Gucci ▲ h.s

▲4

''Emmaaaaa!! Wake up sleepyhead'' råbte Jamie inde fra stuen, men jeg vendte jeg bare om på siden, så jeg havde min ryg imod døren.

Jeg kunne høre døren åbne sig, med et ryk og ind kom Jamie, ''Damn Em, get up. I've made breakfast'' sagde han og ruskede i mig. 

What, Jamie, lave mad? Der må være sket noget stort. Måske har han endelig fundet sig en kæreste. Alt jeg ved, er at jeg ikke kan misse et måltid, lavet af selveste Jamie - jeg ved jo ikke om, det nogensinde kommer til at ske igen.

Jeg smed min dyne af min krop og jeg kunne høre et selvglad grin fra Jamie, som endelig stoppede med at ruske i mig.

''The food better be good'' sagde jeg og gav ham et dræberblik - just for fun. Jeg rejste mig og skulle til at gå forbi Jamie, da han stopper mig.

''You might want to take some more clothes on'' sagde han, efterfulgt af et smørret smil. Jeg rystede på hovedet over hvor mærkelig han er, og tog så en sweater, shorts og nogle tennissokker på, samt jeg rodede lidt i mit hår.

I det øjeblik jeg åbnede min dør, så jeg at stuen er okay fyldt, med mine venner og kollegaer. Jeg stod og kiggede lidt rundt på dem alle, og de stod også allesammen med deres blik imod mig.

''What's going on here?'' spurgte jeg med rynkede bryn, da jeg trådte væk fra min dørkarm. 

''It was actually my idea-'' sagde Jamie, som kom ud fra mængden, ''-This came in the morning, and someone has called - asking specifically after you'' sagde han og jeg kiggede på det brev han stod med i hånden. 

Jo tættere han kom på mig, kunne jeg bedre se det Gucci logo der var stemplet på det. Jeg gik imod ham og rev det næsten ud af hånden på ham, og satte mig så i sofaen. Folk lavede nærmest en cirkel om mig, da jeg tog en dyb indånding. Jeg kiggede op og så Jessie foran mig, stå og nikke med sit hoved. 

Jeg begyndte at åbne brevet og trak så papiret ud. Jeg åbnede det og læste hurtigt de første par linjer stille op for mig selv. 

¨Dear Emma Todd, 
It is our pleasure to announce, that your application for a job at Gucci has been accepted.
We will expect to hear from you in the near term...¨

Jeg læste ikke videre, fordi folk var allerede godt i gang med at juble og ønske mig tillykke. Jeg rejste mig ikke op, jeg blev siddende og sad bare med stoneface ned i brevet. Jeg kunne ikke tage mine øjne fra det, selvom der sker så meget omkring mig lige nu.

''Emma-'' sagde Jessie og trådte lidt frem imod mig, ''-How do you feel?''

''I-'' startede jeg og kiggede op, ''I GOT THE FUCKING JOB!!'' råbte jeg nærmest og alle begyndte at juble endnu en gang. 

''Let's celebrate with some food!'' sagde Jamie og jeg så over på vores normalt lille spisebord, som nu var blevet en tand større - han havde virkelig gjort noget ud af det her.

De fleste af gæsterne tog afsted, fordi de fleste skulle på arbjede. Så nu sidder Jessie, Jamie og jeg med en lækker brunch - som er lavet af Jamie, hvilket overrasker mig, siden det altid er mig som laver mad.

''This is really good Jamie, why don't you cook more often?'' spurgte jeg med munden fyldt med mad.

''If you do it, then I don't have to'' sagde han med et slesk smil på læben, og Jessie og ham begyndte at små grine. 

''Hilarious, Jamie. But now you have to cook every day'' sagde jeg, nu med et slesk smil. 

Vi spiste færdig og ryddede op. Vi havde alle tre sat os ind i stuen, hentet dyner og masser af puder - ja, det er noget vi gør meget tit. Jeg blev placeret i midten, imens Jessie og Jamie forkælede, som om jeg havde vundet en award. 

''Okay, I think we got everything now'' sagde Jessie, da hun satte den sidste skål på stuebordet - som forresten var blevet godt fyldt nu, med champagne, frugt og forskelligt slik. 

