatisk tilbage, og er ved at snuble over mine egne ben. Elegant kan det ikke have været. Lige som jeg tror Jack vil række sin hånd ud for at redde mig, begynder han at klø sig. Fucking klø sig imens jeg står og kæmper med mig selv. Jeg får styr på min lille dans, og sender Jack et knap så diskret dræberblik. Jeg slår med vilje min skulder hårdt ind i hans, og smutter forbi ham for kun at gå 1 meter hen til mit skab. Han følger mine bevægelser, og lukker skabet hårdt i, idet jeg lige har åbnet det. Undskyld hvad?
,, Hvis du lige vil være sød at flytte din arm så jeg kan åbne mit skab, ville det være fantastisk. " siger jeg falsk sødt. Men han bliver ved med at holde sin arm på skabet. ,, på forhånd, tak, " siger jeg træt. Et lille smil viser sig på hans kønne bløde læber, som nu hvor jeg husker det er rigtig grimme og opsvulmede. Ja ad.
,, Hailey.. " beder han, og laver de forbandede hundeøjne. Hvorfor er alt ved ham perfekt? Udover hans indre. Men hans udseende får en til at føle sig som en -5 stjernet model. Og det er meget langt under standard. Jeg retter mig mod ham, og sender ham et 'hvad vil du?' blik. Jeg kan se på ham at han vidste jeg ville bukke under. Pis os. Jeg kan da umuligt være så svag. Han gør jo mine knæ bløde ved med at smile til mig. Et fucking smil kan få mig til at føle så meget på en gang. Han observere mig og mit smukke outfit. En lidt nedringet crop-top, og stramme sorte jeans. Det er endnu et forsøg på at få min mor til at ligge mærke til mig. Amalias kommentar var " what the fuck " og et meget overrasket - men nærmest stolt blik. Min mor spærrede øjnene op, men fik sig selv til at tænke på noget andet og meget bedre. Amalia. I det mindste føler Amalia sig da næsten tryg.
Jacks blik hviler stadig på mit tøj, og han kigger forskrækket på mig med et blik der viser fuldt ud hvor forvirret han er. Jeg skal til at gå igen - uden mine bøger. Det er fandme for meget besvær. Jeg laver en bevægelse der får Jack til at finde ud af, jeg skal til at skride. Hurtigt lægger han sine hænder på mine skuldre, og ser endnu mere bedende på mig. Hans ånde dufter af frisk mint, og hans parfume føltes som himlen.
,, Hvad vil du? " spørger jeg, og hentyder til hans hænder der hviler på begge mine skuldre.
,, Er du okay? " spørger han stille og lavt. Er der da nogle som udspionere os? FBI måske? Jeg svarer ikke. Jeg fokusere på hans øjne, og forsvinder ind i et helt andet univers. tænk hvis jeg måske, kun måske, kunne få lidt medvind og Jack og jeg ville være fri for.. alt det her. drama, rygter, unødvendige diskussioner. Men så let er det jo ikke, vel?
,, få det her overstået. " siger jeg hårdt, og fortryder hurtigt fordi han fjerner sine øjne fra mine, og hans kæber spændes.
,, Der er intet, jeg ville bare lige undskylde. " siger han let og uskyldigt. A'hva? Det har han haft chancen til i ret lang tid. Det har han faktisk også gjort ret mange gange, så hvorfor bruge 10 minutter på at få det ud? ,, For i mandags. " tilføjer han. Okay nu har han virkelig fået mit hoved til at eksplodere. ,, Jeg skulle til ekstra matematik. Mr. Gelbero syntes det var en god ide. " Jeg står og ligner noget der er løgn. Hvad er jeg gået glip af? Jeg har da intet imod at han skrider fra mig. Det er jo nærmest hverdag for mig. ,, Mine karakterer er virkelig røget langt ned. "
,, fedt, " siger jeg monotont, og venter på han kommer til sin pointe. Hvis han overhovedet har en. ,, Hvor vil du hen med det? " spørger jeg og kigger på mine skuldre, hvor hans hænder stadig er. Har han tænkt sig at lade mig gå?
,, Jeg ville bare forklare dig det. Det var derfor jeg skulle skynde mig afsted hvor du spurgte om vi ikke lige kunne snakke. Du så bare meget forvirret ud da jeg skulle gå, " forklarer han, og smiler sit klassiske smil. Åh gud. Jeg kan mærke mine ben blive til spaghetti. Jeg nikker forstående, selvom jeg stadig ikke forstår. Tak for info tror jeg da?
