H a i l e y
Jeg kiggede rundt i kantinen, og sukkede dybt frustreret. Der var et par valgmuligheder, men om jeg gad nogle af dem? Næh nej. Jeg kunne vælge at side med de populære. De var faktisk ikke de der onde bitch blondiner som man ser i film, men det ville være forkert at kalde dem søde. Der var sportsdrengene. Nop. Der var nørderne, som utroligt nok altid lavede lektier, hvor end de var. Nogo. Der var også et helt tomt bord, med en serviet, som åbenbart holdt bordet med selskab. Jeg besluttede mig for at joine deres selvskab. Jeg nægtede virkelig at spise lige nu. Jeg ved ikke hvad det var, men min mave blev ved med at trække sig sammen bare ved duften af mad. Amalia kom hen, og lavede en smooth bevægelse hvor hun nærmest gled hen over stolen, og sad perfekt. 11/10 fra mig.
,, såeh.. Har du noget imod jeg sidder her? " hun satte hovedet lidt på skrå, og smilte. Jeg kiggede hurtigt på hende, og faldt ud af mine tanker som omhandlede mit muligvis nye venskab, med et bord og en serviet. Okay, Amalia var nok den mest smilende pige jeg nogensinde havde set. Hendes smilehuller var tydelige, og hun opførte sig som om hun levede på en regnbue hvor der regnede med lyserødt glimmer. Okay, overvej hvor sejt det ville være. Lyserødt glimmer, istedet for regn? ,, hallo? " hun tog sin hånd og viftede den lige foran fjæset på mig, og det fik mig til at lave en hurtig bevægelse bagud. Jeg nåede lige at gribe fat i bordkanten, ellers var det her endt rolig galt. Se venner, dagens lektion: find altid et bord og bliv venner med, fordi det vil måske rede dig i sådan en her situation. Jeg tog mig forpustet på brystet af chok, selvom jeg i realiteten kun var ved at falde ned. ,, jorden kalder Hailey? " Amalia så forvirret på mig, men da jeg smilte undskyldende til hende, gengældte hun blot.
,, så.." hun holdt en pause, og kiggede med store øjne på mig. ,, ved du godt, at Jack Wesley har et fucking mega giga skide stort crush på dig? Er du klar over hvor heldig du er?" råbte hun nærmest, så halvdelen af menneskemængden fra kantinen stirrede på hende. Jeg tyssede grinene, og trak derefter på skuldrene.
,, han er dårlig til at skjule det" hviskede jeg, og det fik Amalia til at grine.
,, dårlig til at skjule hvad? " åh gud. Når man snakker om den skide dreng, kommer han flyvende. Hvis man siger Hans navn, kommer han susende som superman, som om vi var en befolkning i nød. Superman er god, ik? Det gætter jeg på, siden han hedder ' super' og så ' mand'.
,, din kærlighed til Hailey " Amalia tog sig hurtigt til munden, og jeg kunne se hvordan skyldfølelsen skyllede i hendes øjne. Jeg vendte mig nærmest med ryggen til Jack, imens jeg tog en hånd for ansigtet, så ingen kunne se det. Ihvertfald ingen på den side hvor jeg holdt en hånd for. Jack drejede mig tilbage, så mine albuer landede på bordet, og jeg sad snorlige.
,, er det så tydeligt? " spurgte Jack, med smørret smil. Amalia kunne ikke holde masken, og brød ud i grin. Det samme gjorde Jack. Jeg smilte bare bredt, og var rigtig akavet tilpas. Hvad siger man overhovedet i de her situationer? Og han kan da ikke have følelser for mig, når vi bogstavelig talt har været hjemme hos hinanden én gang. Jeg indrømmer, jeg fatter hat. Skulle jeg stirre ud i luften, og ignorere alt omkring mig, eller snakke med og grine, eller klæde mig ud, så jeg lignede en røver der skulle til at røve banken. Mulighed 3 var klart mest opmærksomheds fangende, men mulighed 2 lød mest fornuftig. Selvom planen helt klart ville mislykkedes. Jeg kender mig selv for godt til at vide, at jeg ville ødelægge stemningen. Af alle grunde, simpelt.
,, siden hvornår blev du stum? " spurgte Jack, og puffede til mig. Jeg sendte ham bare et anstrengt smil, og ville gerne væk herfra. Sådan, lige nu. Jeg rejste mig fra stolen, og mascerede ud af kantinen, efterfulgt af Amalia. Jeg er ikke stum, men det hele er min hjernes skyld. Den tænker noget, og beder kroppen fuldføre det, før min mund har nået at åbne sig. Teori number one. Det kunne også være en hel normal nervøs teenager ting. teori number two.
,, jeg elsker dine reflekser. Men Jack er ikke farlig, Hai. Han er bare enormt.. Åben? Ja åben. Han er altid klar på nye spændende ting, og jeg tror du er hans fangst " Amalia puffede til mig skulder. Jeg trak på skuldrene som svar. ,, jeg tror Jack har ret. " Jeg så undrende på hende. ,, du ER stum, min ven. Skal vi få dig undersøgt? " pludselig så hun seriøs ud, og jeg klappede hende bare på hovedet.
