Gucci ▲ h.s

▲9

Jeg vågnede i den kæmpe kingsize bed, med min computer ved siden af mig. Solen skinnede ind af de kæmpe vinduer og jeg nød synet af storbyen. Jeg rejste mig op og gik over, bare for at beundre synet lidt mere.

Jeg kiggede ned af mig selv og fandt mig i en af Jamie's t-shirts, som han gav mig med og selvfølgelig, toppen over i'et; hyggesokker.

Jeg vandrede ned i køkkenet, hvor jeg gik og kiggede på tingene. Jeg tog den pizzabakke væk fra i går. Jeg havde bare gået i min egen verden og pakket ud, så at jeg slet ikke havde holdt øje med tiden - plus jeg havde ikke ligefrem noget mad her alligevel.

Jeg lavede et kop kaffe og satte mig ud på den lille altan med et tæppe og kaffen. Rigtig cliché af mig at gøre det, men sådan er jeg.

Jeg fik næsten pakket det hele ud i går, men det tog også bare en hel dag. Inden jeg gik i seng, facetimede jeg med Jamie og jeg gav ham en rundtur. Han var næsten mere mundlam, end jeg var. Men han blev så glad for mig, at tingene er gået så godt indtil videre.

Midt i den ellers så fredlige stilhed, ringede min dørtelefon. Jeg skyndte mig at sætte min kaffe fra mig og viklede tæppet omkring mig, imens jeg farede imod døren.

Jeg tog telefonen op til mit øre, ''Hello?''

''Good morning Emma, there is a gift basket for you, do you want it to be brought up to you?'' sagde en stemme, som jeg kunne genekende fra receptionisten i går.

''Yes please, that would be lovely'' sagde jeg venligt og han lovede at den ville være oppe snart.

Jeg skyndte mig ind i mit soveværelse, for at finde noget tøj at tage på. Fik jeg nævnt, at der er et walk-in closet.

Men jeg nåede ikke så langt, til at pakke mit tøj ud - det er det sidste jeg manglede at pakke ud. Så lige nu ligger mit tøj bare i mine tasker. Jeg har faktisk ikke fået taget et ordentlig kig i skabet, jeg fik bare af vide hvor det er.

Jeg åbnede døren og for 117 gang, blev mine ben fejet væk under mig. Ikke bare at det var kæmpe, men at der hang tøj over det hele. Jeg tændte lyset derinde og det er som om, at jeg er i paradis.

Jeg lod mine hænder glide hen over tøjet og lade det hele glide ind, at det faktisk er mit. Da jeg kom ned til enden, var der selvfølgelig også en stor væg, fyldt med alverdens sko. Lige fra sandaler, til sneakers og til stiletter.

Jeg kunne ikke tro, det mine øjne så. Alt det hele, det er næsten for meget. Jeg var helt forsvundet i min egen lille fashion verden, da jeg hørte det banke på døren.

Jeg skyndte mig at svinge min morgenkåbe rundt om mig, og så rendte jeg ud til døren. Jeg åbnede med et smil og jeg blev også mødt af en mand - vældig handsome, hvis jeg må tilføje - stående med et smil og en kæmpe gavekurv.

''Emma Todd?'' spurgte han.

Jeg nikkede og åbnede døren op for ham, så han kunne komme ind.

''Where do you want me, to put it?'' spurgte han, da han trådte ind.

''Just on the kitchen counter, please'' svarede jeg, da jeg fulgte ham ind i køkkenet.

''You've got a really nice apartment here, Miss Todd'' sagde han og jeg smilte til ham. Gud, hvor er han lækker. Jeg kunne bare stå og kigge på ham, hele dagen lang.

''Well, thank you..?''

''Evan Jones - but you can just call me Evan'' sagde han og sendte mig et kæmpe smil.

''Thank you, Evan. It was really nice of you'' sagde jeg og fulgte ham ud.

Jeg havde ikke andet at lave, end at pakke mit tøj ud. Selvom at der ikke var meget plads, til det jeg havde med.

