In Love With A Sugg 2

Kapitel 47 - Busted!

~~~~~~~~~~~ 2 måneder senere - Mandag d. 10. marts 2015 ~~~~~~~~~~~

Jeg sidder nervøst og tripper med foden mod gulvet, mens jeg venter på, at han er færdig på kontoret. Han har allerede været derinde i femogfyrre. Hvor lang tid kan det tage?

"Amanda, slap nu af. De skal bare underskrive nogle papirer og få nogle detaljer på plads. Det er okay." siger Arden stille med sin afslappede stemme. Hun tager min hånd og giver den et klem.

"Det tog ikke så lang tid da jeg var derinde. Bedstemor og Bedstefar havde bare nogle få spørgsmål, så underskrev de og det var det." svarer jeg åbenbart for højt, for jeg bliver tysset på af sekretæren, der sidder ved et skrivebord i den modsatte side af rummet.

"Nu er det jo også sådan, at han skal have et finansielt tilskud, så derfor tager det lidt længere tid." svarer hun og lige da ordene har forladt hendes mund, går døren op og Alexander og hans forældre træder ud fra kontoret. Jeg flyver op af sædet og bider mig nervøst i læben. Jeg kan ikke læse hans ansigt og ved ikke om det gik godt eller skidt. Efter vi fandt ud af, at det var muligt at få et tilskud til skolen i London, var det ikke svært at få overtalt hans forældre til at tage til samtale med inspektøren. Men at få dem overtalt til rent faktisk at lade ham rejse er en anden snak. Arden rejser sig op, da han kommer hen mod os. Han har et bedrøvet ansigtsudtryk og allerede der ved jeg det. Han tager ikke med os.

"Hvad så? Hvordan gik det? Gav de dig lov?" spørger Arden og jeg nærmest sitre af nervøsitet. Han skal med, det er han nødt til. Han går ud af døren - der fører ud på lærer gangen, hvor alle lærere har deres skabe og dueslag.

"Alexander, vent!" siger jeg og kigger nervøst over på Arden. Vi følger efter ham ud af døren og hen af gangen. Vi ser ham gå rundt om hjørnet længere henne og løber efter ham. "Alex, vent!" råber jeg igen og han gør som jeg beder om. Han vender sig om, så han har ansigtet mod os.

"Hvad skete der?" spørger Arden og han kigger skiftevis på os med et alvorligt udtryk.

"De..." siger han, men stopper. Han kigger ned i jorden og ånder ud, og jeg kan høre, at hans stemme ryster. Han kigger op igen og jeg kan se, at der er tårer i hans øjne.

"De lader mig tage til England!" råber han og et kæmpe smil breder sig på hans læber.

"Hvad?!" siger Arden og jeg på samme tid.

"De lader mig tage afsted!" griner han og slår armene om ham i et kram. Jeg kan høre mit hjertes pumpen i mine øre, og mærker hvordan min puls lige så stille begynder at falde. Jeg slipper mit greb og Arden tager et skridt tættere på ham, før hun presser sine læber ind mod hans.

Arden og Alexander har været kærester i snart tre uger, hvilket faktisk ikke har haft den store effekt på hverken vores venskab eller hvordan vi er overfor hinanden, når vi alle tre er sammen. Undtagen det med, at de kysser engang imellem, men det er vel kun naturligt. Hun lægger sine arme rundt om ham i et kram. Da hun giver slip skubber jeg let til ham.

"Du fakede totalt at du ikke var kommet med!" konstaterer jeg og han nikker grinende.

"Jeg er officielt et medlem på The Flip Resort Program's udvekslingsprogram."

"Udvekslingsprogrammet?" siger jeg spørgende. Håber ikke at det betyder, at han ikke skal bo i Luke's lejlighed med Arden og jeg.

"Ja. For at få råd til at tage afsted, kommer der en anden elev fra et andet sted i verden, som så skal bo hjemme hos mine forældre mod betaling." svarer han og det giver mere mening.

"Tænk at vi alle tre skal bo sammen. I freaking England!" siger Arden begejstret og lægger en arm rundt om mine skuldre. En af Bedstemors og Bedstefars betingelser for, at jeg kan tage afsted er, at jeg skal bo i samme lejlighed med Arden og Alex. Men betingelserne sagde ikke noget om, at jeg ikke må overnatte hos Joe... Flere dage i træk.