Kapitel 23 - Juleaften

1.4K 48 13
                                    

Julemusikken flyder ud af højtalerne og fylder rummet med hygge. Mel leder under træet efter den næste gave, som viser sig at være til mig fra bedstemor og bedstefar. Jeg smiler taknemmeligt til Mel, da hun rækker mig pakken, og jeg tager forsigtigt gavepapiret af den lille, firkantede pakke. Jeg forventer ikke det store. De gav mig jo ligesom en MacBook Air for et par måneder siden, og hvis jeg ikke husker forkert, koster sådan en omkring 7.500 kroner. Jeg får papiret af pakken og jeg måber ved synet af den lille, hvide boks, som jeg sidder med i hånden: En iPhone 5s i sølv. Jeg kigger chokeret op på bedstemor, der bare fniser, og derefter over på bedstefar.

"Det mener I ikke seriøst, vel?" spørger jeg med et smil, og kan virkelig ikke forstå det. Hvorfor bruger de så mange penge på mig? Ikke at jeg ikke er taknemmelig, det er jeg, men det er bare ikke til at fatte.

"Vi synes du trænger til en ny. Du brokker dig jo hele tiden over, hvor langsom den er." forklarer bedstemor og smiler til bedstefar, der fortsætter: "Og vi er så stolte af dig. Du har opført dig så voksent de sidste par måneder, og dine karakterer er heller ikke helt dårlige."

Jeg smiler, rejser mig og går hen til dem, for at give dem et kram.

"Tusind tak," siger jeg stille og trækker mig forsigtigt væk igen, og sætter mig ned på en lænestol. "Kan du finde en ny gave, Mel?"

Hun nikker og går tilbage til juletræet, for at finde den næste gave, som skal åbnes.

_________________________________________________________________________

Efter tre kvarter med gaveåbning, sidder vi alle sammen og snakker om aftenen. Jeg kigger ned på mine gaver, der ligger ved siden af stolen, og min mundvige fortrækker sig i et smil. Udover en ny iPhone, fik jeg også et indrammet billede af mig og Arden af Arden, en sweater med sætningen 'I can't stop watching youtubers' af Alexander, to gavekort til Matas - et fra min tante og et fra mine kusiner - ét gavekort til Bog & Idé, en jakke fra min onkel og hans familie, og til sidst sæson 4 af 'The Vampire Diaries' på DVD af Mel.

"Er du glad for dine gaver?" spørger jeg Mel, og sætter mig ned på gulvet ved siden af hende. Hun sidder og leger de to nye 'Ever After High' dukker, som hun har fået af mig. Med pengene fra Youtube og dem jeg tjener i caféen, har jeg lige pludselig overskud på kontoen, og kan forkæle Mel lidt ekstra. Hun kigger op på mig og nikker bekræftende. Jeg samler en anden 'Ever After High' dukke op og kigger på den. I alt har Mel fået fire nye dukker, hvor to af dem var i en dobbeltpakke.

"Hvem er det her?" spørger jeg og holder en af dukkerne fra dobbeltpakken op. Hun kigger på den og ser derefter op på mig, som om at det er indlysende. Dukken har langt, brunt hår, der går helt ned til hendes ankler.

"Det er Holly O'hair, datter af Rapunzel. Kan du ikke se dét?" spørger hun og har et uforstående blik klistret fast på mig.

"Åh! Det kan jeg da godt se nu," lyver jeg og smiler. Jeg kigger på dukken, og rører ved dens bløde hår. "Har du gjort noget nyt ved dit hår?" spørger jeg dukken og Mel griner. Jeg lægger dukken fra mig og kigger på Mel, der leger. Nogle gange savner jeg at være barn. Bare at kunne være fri, lege og ikke tænke på lektier, arbejde, venner og hvordan man ser ud.

"Vil du have en kop te, Amanda?" spørger bedstemor og hiver mig ud af mine tanker. Jeg nikker og rejser mig, for at gå på toilettet. Da jeg kommer ud i gangen vibrerer min telefon i min lomme. Hvem ville dog ringe nu? Jeg tager den undrende op af lommen, og da jeg ser hvem det er, breder der sig et smil på mine læber.

"Merry Christmas." siger jeg og går ned af gangen.

"Slow down, love, it's only the 24th. There's still three hours and 22 minutes, until it's the 25th and at least six more hours until it's acceptable to open gifts." svarer Joe, og jeg ler.

In Love With A Sugg 2Where stories live. Discover now