In Love With A Sugg 2

Kapitel 25 - Secret socks

*forfatter besked i bunden*

Vi spiser aftensmad på en hyggelig, lille restaurant i nærheden af lejligheden. Joe sidder og spiser en burger med tykke pomfritter, som han lader mig stjæle et par stykker af. Selv får jeg en burrito med laks, som ikke smager særlig godt, men jeg det siger jeg ikke. Vi sidder og lader som om vi er madanmeldere, der skal anmelde hver vores ret, da Joe's telefon giver en lyd fra sig.

"Sorry, I thought it was on silence." siger han undskyldende, men hans tager den op af lommen, for at sætte den på lydløs.

"No, that's alright," siger jeg og mener det. Jeg har ikke noget imod, at han tjekker sin telefon. Det skal bare ikke optage for meget af hans tid. Det er aldrig sjovt at være sammen med nogen, der altid er på deres mobil. Han ryster på hovedet over et eller andet, der sker på hans telefon. Jeg læner mig frem for at se. "What's up?"

"It's just a text from Jim. He's inviting us over for tea tomorrow." svarer han og viser mig beskeden. Jeg skimmer den hurtigt og ser, at jeg ikke står nævnt.

"Uhm, he's inviting you, not me." svarer jeg og føler et stik af skuffelse. Hvorfor vil Jim ikke have mig med? Joe trækker sin hånd til sig, for at kigge på mobilen igen. Han trækker på skuldrene.

"He doesn't know you're here. I don't think he'll mind if you come along," siger han og skriver et svar til Jim. "Besides, we're kinda a package deal, you and I. If I go, you go, right?"

Jeg tvinger et smil frem og tager en slurk af mit vand. Vi genoptager vores snak om vores mad, og før vi går er vi begge nået frem til en konklusion: Joe's burger og pomfritter får 7/10 stjerner, hvorimod min lakse burrito kun får 4/10.

Joe er så sød at betale for mig, og da vi kommer udenfor er det begyndt at sne. Jeg kigger op. Et snefnug lander på min næse og smelter mod min varme hud. En dråbe formes på min næse og Joe tørrer den blidt væk med sin tommelfinger. Jeg smiler til ham og hans øjne funkler i det svage lys, der kommer ud af vinduerne fra restauranten. Han lægger en arm omkring mine skuldre og vi går ned af gaden.

"Where's that park we visited last time I was here?" spørger jeg og kigger op på ham. Han rynker brynene, men husker så hvilken park det er, jeg snakker om.

"Oh, Hyde Park? It's right over here, why?" spørger han og møder mit blik. Jeg trækker på skuldrene, hvilket får hans arm til at løfte sig.

"I don't know. I just thought it would be nice to know." svarer jeg og kigger lige ud igen. Fortovet er allerede ved at være dækket af sne. Gad vide hvornår det startede? Han trækker sin arm til sig, og få skridt senere stopper han op. Jeg tager et par skridt mere, da jeg regner med, at han går videre, men det gør han ikke. Jeg stopper op, og vender mig mod ham.

"You're not planning to run away, are you?" spørger han og kigger mistroisk på mig, men han har et smil på læben, så jeg ved, at det bare er for sjov, at han spørger. Jeg kan næsten ikke se ham i det svage lys, der kommer ud af vinduerne på de bygninger vi går forbi.

"No," svarer jeg og han kommer hen til mig. "I just, you know, want to visit it at some point."

"Okay, then let's do it." svarer han hurtigt. Jeg kigger overrasket op på ham.

"Now?" spørger jeg. Vi stopper op foran et lyskryds, hvor der er rødt for fodgængere.

"Yeah, why not? It's not like there's something more interesting at home." svarer han og kigger sig om efter biler, men der er ingen, så han går over.

"Joe! What are you doing?" Jeg kunne aldrig finde på at krydse en vej, mens der rødt. Om der så er nogle biler eller ej.

"Uhm, crossing the road?" svarer han og jeg ruller med øjnene. Han kigger sig over skulderen, for at se tilbage på mig. "Why are you standing over there? There's no cars, Amanda. It's okay."