''Are you sure, you didn't forget anything?'' spurgte jeg ironisk, og da hendes ansigt ændrede sig til tænke-motion, begyndte Jamie og jeg at grine.

''I was just kidding Jess, we got everything we need'' sagde jeg og klappede dynen ved siden af mig, som et tegn til at hun skulle sætte sig.

▼▲▼▲▼▲▼▲

Efter omkring 3 film og alle skåle tomme, er klokken blevet 17. Jeg har Jamie snorkende på min ene side og Jessie på den anden. De var begge faldt i søvn i midten af tredje film. Og så snedig som jeg er, listede jeg mig væk fra dem og gik ud i køkkenet. Jeg kiggede på brevet igen, som lå på køkkenbordet. 

Der stod at jeg skulle kontakte dem hurtigst muligt, så jeg greb min telefon og tastede nummeret ind, som stod nederest i brevet. Jeg kunne godt mærke at jeg fik lidt nerver på, da den begyndte at ringe.

''Gucci, Seattle - you are talking to kate'' blev der sagt i den anden ende. Jeg prøvede at virke mest professionel og ikke som om at, mit hjerte sad helt oppe i min hals.

''Hello, my name is Emma Todd. I'm calling about my application letter, that just got accepted'' sagde jeg.

''Oh yes, you must be the Emma everyone is talking about-'' sagde hun og holdte en kort pause, ''-We're expecting you to come to the office as soon as possible, and as I can see in your application, you live in Portland at the moment?'' spurgte hun.

''Yes I do'' 

''Well, that's not gonna last long, do you think so?'' spurgte hun, med en sød stemme.

''No, I've been thinking about moving to Seattle, I just don't know when that could be possible'' svarede jeg, og jeg kunne mærke den klump jeg havde før, lige så stille kom tilbage. 

''Don't worry about that dear, I will make sure our people will find an apartment for you, that will be suitable for your new life here in Seattle'' sagde hun og jeg var helt målløs - det med at være professionel, var ved at ryge i vasken. 

''You can do tha- I mean, in that case, when will it be possible for me to move?'' spurgte jeg, imens jeg mentalt klaskede mig i hovedet.

''Well, when you consider Seattle as a busy city - I will say, in about a week'' sagde hun, og nu var jeg helt klar over hvad det mente, at være målløs. 

''Hello, are you there?'' lød det fra den anden ende.

''Oh, yeah, I'm here. So in a week, I'll be in Seattle, in my own apartment? But the letter said I would be starting in 3 weeks'' sagde jeg forvirret.

''Of course, but who wouldn't love to move in a little earlier and maybe meet some people, and check out the city'' sagde hun og de ting hun snakkede om, havde jeg slet ikke tænkt på - men hun har ret i at, det kunne være rigtig godt at lære byen at kende, når jeg jo skal bo der fremover.

''Yeah, you're right about that. Thank you for helping me'' sagde jeg.

''No problem sweetheart, I can't wait to meet you in person - I'll be your kind of counselor, when you arrive'' 

''I'm glad, you seem so nice and all down to earth''

''Yes, well not so many here are - but don't you worry about them. So should we say Wednesday? And do you want me to get someone to come and pick you up and get your stuff?'' spurgte hun venligt. 

''Oh no, that's not necessary - I will have to bring my car anyway. And yes, Wednesday sounds good to me'' sagde jeg med et smil, selvom hun ikke kunne se det - endnu et mentalt slap.

''Alright, let's say that's it, shall we?''

''Yes. It was nice talking to you'' sagde jeg.

''You too, see you in a week''

Efter at have lagt på, havde jeg lyst til at råbe og skrige af glæde - men så kom jeg i tanke om Jamie og Jessie, som sov inde i stuen. Jeg måtte ind og fortælle dem det hele - de skulle jo vågne på et tidspunkt. 

I det jeg er på vej ind i stuen, ser jeg noget helt uforventet. Jamie og Jessie, som holder om hinanden, og kysser? What the f**k.

''Well, this is unexpected'' sagde jeg, måske lidt for højt, da deres kroppe fløj fra hinanden og de kiggede begge forskrækket på mig.

''Guess i'm not the only one, who has some news to tell.''