In Love With A Sugg 2

Kapitel 53 - 18 års fødselsdag

1 uge senere - d. 19. april 2015

Min attenårs fødselsdag er ikke en speciel stor dag, men jeg har inviteret alle dem, der betyder noget for mig: Arden, Alexander, Joe, Zoe, Alfie, Niomi, Marcus, Jim, Tanya, Caspar, Connor, Tyler, Troye og Oli. Men om de faktisk kommer ved jeg ikke.

Vi holder selve festen hjemme ved os selv i baghaven, hvor vi har sat et telt op. Mel hjælper mig med at dække bordene, mens Bedstemor er i køkkenet og Bedstefar ved at få styr på højtaleranlægget, som skal spill musik i løbet af aftenen.

Da der er omkring halvanden time til at festen starter, trækker jeg i min kjole, krøller mit hår, som er blevet kort igen, efter jeg fik det klippet for det der nu må være tre uger siden. Det banker på døren, mens jeg er ved at sprøjte mit hår med hårlak.

"Jeg er ikke klar endnu. Lige et øjeblik." siger jeg og lægger lidt lipgloss på mine læber.

"I don't know what that means, but I hope it is something like. I've missed you and I'm putting this lipgloss on, so that I can kiss you better." siger en velkendt stemme og jeg vender mig rundt og der står han i egen mellem-høje person. Et kæmpe smil breder sig på mine læber.

"Happy birthday." siger han og med hurtige skridt er jeg henne ved ham, har min arme om hans hals og mine læber begravet i hans. Jeg trækker mig væk for at kigge på ham. "You're here." konstaterer jeg og han nikker.

"I am," siger han og lægger armene om mig i et kram. "So are the others."

Jeg giver slip fra ham og han tager min hånd og trækker mig gennem huset og ud i haven, hvor jeg kan høre snakken. Og da jeg træder ind i teltet er de der alle sammen: Zoe, Alife, Niomi, Marcus, Jim, Tanya, Caspar og Oli. Dog ingen Connor, Troye eller Tyler hvilket er forståeligt siden de bor på den anden side af jorden..

"There she is!" udbryder Zoe og alle vender deres opmærksomhed mod mig. Jeg smiler ved synet af dem alle sammen og kan ikke tro, at de rent faktisk kom. Zoe kommer hen mod mig i hendes flotte sorte kjole, der går hende til midt på låret, og har en udskæring ved maven. Hun giver mig et kram. Det gør Niomi og Tanya også, og det påpeger alle tre, hvor meget de elsker min kjole. Jeg ler og siger selvfølgelig tak, og komplimenterer også deres kjoler. Niomi har en flot, simpel lyseblå kjole på uden ærmer, men med en lille krave. Tanya har en kort, sort kjole på med V-udskæring. Kjolen er dækket af blonder og klæder hende utrolig godt.

"Hey birthday girl!" siger Alfie og lægger armene om mig i et kram. Han og alle de andre fyre, har alle jakkesæt eller en slags smoking på. "Thanks for the invite. I've never been to Denmark before."

"Neither have I," siger Marcus, før han også giver mig et kram. "Congrats."

"Well... You're welcome. I'm just glad you came."

"So are we. Hey, I was wondering all the way over here: How do you say 'happy birthday' on Danish?"

"Tillykke med fødselsdagen." svarer jeg og de gentager begge to på fuldemands-dansk hvad jeg sagde. Jeg griner og de øver videre, mens jeg går over til Caspar og Oli, der står og snakker ved gavebordet.

"Hey," siger Caspar da han får øje på mig. Han læner sig ned for at kramme mig. "And happy birthday."

"Thank you." svarer jeg før jeg også krammer Oli, der også ønsker mig tillykke. De spørger ind til min dag og jeg fortæller dem, at den har været udmærket. Alexander og Arden træder ind i teltet, og jeg ser hvordan blodet nærmest strømmer ud af Ardens ansigt. Hun havde vist ikke regnet med at ville komme. Og at hvis de rent faktisk kom, at det så ville betyde, at hun skulle stå ansigt til ansigt med nogle af hendes idoler. Som for eksempel Tanya.

"Excuse me for a second. I need to catch my friend before she passes out." svarer jeg og kan jeg høre dem le en smule da jeg går. Med hurtige skridt er jeg henne ved Arden og lægger armene om hende.

"Hej. Er du okay?" spørger jeg og jeg mærker hvordan hun nikker. "De er bare almindelige mennesker. Ligesom dig og mig."

Hun tager en dyb indånding og jeg giver slip på hende. Hun ser på mig med et smil. "Tillykke med fødselsdagen!" siger hun og rækker mig en gave. Jeg tager imod den, krammer hende igen, før jeg også krammer Alexander.

"Den er fra os begge." siger han og kigger fra pakken og op på mig. Jeg åbner den og ser to vedhæng: en cykel og et stykke kage. Et symbol på hvordan jeg mødte dem. Alexander ved at vælte hans cykel. Arden ved at hun serverede et stykke kage for mig. Meget simple gerninger, og se hvor vi er nu.

"Du fik jo et armbånd af Joe med et bænke vedhæng, så vi tænkte at du også skulle have noget, der mindede dig om os." siger Alexander og jeg kigger op på ham, men han er helt udtværet på grund af tårer. Jeg lægger armene om dem begge på samme tid og siger helt stille: "Tak."

Jeg giver slip, tørrer mine tårer væk og griner let. "I har kun været her i fem minutter og jeg græder allerede." De ler sammen med mig og jeg vender mig om for at se på mine gæster, der stadig snakker sammen. Jeg går over til gavebordet, hvor jeg stiller gaven og derefter slår jeg på et glas for at få alles opmærksomhed.

"Hey, everyone, and thank you so much for coming," siger jeg og smiler til dem. "The food will be here any minute, so please have a seat."

De gør som jeg siger og folk sætter sig som de vil. Arden og Alexander er endda modige og sætter sig to forskellige steder, for at komme til at snakke med nogle andre end i hinanden. Selv sidder jeg mellem Oli og Marcus, med Joe siddende overfor mig. Folk virker enormt interesseret i både Arden og Alex, og snak bryder løs i rummet, hvilket kun er dejligt. Kort tid senere bliver maden serveret og vi sidder alle og spiser.