,, jeg KAN tale" jeg kløede mig selv i nakken, og kiggede på Amalia som observerede hvor hun gik. ,, det er bare ikke altid jeg gider " jeg trak på skuldrene og blev mødt af et smil fra Amalia.
,, jeg kender følelsen. Men hallo, kom tættere på mig" hun lød bestemmende, og tog fat i min overarm, for at trække mig ind til hende. ,, Hailey, seriøst. Medmindre du vil gå ind i en— " inden hun fik nået at fuldføre sætningen, bumpede jeg ind i et småt bord, med en vase fyldt med lyserøde døde roser. Vasen rullede langsomt hen af bordet, og tog sig et frit fald, og landede i 100 stykker på jorden. Flot Hailey. Jeg kunne virkelig klappe mig selv på skulderen, hvis ikke Amalia grinte hårdt mod den. ,, jeg sagde jo at du skulle rykke dig tættere på mig! " fik hun fremstammet af grin. Jeg var frosset til jorden, men det lykkedes mig, at få tvunget et lille grin frem. ,, jeg sværger, du kan få ens humør løftet!" hun klappede mine kinder, og trak mig så videre, men hun fik et stød i armen, da jeg blev trukket hårdt tilbage. Forskrækket vendte jeg mig om, og fik øjenkontakt med en noget så sur lærer.
,, se dig for hvor du går, miss West" belærede hun mig. Jeg trak på skuldrene, og rystede mig ud af Amalia greb.
,, det kunne bordet også gøre. " logisk, i know. Læreren så surt på mig, og tog hårdt fat og min skulder. Jeg kiggede fornærmet på den, og smilte uskyldigt til hende. ,, har du ikke hørt om, at borde faktisk har følelser? Det var en kæmpe belastelse at have de roser med vasen på sig, så jeg hjalp bordet med at fjerne sin fjende. Er vi kvit? " jeg lagde også en hånd på hendes skulder, men hun skubbede den hårdt af.
,, de roser - og vasen - var fra skolens gamle rektor. Du burde virkelig få lidt opdragelse, så jeg kan desværre ikke gøre andet end at give dig eftersidning i en måned. Det var det sidste vi havde fra ham, før han døde, så du må vel forstå. " jeg himlede med øjnene, og klappede på hendes hånd, der stadig var på min skulder.
,, pffff. Jeg er blevet udsat for være." jeg løj ikke engang, men det var ikke et råb for ' hjælp jeg har brug for et kys og et kram fordi jeg snart stortuder her på gangen fordi jeg savner min far og vil have medlidenhed', men læreren så mindre sur ud.
,, 2 ugers eftersidning" rettede hun lettere irriteret. Mission complete. Amalia tog hånden op, og var klar til at give mig en high-five, men tog den langsomt ned igen, da hun så lærerens ansigt. Det her var faktisk meget underholdende.
,, bare lige så du ved det, så var det mig der sagde hun skulle smadre sig ind i bordet, fordi så gav jeg hende mange monetos " Jack kom gående med hænderne begravet i lommen, og så på læreren, der var dybt rystet. Det var faktisk rigtig ondt af Jack, men også sødt. Tror jeg. Han fik mig selvfølgelig til at lyde som en komplet idiot, men det tænkte folk sikkert fra starten af, da jeg uheldigvis faldt over et bord. Borde og mig er både gode og dårlige venner. Jeg tror bordet med servieten blev ked af at jeg gik uden varsel, så det råbte efter det her bord, og bestemte at jeg skulle smadre ind i det. Jeg er ekstrem logisk.
,, Det er ikke en ny synsvinkel " klagede hun, og tog sig drejende på panden. ,, og det er så dig, som bliver nød til at side eftersidning i 1 måned" Jack kastede armene ud, og så fornærmet på hende.
,, men.. Hun skulle side i 2 uger? " han skød underlæben ud, og krydsede armene. Thank god for at jeg ikke er det stakkels kvindemenneske. Hun nikkede og gik, imens hun greb Jack med sig. Han skulle sikkert besøge rektoren. Han kiggede beklagende tilbage, og mimede ' du skylder mig en tjeneste'. Jeg ignorerede ham, og gik videre. Jeg ved faktisk ikke var Amalia var smuttet hen. Jeg lagde hurtigt mærke til hun var væk, fordi hun ikke overfaldt mig med kys og kærlighed. Jeg gik alene ned af gangen, og endte ved mit skab. Fedt. Jeg stod her og tænkte på, hvordan jeg ville overleve de sidste timer. Jeg lukkede skabet igen, og blev mødt af friske blå øjne, der stirrede i mine. Jeg gik et skridt baglæns, men fjernede ikke blikket fra hans øjne. Han var virkelig flot. Sådan, virkelig virkelig flot. Mega giga super duper flot. Hans kindben var tydelige, hans krop var muskuløs, hans mørke hår sad perfekt. Uden varsel tog han fat i mit håndled, og hev mig ind i nærmeste lokale, hvorefter han lukkede døren hårdt i.