Jeg gik og udforskede lidt i mit nye tøj. Bare den første ting jeg tager ud, har stadig prismærke på. Jeg taber min kæbe, da jeg så prisen; 14.000$

Jeg kunne ikke tro mine øjne - og det er endda fra Gucci. Jeg begyndte at tjekke alt andet tøj, for det kunne jo lige så godt, være et tilfælde at den lige kostede så meget. Men der tog jeg fejl. Jeg tror det mindste prisskilt jeg så, var på 500$

På den ene side følte jeg, at jeg ikke kunne tage imod alt det tøj. Men på den anden side, havde jeg bare lyst til, at prøve det hele og lave mit eget lille catwalk show ud af det.

Jeg gik med min anden idé og startede bare fra en ende af. Noget af tøjet var lidt specielt, men det handler jo bare om at sammensætte det, med de rigtige accessories.

Apropos accessories, så åbnede jeg en rimelig stor skuffe, fyldt med alle mulige slags tasker - samt fra alle mulige mærker. Jeg er jo et luksusdyr, med alt det her, som jeg har fået foræret.

Jeg havde lige lavet den mest flawless catwalk, i det min mave knurrede helt vildt. Jeg havde glemt alt om morgenmad. Jeg gik ud i køkkenet, stadig i mit nye fancy tøj og tænke mig om, hvad jeg skulle stille op.

Jeg fandt min mobil og søgte på, hvor man kunne spise morgenmad tæt på. Der lå heldigvis et sted meget tæt på, så jeg skyndte mig at gøre mig klar. Jeg havde allerede tøj på, men jeg ville hellere se bare lidt mere normal ud – og jeg vil selvfølgelig også se godt ud.

Jeg ledte kun i kort tid, inden jeg fandt noget lidt mere passende og tog det på. Jeg stod og kiggede mig i spejlet, tænkte hvor normalt og decent det ser ud, men hvor dyrt det i virkeligheden er.

I det jeg var i gang med at finde en taske, forsvandt alt om at se decent ud. Mit syn blev mødt af, den skønneste taske jeg har set - og så er det endda, en Gucci purse. Jeg fangirlet lidt inde i mig selv, over at jeg nu ejer sådanne ting.

Jeg kiggede mig i spejlet og tog så alle de nødvendige ting, og lagde dem i min taske. Jeg låste døren efter mig og gik med confident, ned i lobbyen og ud på gaden. Jeg kunne slet ikke tro, at min liv til kommer til at være sådan her fremover.

Jeg gik efter min mobils navigator og fandt så frem til den lille café. Jeg trådte ind og duften af kaffe, spredte sig i min næse. Man kunne straks mærke hyggen, i det man kommer ind. Jeg tror ikke, man vil kunne finde noget dårligt, ved den her café.

Jeg havde i mine egne tanker, bare stået ved indgangen - indtil jeg blev afbrudt, af en af tjenerne.

''Table for one?''

Jeg kiggede op på pigen, som stod med et kæmpe smil på læben.

''Uhm, yes please'' svarede jeg, hvor jeg gengældte hendes smil.

''Right this way'' sagde hun og jeg fulgte efter hende.

Hun tog det perfekte sted - lige ved vinduet, hvor man har udsigt ud til vandet. Det kunne næsten ikke blive bedre.

Da jeg havde kigget menukortet igennem, kom tjeneren tilbage.

''Are you ready to order?'' spurgte hun venligt.

''Yes, I would like a cappuccino and your brunch plate, please'' svarede jeg og gav hende menukortet igen.

''Alright, it'll be ready in just a minute'' sagde hun, med et smil.

''Take all the time you need'' sagde jeg, inden hun gik.

Jeg ved hvordan det er, med sure kunder. Der er ikke noget værre, end nogle som bare er iskolde og ikke har andet at lave, end at brokke sig. Selvfølgelig er der visse gange, hvor vi har lavet fejl, men der er altid en venlig måde at sige tingene på.

Jeg fik spist min mad og drak min kaffe, og så var jeg på vej hjem til mig selv igen. Det er helt mærkeligt at gå inde i en storby, og vide at man bor i en af de store bygninger - det er næsten kun noget, som sker på film. Men jeg er helt vildt med det, og jeg kan ikke vente med at starte mit nye liv her.