Kapitel 12 - Sexet undertøj?!

1.9K 56 9
                                    

------------------- 1 måned senere - Lørdag den 13. december 2014 ------------------

"Så, hvor er det næste sted vi skal hen?" spørger Arden, mens hun retter på en af de mange poser, som hun slæber på. Selvom vi kun har været på julegaveindkøb i en time, har hun allerede købt en del. Selv har jeg kun købt til Mel, bedstemor, bedstefar og Zoe.

"Øhm..." siger jeg og kigger ned på min mobil, som jeg har i hånden. "Jeg mangler stadig noget til Tanya, Niomi, mine to kusiner, mine tre fætre, Alexander, Joe og... Luke."

Der er kun en uge til, at Luke tager tilbage til England, for at fejre jul med sin familie. Efter vores lille 'episode', på stationen, dukkede han uanmeldt op hjemme hos mig, så vi kunne snakke. Hvor han fik min adresse fra, ved jeg stadig ikke. Men vi fik i hvert fald snakket sammen, og udredt alle trådene, så nu er alt fint mellem os. Mere end fint faktisk. Vi er blevet ret gode venner, og selvom jeg har prøvet at få ham til at inviterer Arden ud, der er fuldstændig fortabt i hans skønhed, vil han ikke gøre det og jeg får den samme undskyldning hver gang: "She's to ordinary, Amanda. I want a girl, who can surprise me." Men jeg giver ikke op. Desuden har jeg lovet Arden, at jeg vil gøre alt for at få ham til at skifte mening. En slags bonus julegave, kan man vel kalde det.

"Wow! Det er mange mennesker! Har du overhovedet nogen idé om, hvad du har tænkt dig at købe til de forskellige personer?" spørger Arden og jeg trækker let på skuldrene.

"Altså jeg har en ønskeliste fra hvert af mine familiemedlemmer og Alexander, så det burde ikke være så svært at finde noget der," fortæller jeg, mens jeg ud af øjenkrogen kan se en flok piger hviske og kigge i min retning. Jeg smiler ved tanken om, at de ved hvem jeg er, og går videre hen ad strøget med Arden ved min side. "Men Tanya, Niomi, Joe og Luke... Det bliver lidt sværere."

"Jeg mangler også stadig til min far, mine fire kusiner, min fætter, min mormor, morfar, onkel John, tante Lone og min oldemor." fortæller Arden og ånder tungt ud. Jeg griner og puffer let til hende.

"Op med humøret, Arden! Det er jul, det sner og vi har stadig massere af tid til at købe gaver i!" siger jeg og laver store bevægelser for at understrege min pointe. Et lille smil sniger sig frem på Arden's læber, og jeg smiler tilbage.

"Se, der er en Matas. Der kan vi i hvert fald finde noget til alle vores kusiner." siger jeg og vi går ind i den propfyldte butik.

______________________________________________________________

"Tusind tak og glædelig jul!" siger en ekspedient, før hun rækker mig en pose, hvor der ligger en gave til Arden i. Det ved hun selvfølgelig ikke, for hun er her ikke. Hun er derimod inde i en tøjbutik, der ligger lige overfor, hvor jeg har efterladt hende med en kæmpe bunke tøj, som hun skal prøve. Hun ved bare ikke, at jeg ikke er der til at se det, for hun tror, at jeg er ude i butikken, for at lede efter mere. Jeg smiler til ekspedienten, siger et hurtigt "i lige måde", før jeg går ud af butikken. Jeg putter posen, med gaven til Arden i, ned i en Matas pose, og går tilbage til tøjbutikken.

Jeg kommer tilbage lige i rette tidspunkt, for jeg ser Arden gå rundt i butikken og lede efter mig. Jeg skynder mig at gribe fat i den første trøje, som jeg får øje på, og lader som om, at jeg studerer den. Hun får hurtigt øje på mig, og jeg hører hende mumle nogle ord på japansk.

"Hvor har du været?!" spørger hun irriteret, da hun er kommet helt hen til mig. Jeg kigger uforstående på hende. Hun har nogle sorte bukser på, der sidder ret stramt, og en hæslig sweater, i farverne rød, blå, hvid og rød. Der er endda nogle rensdyr, snefnug og gaver på den.

"Hvad mener du? Jeg har været lige her, hele tiden." lyver jeg og håber, at hun ikke kan se det. Arden og jeg kender efterhånden hinanden så godt, at vi kan gennemskue hinanden når vi lyver eller se hvornår en af os keder sig, men prøver at virke interesseret i en samtale. Alle sådan nogle ting. For eksempel, får hun altid en lille rynke i panden og nikker enormt meget, når hun prøver på at tale om et emne, hun intet ved om.

In Love With A Sugg 2Where stories live. Discover now