,, okay først og fremmest: hvem er du, og hvorfor er vi inde i den her klasse? Fordi jeg vil altså ikke lave lektier. Op i røven med dem, me—"
,, op i røven? Eksotisk" han smilte lumsk, og greb fat om mine hofter. Jeg kunne ikke nå at tænke, før min ryg stødte ind i en væg. Hans læber var lige ude for mine, og hans ånde duftede af mint. Han tog sine hænder bag om, og greb fedt i min røv, imens han klemte den. Jeg vred mig, men blev presset hårdere op imod væggen. Han førte sine læber hen til mit øre, så jeg kunne mærke når han trak vejret. Det kildede når hans friske ånde ramte øret. Ømt punkt.
,, hvis du ikke kæmper imod, bliver det her overstået meget hurtigere og lettere " mit hjerte galopperende afsted, og jeg kunne slet ikke kontrollere min vejrtrækning. Hvad skulle jeg gøre? Der var intet at gøre. Han var så stærk, at selv hvis jeg prøvede, ville jeg kun rykke 1 centimeter. Han pressede hårdt sine læber mod mine, og blev ved. Jeg kunne ikke få vejret, og jeg var fanget imellem hans greb. Han klemte hårdere på min røv, og pressede mig hårdere og hårdere mod væggen.
,, stop " stammede jeg, men han lyttede ikke. Han tog sine hænder ind under min trøje, og kørte dem rundt på min bare mave og ryg, uden at slippe mine læber. Jeg var fortabt. Jeg følte intet lige nu, andet end at min krop havde givet op. Jeg havde ikke engang prøvet, men jeg havde ingen chance. Jeg var bange. Rigtig, rigtig bange. En tåre forlod mit øje, og jeg kunne mærke den glide længere og længere ned af min kind, indtil den tippede ned fra min hage. Der kom flere og flere. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men jeg var virkelig ingenting, i forhold til ham. Han slap mine læber, og kærtegnede min våde kind. Han tog nede for enden af min bluse, og hev den forsigtigt op over, så man kunne se min bh.
,, stop " bedte jeg, men han hev trøjen længere, og længere op. ,, jeg beder dig!" døren blev flået op, og en lærer kiggede forundret på mit våde ansigt, og drengen som var igang med at hive min trøje af mig. Normalt hadede jeg lærere, men den her gang var jeg glad for at se en. Drengen kiggede på læreren som monotont bedte ham om at skride, lige i sekundet. Han gav slip på min trøje, så den stille gled ned over min mave. Jeg rettede den til, og ville virkelig gerne gå. Jeg ville væk. Med det samme. Jeg ville ikke være her, og aldrig mere. Ikke engang om jeg så blev tvunget. Men jeg var frosset fast. Jeg kunne ikke rykke på mig selv.
,, jeg er så frygtelig ked af det, West " læreren kiggede trist på mig, og gik så tættere på. ,, vi har oplevet det før." okay, ikke særlig betryggende. ,, vi er ked af, du starter ud sådan her. Vil skal nok passe bedre på dig fremover " hans ellers meget fine tale, ramte mig ikke. Jeg var så utilpas, at jeg kunne skrige. Jeg følte mig billig og klam. Intet kunne ramme mit hjerte lige nu. Jeg ville udelukke alt og alle. Jeg ville sorge en person, hvis de prøvede at komme tæt på mig, når jeg var i den her situation. Jeg kunne uden tvivl sige nogle ord, som ville sorge dem dybt. Men jeg bliver hudløst ærlig, og er ligeglad med følelser. Læreren klappede mig på ryggen, og fulgte mig ud af klassen. Alle. Og jeg gentager lige, ALLE kiggede forvirret på mig, da jeg trådte ud af klasseværelse. Inklusivt Amalia. Hun så virkelig bange ud, og åbnede munden på hvid gab, da jeg kom ud i den tilstand. Man kunne godt se, at jeg ikke var okay. Der var stadig tåre, og jeg kunne ikke fremtvinge et smil eller thumbs up. Jeg kunne kun gå forbi menneskemængden, og ignorere Amalia som ellers ivrigt spurgte hvad der var galt, imens jeg var på vej ud af skolen med tasken over skulderen. Bekymret kom Jack også, og lagde en hånd på min skulder. Jeg ignorerede det. Jeg var lukket inde i en boks, og jeg ville ikke komme frem foreløbigt. De stoppede begge, inden de var ude for skolens grund. Op i røven med de sidste timer. Jeg var ligeglad. Ligeglad, ligeglad, ligeglad.
•
Igår var det niende klassernes sidste skoledag, og så blev jeg båret op af 2 af dem, og sat ned i en balje med vand. Super duper. Til gengæld har vi fået fucking mange kilo karameller, like wtf.
Jeg har skrevet Ca halvdelen af historien nu, og skal til at skrive hvor det begynder at gå ned af bakke. Kommer til at græde, fordi jeg elsker Jack og Hailey sammen idk why.
Udgivet: 25/5-2019