Gucci ▲ h.s

▲17

Det er nu en uge siden Mr. Styles's fødselsdagsfest og det føltes som om at alt er forandret nu. Folk på kontoret har lagt mere mærke til mig, og nogle som jeg havde havde drømt om ville snakke til mig, har hilst og spurgt ind til mine projekter. 

Den følelse af succes jeg har følt lige siden showet, er noget jeg ikke kommer til at blive træt af.

Men selvfølgelig, når man bliver en succes kommer der også mere ansvar og arbejde, og det kan jeg også allerede tydeligt mærke. Jeg har fået lov til flere ting og folk vil gerne høre min mening om tingene, hvilket jeg aldrig havde turde drømme om allerede.

Jeg har dog ikke set så meget til Mr. Styles de sidste par dage, men jeg ved heller ikke hvad jeg havde regnet med. Den tak jeg fik af ham, for offentlig skue, var mere end jeg havde håbet på. Men jeg kan ikke lade være med at føle, at det kunne have været rart at snakke med ham privat.

Selvom at det er noget jeg stadig gerne vil, så ved jeg heller ikke hvor jeg skulle have fundet tiden til det. Jeg drukner i arbejde lige nu, ikke at jeg klager men en lille pause er også rart en gang i mellem.

Som hørt fra guderne, kan jeg høre en lille bank på min dør og Kate's hoved stikker ind. ''Do you want to grab some lunch?''

''I really wish I could, but I have so much to do'' siger jeg til hende og kigger ud på mit skrivebord, som er fyldt med papir og skitser.

''How about I go and get something for us and we eat it in here. That way you don't have to leave?'' siger hun med løftet øjenbryn og et lidt bekymret ansigtsudtryk.

''I'd love that, you're the best'' takker jeg hende og hun vinker inden hun går igen. 

Jeg ved slet ikke hvad jeg har gjort for at fortjene sådan en vidunderlig kollega, og ven.

Tiden fløj afsted og jeg fik jeg gjort to af mine projekter færdig, inden Kate kom tilbage med vores mad. Jeg opgav at rydde bare lidt op på mit skrivebord, så jeg havde hurtigt gjort klar til vi kunne sidde i min lille sofa og spise.

Jeg havde også kun lige sat mig, da Katie kommer ind af døren med hænderne fyldt. Jeg skulle til at rejse mig for at hjælpe hende, da hun stoppede mig.

''No, you stay right there. I've got this and you need a break'' siger hun og sætter alt klar foran os.

''You're an angel, thank you'' siger jeg mens jeg propper min mund med det lækre mad hun havde hentet.

Der gik hurtigt en time med at spise og snakke om alt og intet, indtil jeg kiggede på klokken og kunne mærke mit arbejdsstress komme tilbage.

''Good lord, we've sat here for too long'' siger Kate og hjælper mig med at rydde op.

Imens vi er godt i gang med oprydningen, kommer der en masse gående ude foran mit kontor og jeg tænker ikke mere over det, før jeg ser ud af øjenkrogen at der står en person foran min dør.

Jeg vender mit blik derhen og jeg kan straks mærke en knude i min mave. Det er Mr. Styles der står og kigger på Kate og jeg.

''Miss Todd, in my office.'' siger han uden selv den mindste følelse i stemmen. 

Jeg bliver hurtigt nervøs og undrer mig over hvad det kunne være han vil. 

Har jeg ikke præsteret godt nok siden showet, er han utilfreds med min arbejdsmåde, har han set mig og Katie holde sådan en lang pause.

Alle mulige tanker kører inde i mit hoved og Katie forsikrer mig, at der ikke er noget at være bange for.

Jeg tager mig god tid ved at gå langsom mod Mr. Styles's kontor. Før jeg bankede på døren, tog jeg en stor indånding og holdte ubevidst på det, indtil jeg kunne høre et kom ind fra den anden side af døren.

Ligesom de andre gange jeg har været herinde, bliver jeg bedt om at sidde og han kigger på mig i stilheden.

Det begyndte at virke lidt mærkeligt, efter han bare havde sat og stirret på mig med undren i hans blik.

Jeg rømmede mig og jeg flyttede mig akavet i stolen. ''So, what is this about Mr. Styles? Not to be rude, but I have a lot of things to do'' siger jeg og håber han ikke bliver sur over jeg sagde noget først.

''I must say, I am very surprised by the effort and progress you've made in the first couple of weeks you've been here'' siger han og jeg ved ikke helt hvor han vil hen med det, for det ligner ikke han er færdig med at tale.

''Thank you, sir'' siger jeg med et smil og jeg kan se hans mundvige var så tæt på at rykke sig lidt op af.

''I don't know what to do with you,'' starter han ud og jeg kan mærke mit smil forsvinder ud i et. ''As you may know, I have permanent designers and then I have the work that you do. The apprentice work. But I want you to become one of my permanent designers''

Jeg sidder i min stol og ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre af mig selv, det hele virker lidt som en drøm og jeg er bange for, hvis jeg siger eller flytter på mig, så vågner jeg og det hele er væk.

''Oh, uhm, I don't know what to say'' får jeg fremstammet i min chokeret tilstand.

''That's alright, take your time to think about it but don't take too long. I might cost you the position to someone else'' siger han og kigger lidt frem og tilbage på hans computer og mig.

''What does the position entails?'' spørger jeg.

''Well, first and foremost you'll be doing nothing more than design clothes all day long. You'll be designing clothes for the new seasonal Gucci collection, for example...''

Han blev ved med at snakke om hvad stillingen indebære, men det eneste jeg kan tænke på er, hvorfor lige mig. Jeg er så ny som noget kan være, og med alle de ting jeg bare har fået foræret, kan jeg slet ikke forstå hvordan det kan blive ved.

Men jeg må indrømme, at alt det han siger om den her stilling lyder så perfekt som noget kan være. Man vil være et fjols for at sige nej til den.

''I'll do it.'' jeg afbryder ham mens jeg stadig var i gang med at snakke, men han ser ikke ud til at være irriteret over det. ''I'll be one of your permanent designers''

''That's the spirit, Emma'' siger han og begynder at skrive en helt masse på hans computer.

Brugte han lige mit fornavn?

Det var lige før jeg også kunne fornemme hans panik i hovedet, efter ordene var kommet ud af hans mund, men han er trods alt bedre til at skjule det end mig.

''You can go now. I will email you about the info you need''

Alt virker til at være for godt til at være sandt lige nu. Jeg kunne slet ikke formå at koncentrere mig ordentlig resten af dagen.

Det jeg har mest lyst til, er bare at ringe til Jamie og fortælle ham alt, og høre hans mening om det. Det plejer i hvert fald at hjælpe derhjemme, hvis jeg havde problemer med noget.

Måske burde jeg bare besøge ham og Jessie i stedet for - det er snart weekend alligevel og jeg kan godt bruge en dag eller to med dem.

Jeg fik det hele arrangeret med at kunne få tidligere fri fra arbejde om fredagen, så jeg kunne køre lidt mere tidligt og forhåbentlig undgå det værste af trafikken. 

Jeg glæder mig sådan til at se deres ansigter, når jeg står ude foran døren.