,, Jeg er jo ellers vant til at blive dumpet, så jeg tænkte det var det samme den her gang. "
,, Jeg har da også kærestesorger. Mange faktisk. Jeg kan finde på at gå i depression-mode, og blive på mit værelse i evigheder. Hvor alt bare føltes direkte forfærdeligt. "
,, Det kalder jeg tirsdag. " Jack griner bare af mig, men vi bliver forstyrret af klokken som ringer.
,, Nå men vi ses vel snart? " Hilser han, men inden han går, laver han en hurtig bevægelse, og hiver lidt op i min trøje. Overprotective much. Men for at være ærlig, var den ekstrem nedringet. Jeg burde tage sweatere eller andre trøjer med, som jeg kan tage på når jeg går ud af huset.
___
Efter 8 timer i helvede, har jeg endelig fået fri. Nu er den længste dag heldigvis overstået, og jeg kan komme hjem velvidende om at Hailey her, hun kan slappe af resten af dagen. Hvis Amalia vil, må hun også joine. Men jeg siger bare, at isen er min.
Jeg låser hoveddøren op, og træder ind til en dejlig duft - kakao. Duften fylder hele huset, og jeg kan ikke lade vær' med at dufte imens jeg tager mine sko og jakke af. Imens jeg kæmper med at få skubbet mine sko af, lægger jeg mærke til nogle gigantiske mandesko. Har Amalia fået mandesko? Hvad er jeg gået glip af? Jeg går mistænksomt forbi skoene, og giver dem elevatorblikket. Men ligemeget hvor meget jeg prøver at lege robot og scanne dem, kan jeg ikke huske om jeg kender nogle der ejer de der sko. Jeg drejer ind på mit værelse, og ved Amalia er der fordi jeg kan hører stemmer.
,,ved du hvem der ejer de der gigantisk- Lucas? " afbryder jeg mig selv, og ser forbavset over på min seng hvor selveste Lucas, min gamle ' ekskæreste ' sidder, og med Amalia overfor ham. Jeg sætter min taske ved døren, og går langsomt længere ind. Jeg føler mig lidt som sådan en agent eller noget lignende. ,, Hej? " Jeg griner akavet og får et lille smil fra dem begge. Jeg ved ikke helt hvad der sker, men det rager vel heller ikke mig. Jeg går hen til mit bord og tager min computer, for derefter at åbne netflix.
,, Jeg har lige fået hele historien af vide fra Lucas. Alt det med da i var et par og da i slog op. " fortæller Amalia. Jeg kigger langsomt hen på hende, smiler. Okay. Så slap jeg med at forklare. De snakker lidt igen, imens jeg finder en serie jeg vil se. Det er en daily struggle.
,, Lucas har fået en fantastisk ide! " Nu fanger hun min opmærksomhed, og jeg lukker forsigtigt min computer i.
,, Jeg lytter, " siger jeg, og føler mig lidt akavet tilpas, fordi jeg lige nu befinder mig på en sækkepude der får mig til at ligne en kartoffel. Lucas sætter sig til rette og kigger bestemt på mig.
,, Jeg kender et sted, som holder de bedste fester i byen- "
,, Vi bor i en lille by, " forklarer jeg klogt.
,, Nej nej, ikke den her by. festen er skide stor, og folk fra hele Amerika kender den! "
,, Hvor vil du hen med alt det der? "
,, Jeg kender tilfældigvis en af dem som holder festen, og jeg har fået lov til at komme. " Jeg er ikke særlig overrasket. Waw, en fest. Hvor cute.
,, Ikke for at blande mig i dit privatliv, men hvem er den person du kender? " bryder Amalia ind. Jeg forstår hende godt. det kunne jo være en som ville kidnappe os.
,, Min fætter, " svarer han og trækker på skuldrene. ,, er i med eller ej? "
,, Jeg kommer helt klart, " siger Amalia, og giver high-five til Lucas. De ser begge bedende på mig, og tilsidst overgiver jeg mig. Jeg kan ikke gemme mig forevigt. Desuden kunne det også være godt for mig. Så kunne jeg måske komme på andre tanker end min mor, og Jack.
•
Glædelig fredag eller hvad man nu siger. Selvom det faktisk er fredag d. 13. Min lillebror gav fredag den 13. Skylden for at han glemte sine bøger derhjemme.
Festen er en rigtig dramastarter ( jeg ved ikke engang om det ord findes) så glæd jer 🤫
Udgivet: 13/09-2019