Gucci ▲ h.s

▲13

Jeg kan slet ikke tro, at jeg faktisk lige nu lever mit drømmeliv. Jeg har det perfekte job, den perfekte bolig og de perfekte venner. Selvom jeg stadig snakker med Jessie og Jamie, har folk taget så godt imod mig.

Jeg har det sidste tid, taget noget tøj på som om jeg eger en hel by nærmest. Det jeg tager på, koster så meget, men jeg føler mig så godt tilpas i det. 

Jeg er også kommet godt i gang på arbejdet - og ligesom Kate sagde, er programmerne meget nemme at finde ud af. Min favorit vil dog stadig være, at tegne mine designs i hånden og hvem ved, måske er der et tidspunkt det er en fordel.

Jeg har forresten også fået et par nye møbler ind i mit kontor. Det er rimelig stort, så jeg har lavet et lille hyggehjørne med en sofa og andre ting. Og det bedste af det hele er, at jeg ikke skulle betale for noget af det - og hvorfor det, har jeg ingen anelse om.

Jeg har også fundet ud af, at mit kontor næsten ligger ved siden af chefens. Jeg fandt ud af det, fordi jeg en dag skulle ud og finde noget kaffe, hvor jeg så kom fordi det her kæmpe kontor - men ingen var der, så det kan kun være hans.

Mine tanker bliver afbrudt af, der bliver helt stille ude ved fællesarealerne. Jeg kigger op fra min computer, og ser en masse gå forbi mit kontor. Jeg lagde specielt mærke til den sidste person, der kom gående.

Mørke krøller, grønne skinnende øjne der var tydelige selv fra afstand og den stil - jeg har set ham før. Hvor er det nu, jeg genkender ham fra.

Det er ham fra festen, og jeg har stadig hans jakke. Men hvad laver han dog her?

Jeg har ikke opdaget, at jeg har sat og stirret i noget tid, indtil Kate kommer gående ind på mit kontor. Mine øjne flyver over på hende, og hun griner lidt.

''Mr. Styles would like to speak with you'' siger hun og jeg nikker, hvorefter jeg takker hende.

Ham fra festen, kan da heller ikke være min chef, kan det vel? Kate sagde jo, at han ikke var med til festen. Jeg forstår intet lige nu. Og som jeg har været helt suget ind i, at skulle søge mit drømmejob, har jeg ikke engang taget mig tid til at finde ud af hvem min chef er og hvordan han endda ser ud.

Jeg rejser mig fra min stol, og går hen imod Mr. Styles's kontor. Da jeg kommer derhen er døren åben, men han sidder med ryggen til i hans stol, så han kan ikke se mig. Jeg banker derfor let på glasdøren, så han ved jeg er her nu.

''Come in'' siger han og jeg husker tydelig nu, hans stemme fra ude foran natklubben.

Jeg går ind og stiller mig et par skridt væk fra hans skrivebord. Jeg ved ikke om han forventer at jeg siger noget, eller hvad der lige skal ske nu.

Endelig vender han sig om i hans stol og synet der møder mig, tager næsten pusten væk fra mig. Ude foran natklubben var det mørkt og jeg havde fået en del af drikke der. Men at se ham nu, sidde foran mig, er noget helt andet.

''Please, sit'' siger han så og hentyder til de stole der står foran mig. Jeg gør som han siger, og holder øjenkontakt med ham imens jeg gør det. Der er noget over ham, som får mig til at kigge på ham.

''So Miss Todd - I am very surprised by your talent, but I guess you've already noticed that out'' siger han, og læner sig tilbage i hans stol.

Jeg regner med at han mener alt det med lejligheden, kontoret og møblerne.

''Yes, thank you very much, it means a lot'' siger jeg og giver ham et smil. Jeg ved ikke om han er typen, som ikke smiler særlig meget når han er på arbejde - men der kommer et lille hint af et smil fra ham.

Han virker til at have to sider; en lidt bestemt person, men på den anden side, kan han sikkert godt tø op og blive den mest kærlige person.

''Miss Todd!'' Lyder det fra ham, og jeg ryster let mit hoved og kommer tilbage til virkeligheden.

''I'm sorry, did you say something?'' spørger jeg.

Endnu en gang, kunne jeg fornemme lidt positivitet fra ham - der kom et lille snært af et grin fra ham, men han fik hurtigt sit business face på.

''I asked; what are you doing the next two weeks?''

Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle svare, for jeg vidste ikke om det faktisk var omkring arbejde.

''Uhm, not something special, just making some designs'' svarer jeg, og tager det som om, at han mente det arbejdesmæssigt.

''Well, in two weeks I am hosting a celebration with a little fashion show and that's where I need you. You'll be doing a lot of designs because I need a little collection. From you.'' siger han, som om det ikke er nogen stor ting.

Jeg kan samtidig mærke hans blik på mig hele tiden. Det bliver meget intens, da han sagde det sidste, at det skulle være fra mig. Som om at det er noget særligt, at det kun er mig som skal designe den her lille collection.

''No problem. I'm just wondering, what are you celebrating with this show?'' spørger jeg.

''Why is that important to know?'' spørger han så, og jeg blev lidt mundlam i et kort øjeblik.

''Uhm, I just like to know what or who the main inspiration is'' siger jeg, og han læner sig tilbage i sin stol.

''If you must know, it is my birthday''

''Oh, alright.'' siger jeg til mig selv, men Mr. Styles hørte mig.

''Is there something wrong with that?'' spørger han, og men viser ikke nogen ændring i hans ansigtsudtryk.

''No no, of course not. I just thought that something like your birthday, is supposed to like the event of the year, right?'' siger jeg, efterfulgt af et lille grin.

Selvom det ikke var noget sjovt jeg sagde, tror jeg at jeg har en positiv effekt på Mr. Styles. Han ryster smilende på hovedet.

''Yeah, and it's supposed to be on the front page in every magazine'' siger han med et lille smil.

''Oh Mr. Styles, is that some sarcastic humour I'm sensing here?'' griner jeg, men forholder mig professionel.

''Well, thank you very much for the opportunity Mr. Styles, I am very honoured'' siger jeg så, og rejser mig og bevæger mig hen imod døren.

''And by the way Miss Todd-'' jeg vender mig om, for at se at han har rejst sig fra hans stol, ''-I will send you the information about the fashion show... and your invitation''

Jeg vidste ikke, at jeg vil være inviteret til hans fødselsdag, og især ikke designe en tøjkollektion til ære for ham, så jeg er helt lamslået.

Jeg smiler til ham og takker ham, inden jeg går hen til mig kontor igen. Jeg har en masse at skulle have lavet, på ikke så lang tid.