Gucci ▲ h.s

▲11

Jeg har ikke rigtig været så meget i byen i Portland - udover på bar, hvor der ikke sker så meget, end det man selv laver. Så det her var nærmest en stor ting for mig.

''Where are they?'' spurgte jeg tæt på Kate's øre, for at overdøve musikken.

''They're in the VIP area'' svarede hun og jeg nikkede.

De må gå meget op i at gå i byen her, når de har et helt område for dem selv, tænkte jeg til mig selv.

''Over there'' sagde Kate så, og pegede hen på en gruppe mennesker, i en kæmpe bås. Jeg kan godt mærke, at mine nerver kommer nu.

Da vi kom derhen, sagde Kate hej til nogen, imens jeg bare stod der og var akavet. Musikken er ikke så høj her, så man kunne godt høre lidt af hvad folk siger.

''Guys, this is Emma - she's the new designer'' sagde Kate højt, så alle nu kigger på mig.

Jeg smilte og vinkede til dem, '' Hi everyone'' sagde jeg. Og det jeg slet ikke havde regnet med, skete så.

''Omg, hi girl'' sagde en fyr, som kom hen til mig og krammede mig.

Og ellers blev der næsten dannet, en hel række af mennesker, som ville hilse på mig. Jeg følte mig helt sky, men også enormt lettet, over de er sådan nogle imødekommende mennesker.

Den sidste i linjen, fangede alligevel mit blik en smule.

''Hey, I'm Mike'' sagde han, med et kridhvidt smil og rakte hånden ud.

''Hi'' sagde jeg og tog imod hans hånd.

Han har nogle store brune øjne - men ikke rigtig min type, hvis jeg skal være ærlig.

Midt i det hele, blev der råbt ''SHOTS!'', og så kom der op til flere bartendere med shots til os.

''Let's see what you got'' sagde Mike, da han rakte mig et shot.

''Cheers'' sagde jeg og vi bundede.

▼▲▼▲▼▲▼▲

Aftenen har været helt fantastisk, folk var så søde imod mig og tog rigtig godt imod mig. Det var det eneste jeg havde håbet på, så jeg er lykkelig. Selvom jeg havde troet at chefen måske også ville have været her, men han skulle sikkert noget andet.

Kate har været ved at gå kold et par gange, men heldigvis har jeg hele tiden været i nærheden af hende, for at holde styr på hende. Men udover det, har jeg virkelig hygget mig med mine nye kollegaer.

''Kate, are you ready to leave?'' spurgte jeg Kate, som sad på en stol. Hun ser helt bombet ud, og jeg tror at hun falder meget hurtigt i søvn.

Hun nikkede så til mig og jeg viklede min arm ind i hendes, for at give hende noget balance. Selvom jeg har drukket en del også, er jeg faktisk overrasket over hvor lige jeg går lige nu.

Vi kommer ud til gaden og der holder den bil som også kørte os herhen. Men siden at Kate bor i den modsatte retning som mig, vælger jeg bare at tage et taxa. 

Efter jeg fik bøvlet Kate ind i bilen og sagt farvel tusinde gange, kørte chaufføren så. Jeg trådte lidt tilbage og krøb mig lidt ind i til mig selv. Aftenbrisen er blevet rimelig kølig, og min jakke er selvfølgelig kommet med Kate. 

''It's a bit freezing out here, do you want my jacket ma'am?'' blev ser spurgt ved siden af mig og det syn der rammer mig, havde jeg ikke ligefrem regnet med - mildt sagt.

Der står en høj mand, et fancy jakkesæt på og nogle lange mørke krøller. Mit blik røg så op til hans grønne øjne, og jeg synes jeg havde set dem før, men kan ikke sætte fingeren på hvor.

Jeg står bare og smiler, og glemmer helt svare.

''Are you mute?'' spurgte han så, og jeg lod et lille grin komme ud. 

''No, sorry. It's just that no one has ever called me ma'am before'' griner jeg, og der bliver dannet et smil på hans læber. 

''What's your name, love?'' spørger han så, stadig med et smil.

''I'm Emma Todd'' siger jeg og det ser ud som om, at han tænker sig om et sekund.

Lige efter, kom der en brise og mine hår rejste sig endnu en gang. Jeg gøs lidt og gned mine hænder op og ned af mine arme. 

''Here, take it'' siger manden, i det han ligger hans jakke om mine skuldre. Varmen fra den, føltes rigtig godt imod mine kolde arme. 

''Thank you'' sagde jeg, og sendte ham et varmt smil. 

Efter kort tid, kom der en taxa og jeg begyndte at gå hen imod den, da jeg glemte alt om mandens jakke på mig.

''Oh, here you go'' siger jeg, men han stopper mig i det jeg skal til at tage den af. 

''No no, don't. It's okay. I'm sure we'll meet again'' siger han, og jeg sender ham et taknemligt og forvirret smil, inden jeg vinker et lille vink til ham og sætter mig ind i taxaen. 

Sikke en en aften. Jeg kan slet ikke tro, at alle de søde mennesker vil være mine kollegaer snart. Og ham manden, som jeg ikke helt kan finde ud af. Der er noget mystik over ham, og så alligevel ikke. Jeg blev ihvertfald nysgerrig, da han sagde at vi vil mødes igen. Selvsikkerheden i hans stemme, gjorde mig faktisk lidt glad.

Lige nu, kan jeg ikke vente med at komme hjem og få noget helt andet tøj på, og få makeuppen af. Jeg glæder mig ikke mindst til, at kunne smide mig i min seng og sove.