Vi har nu klaret alle missionerne, og vi venter egenligtalt bare på de andre ankommer. Jeg tror vi er den første gruppe, som har klaret alle missionerne.
"Vi har fået en besked af lærerne, om at vi skal til Odense" siger Rasmus. Odense? Hvorfor nu det? "Hvorfor skal vi til Odense nu?" Spørger Hyunjin om, som havde fjernet sin arm efter Changbin kommenterede på det, 15 minutter efter han havde lagt den om mig. "Det ved jeg ikke" svarede næsten alle i kor.
Efter et par minutter, eller en halv time, var alle samlet på stationen, og ventede på det næste tog som skulle føre os til Odense.
"Har nogen af jer løst missionerne?" Spurgte vores lære. De fleste svarede næsten, mens Rasmus og Changbin fortalte, at vi havde løst alle, og alle blev helt forbavset.
Vi har nu siddet i toget i jeg ved ikke hvor lang tid, men det bedste er nok at jeg sidder sammen med Signe og Sabina. Endelig nogle jeg kunne snakke med! Vi snakkede og snakkede, og pludselig var vi på Hovedbanegården. Da vi kom ud skulle vi nærmest løbe, for at kunne nå vores bus. På vej der hen snublede jeg og vrikkede om på mon fod, hvilket ikke gør mig i stand til at kunne løbe, så jeg gik så hurtigt jeg kunne. "Kom nu Y/N du altid så skide langsom" sagde Agnus. Wow slap dog af. Ka undskyld jeg snublede og vrikkede om på min fod, fik jeg lyst til at sige. "Slap af, hun kan da ikke gøre for, hun blev tabt som barn" jokede Mikkel med, og det fik mig virkelig til at blive sur på ham, så mens de andre løb begyndte jeg at gå langsommere, hvilket ikke var en god idé, for bussen var ved at lukke. Alle kaldte på mig så jeg løb, også selvom min fod gjorde hammer ondt, og det hjalp ikke at min taske var tung. Men jeg nåede det lige. Da jeg kom ind i bussen sendte folk onde og irriterede blikke, på nær mine veninder og... og Hyunjin? Jeg gik hen imod Elisa og Nadia, siden der ikke var andre steder jeg kunne sætte mig ved, hvilket var ret heldigt.
Så nu gik turen mod lejrhusene.
