Gucci ▲ h.s

▲5

''Guess i'm not the only one, who has some news to tell.''

''Em, it's not what it looks like, we just- kinda.. I don't know'' prøvede Jessie, men hun gav vidst op.

''It's not that i'm mad - because, you two looks goddamn cute together - but you have a boyfriend Jessie'' sagde jeg og jeg kunne se at, både Jessie og Jamie blev lidt berørt over det. 

''What I'm saying is; if you want to be with Jamie, then you should tell your boyfriend and be honest with him'' sagde jeg og gik over imod dem. Jessie fik tårer i øjnene og jeg hentydede til Jamie, at han lige skulle lade mig snakke med Jessie - jeg gav ham også et smil med på vejen, som han gengældte, hans var til gengæld et såret smil.

''I wasn't even expecting this to happen, because I didn't think he saw me as more than a friend'' startede hun, med en grådfuld stemme.

''So, you were secretly crushing on him, this whole time? Even when you've been with your boyfriend?'' spurgte jeg lidt forvirret. 

Hun gav et lille nik fra sig og jeg kunne ikke lade være med, at give hende et lille skuffet blik. Det var der, hun brød sammen i gråd og tårer. Jeg holdte selvfølgelig om hende og trøstede hende - så koldt et menneske er jeg dog ikke. Jeg trak mig fra hende, med mine hænder på hendes skuldre og kiggede hende i øjnene. 

''Shh, look Jessie, it's all going to be okay. Once you've talked to Jamie, about what he wants and then, I think you should talk to your boyfriend. Even if the thing between you and Jamie doesn't work out, he deserves to know the truth.'' sagde jeg og jeg kunne mærke at hendes muskler spændte, i det jeg sagde at hun skulle fortælle sandheden. 

''Yeah, you're probably right. Thank you for being my friend, even when I do these bad and regretful things'' sagde hun og jeg kunne se at hun mente det. 

''Oh come on, like you were ever going to regret kissing Jamie'' sagde jeg og vi grinte lidt af det. 

Efter lidt tid med vores snakken, kom Jamie ind igen. Han så også ud til, at være i lidt bedre stand til at snakke nu end før. 

''Hey-'' startede jeg og kiggede fram og tilbage, fra Jamie til Jessie, ''-I will just let you guys talk, and I'll be back later'' sagde jeg og i det jeg var på vej ind på mit værelse, kunne jeg ikke lade være med at høre lidt med. Jeg kunne høre Jamie starte ud.

''Look, it's not that I don't want to be with you, because I really want to-''

Kom til sagen Jamie tænkte jeg.

''-But I don't want you leaving your boyfriend, just to be with me. You guys probably have more memories than we'll ever have''

Der gik ikke langt tid før Jessie sagde noget.

''Sure we have a lot of memories, and the two of us don't have so many-''

What, Jessie hvad har du gang i?

''-I just don't think it's the number of memories that count. It's the ones that meant something to you and when you really feel the butterflies in your belly,''

Wow de trækker den ud - drama queens begge to.

''And that's how it felt, when we were kissing'' sluttede hun endelig af, og jeg skulle lige til at hvine rigtig højt, men jeg holdt mig hurtigt for munden og skyndte mig ind på mit værelse, uden at lave den mindste støj. 

Jeg kunne ikke være andet, end glad på deres vegne. De er virkelig gode for hinanden og jeg håber virkelig at tingene falder på plads, med dem og Jessie's kæreste. Jeg håber også at Jessie vælger at være ærlig overfor hendes kæreste, og fortæller tingene som de er. Selvom det tager meget mod at såre den person, der har gjort en så glad, kan det være det rigtige at gøre.

Jeg lå lidt i min seng, og tænkte lidt over hvad jeg skulle få min aften til at gå med. Jeg tænkte, at Jamie og Jessie nok ville være alene. Så jeg besluttede mig for at tage en tur ned i vores lokale butik - måske købe nogle is, for at være lidt mere lonely. 

Og som jeg havde troet, var min teori rigtig. Da jeg kom ud i stuen igen, var de enten gået ind på Jamie's værelse, eller så er det taget ud. 

I det jeg står og er i gang med at tage mine sko på, hørte jeg noget, som jeg slet ikke havde lyst til. Jeg kan i hvert fald være sikker på, at de er inde på Jamie's værelse lige nu.

Jeg skyndte mig at trække min hoodie over hovedet, og tage min pung og mobil. Jeg blev lidt paf over dem og det de lavede, for det lignede dem ikke på den måde, bare at springe på hinanden. Men hvad ved jeg, det er ikke ligefrem fordi jeg har spurgt ind til det forinden.

Turen hen til supermarkedet, gik med musik og en masse tanker. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Seattle. Gad vide hvordan mit nye liv vil blive der? Også med mit nye job. Shit, det mindede mig om, at jeg skulle have sagt op i cafeteriet. 

Da jeg havde parkeret min bil ude foran supermarkedet, hoppede jeg hurtigt ud og låste den. Det var en rimelig kold aften, så jeg skyndte mig ind. Jeg pustede lidt ud, da jeg kunne mærke varmen ramme min krop igen. Jeg tog en lille vogn, til hvis jeg nu fandt noget interessant. 

Jeg endte med at købe lidt mad ind, og en masse is. Kasseekspedienten kiggede lidt sjovt på mig - som om han aldrig har set nogen købe is før. 

Okay, det ligner måske også at jeg lige er blevet droppet, når jeg kommer med en kæmpe hoodie og køber så meget is. Men til mit forsvar, så købte jeg også andet.

Jeg kiggede lidt ned af mig selv, på vej ud af butikken. Oh god, nu forstår jeg godt hvorfor ham kasseekspedienten kiggede så sjovt på mig. Jeg har stadig kun mine nat shorts og tennissokker på, samt nogle ikke alt for attraktive klipklapper.

Wow way to go Emma, tænkte jeg.

Jeg skyndte mig derefter hjem og ind på mit værelse, hvor jeg resten af aftenen forbliver pinlig berørt over mig selv. Men til min fordel, forlader jeg snart byen - så ser jeg heller ikke ham kasseekspedienten igen.

Jeg nåede nok at se en halvanden film, samt spist en Ben and Jerry's is. Mine øjenlåg blev mere og mere tunge, så jeg slukkede mit tv og rullede om på den ene side, hvor jeg hurtigt faldt i søvn.