Gucci ▲ h.s

▲7

Ugen var gået så hurtig og i dag er dagen. Det er onsdag - hvilket vil sige; flyttedagen.

Den sidste uge har gået utroligt hurtig, men alligevel formod Jamie og Jessie, at lave den til en helt uforglemmelig sidste tid i Portland. Jeg havde også været nede og sige mit job op - det var overhovedet ikke nemt for mig, da jeg virkelig nød mit arbejde der og især de glade kunder. Men jeg er sikker på, at jeg gør det rigtige i den her situation. Min chef sagde til gengæld til mig, at hvis jeg nogensinde kom tilbage til Portland, vil der altid være plads til mig.

Jeg stod og tog min halskæde på og tjekkede mit tøj i det, det bankede på døren.

''Hey Em, do you got any heavy bags that I should carry to your car?'' spurgte Jamie, som stak sit hoved ind på mit værelse.

''Uhm - yeah, that one over there'' sagde jeg og pegede over imod min garderobe, hvor jeg havde pakket mit tøj for allerede en uge siden. Det kneb lidt til sidst med at have noget tøj tilbage, som ikke var pakket ned, men det hele gik.

Jamie nikkede med et smil og tog tasken, og gik derefter ned i min bil med den. Jeg tænkte at jeg nok også burde komme i omdrejninger, med at få mine ting derned.

Jeg havde aftalt med Kate, at hun vil være ved min lejlighed når jeg ankommer og hilse på mig. Hun havde også sendt en adresse til mig, men jeg har slet ikke tænkt over at slå stedet op, for at se hvad for et kvarter det er.

Jeg greb nogle af mine tasker og slæbte dem ned til bilen. Jamie og Jessie stod ved min bil, men en anden person er der også. Da personen vender sig om, kunne jeg tydeligt se at det er Sean.

Jeg gik over til dem, med et forvirret ansigtsudtryk. Sean stod og smilede til mig, imens jeg kiggede over på Jessie og Jamie i undren. Jeg satte mine tasker ned på jorden foran mig, og kiggede over på Sean igen.

''Uhm, hey Sean'' sagde jeg og han tog mig så åbenbart ind i et kram. Jeg stod i nogle sekunder og tvivlede, men krammede ham så let tilbage.

''I'm sorry that you're leaving Emma. I've always liked you'' sagde Sean, da han trak sig fra krammet.

''Yeah, you've been a good friend'' sagde jeg, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige.

''But I always wanted to be more than friends'' sagde han så.

''Then why are you telling me this now?'' spurgte jeg, samt mine øjenbryn var rynket sammen. Jeg havde det ikke på den måde med ham mere - men det vil også være lidt synd, bare at brøle ud.

''Because I was hoping you might want to stay, for me?'' spurgte han, og jeg havde seriøst lyst til at grine.

''Give up my career, my dream job for you? You must be insane to even consider that an option'' sagde jeg rimelig højt.

''I don't know Emma - you always gave me some signals that you liked me too'' sagde han, nærmest såret. Måske lidt forståeligt, men det var da det dummeste han kunne sige.

''You're right - I liked you. But I'm afraid you're a bit too late telling me that,'' sagde jeg og skulle til at vende mig om, ''And if I did want to stay for you, it would take a little bit more than just liking you''

Med det sagt, tog jeg mine tasker og satte dem ind i min bil. Jeg gad ikke engang og kigge over på Sean, men på min vej imod opgangen, kunne jeg høre hans bil kører igen. Først der vendte jeg mig om, for at se Jessie og Jamie lige bag mig. Lige i det jeg kiggede på dem, flækkede vi alle af grin.

''I don't think I've ever seen anything that funny, in my whole life'' fremstammede Jessie imellem hendes grin.

Efter det akavet sammenstød med Sean og have fået mine tasker ned i bilen, var det endelig på tide at side farvel.

Jeg havde næsten glemt alt om at sige farvel. Jeg kiggede over på Jamie og Jessie, med nogle triste øjne.

''I don't want to say goodbye'' sagde jeg og de smilte begge, imens de gik over til mig.

Jeg krammede Jessie først og jeg kunne mærke hendes tårer ramme min skulder. Jeg ville prøve ikke at græde, men da Jamie's øjne røde øjne mødte mine, kunne jeg ikke holde dem inde mere.

Jeg svingede mine arme om hans nakke og hans om min mave. Jeg vil tro vi bare stod der og holdte om hinanden i lidt tid.

''Please, take care of Jessie - and yourself'' hviskede jeg i hans øre og da jeg trak mig, nikkede han til mig med et lille smil.

''I hate goodbyes, so let's just say; good luck until we meet again'' sagde Jamie og jeg kunne ikke lade være med at smile, over hvor typisk Jamie det er.

''See you guys'' sagde jeg, i det jeg satte mig ind i bilen.

Jeg rullede vinduet ned, og vinkede en sidste gang til dem, inden jeg kørte ud af parkeringspladsen.

Jeg kunne se i mit bakspejl, at de stod og vinkede til mig. Jeg blev helt rørt, og det var først nu at det faktisk gik op for mig. Jeg er på vej til at flytte, og jeg har fået min drømme job. Der er næsten ingen ord, som kan beskrive hvordan jeg har det lige nu.

Turen er ret lang, men i det mindste er vejret godt. Så musikken er skruet helt op og vinduerne er nede - det var næsten ligesom en scene fra en film.

Efter en halv times kørsel på motorvejen, kom der den mest uventede sang i radioen. Det skulle selvfølgelig være Jamie's og min sang - You'll be in my heart.

Vi plejede altid at se Tarzan sammen som børn, så den sang har altid været vores, lige siden første gang vi så filmen. Vi har set den 100 gange, op igennem årene og ikke én gang, har vi ikke sunget med.

Jeg kunne mærke nogle små tårer danne sig i mine øjne, men jeg tørrede dem hurtigt væk. Jeg kan ikke begynde at græde nu - især ikke midt i trafikken.

Uden nogle forkerte ord, sang jeg med på sangen til slut. Folk kiggede sjovt på mig, da jeg kørte forbi. Hvem vil ikke det? Der er bogstaveligtalt en galning, som sidder med vinduer åbne og brøler løs til en Disney sang. Hvad kan jeg sige – alle har lidt Disney spirit, gemt i sig.

Jeg kunne se, længere frem er der et kæmpe skilt som siger; SEATTLE 100 MILES.