In Love With A Sugg 2

Kapitel 1 - Lægebesøget

*Forfatter besked i bunden*

Jeg brokkede mig engang. Jeg blev tvunget til at tage til London, og jeg troede at det ville blive den værste uge i hele mit liv. Det viste sig, at jeg tog fuldstændigt fejl. Jeg mødte en fyr. Og ikke bare en hvilken som helst fyr. Jeg mødte Joe Sugg; min kæreste. Han har givet mig så meget glæde, og jeg tror aldrig, at jeg har oplevet så meget, på så kort tid. Min tur til London var dog ikke kun glade dage. Jeg mistede en, som jeg ikke satte nok pris på; min mor. Hun blev dræbt i en bilulykke og få dage efter, spredte jeg hendes aske med Joe og Melanie ved min side. De to mennesker, jeg holder allermest af.

Jeg brokkede mig engang, og jeg tror aldrig, at jeg har fortrudt det så meget, som jeg gør nu. Men nu ved jeg, at jeg skal sætte pris på det, som jeg har omkring mig;. Min familie, mine venner og ikke mindst Joe.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Onsdag den 5. november 2014 ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"Fuck mit liv. Fuck. Fuck. Fuck. Fuck. Fuck!" tænker jeg, mens jeg kigger uroligt rundt i venteværelset. Alle de mange plakater med sygeplejersker, der hjælper små børn, skræmmer mig. Deres falske smil, perfekte hår og tomme øjne, det er alt sammen så... Falskt. Jeg kigger på uret, der hænger på væggen overfor mig.

"Kom nu..." mumler jeg, da jeg ser, at der kun er fem minutter til, at jeg skal ind til lægen. Jeg kan ikke være gravid. Det er umuligt. Vi har brugt beskyttelse. Jeg kan ikke være gravid. Det må være en fejl. Jeg vil ikke ende op med at være en af de der piger, man ser i 'De Unge Mødre', det er ikke mig.

"Kom nu..." mumler jeg igen og under tungt ud. Jeg hører nogle hurtigere skridt og rejser mig op. Jeg ser en skikkelse kom rundt om hjørnet og mine øjne fyldes med tårer.

"Bench-girl." siger Joe lettet og jeg går hen til ham. Han lægger armene om mig og et par tårer triller ned ad min kind.

"I'm so sorry." hvisker jeg og min underlæbe dirrer. Han ryster på hovedet, men før han når at sige noget, bliver mit navn råbt op af en sygeplejerske. Jeg trækker mig fra vores kram, og ser en rødhåret dame stå i den anden ende af rummet. Hun har en hvid kittel på og et stetoskop rundt om halsen. Joe tager min hånd og giver den et klem. Jeg vender mig mod ham, smiler skævt til ham og han slipper min hånd. Jeg følger med sygeplejersken ind i et rum og hun lukker døren bag os, og efterlader dermed Joe udenfor.

"Tag plads," siger hun og jeg gør som hun beder om. Hun sætter sig bag et skrivebord, hvor der står en stationær computer på.

"Så, Amanda, hvad kan jeg hjælpe dig med?" spørger hun og tager et par sorte briller på, mens hun bladrer min papirer igennem.

"Jeg tror, at jeg er gravid." siger jeg lige ud og hun kigger forbavset op på mig.

"Og hvad får dig til at tro det?" spørger hun og fugter sine læber. Jeg rømmer mig og kigger ned

"Altså jeg... Jeg har kastet op hver dag, i de sidste par uge og jeg er gået tre dage over tid." forklarer jeg og hun tager noter til alt det, jeg siger.

"Okay. Så har du prøvet at tage en test?" spørger hun og jeg ryster med det samme på hovedet. Jeg ville ikke tage en test uden Joe, og eftersom at han bad mig om at tage til lægen, som det første, har jeg ikke taget en. Hun nikker og hiver en skuffe ud fra skrivebordet. Hun tager en rektangulær pakke op og lægger den på bordet foran mig.

"Der er et toilet lige derovre." siger hun og nikker mod en dør, der er få meter fra os. Jeg åbner munden for at sige noget, men lukker den hurtigt igen. Jeg rejser mig fra stolen, tager pakken og går ud på toilettet.

Jeg pakker den lille pakke op, og læser instrukserne, hvorefter jeg følger dem.

_______________________________________________________________

Efter at have ventet i fem minutter går jeg ud til sygeplejersken og rækker hende den lille pakke, hvor jeg har lagt, den nu brugte, graviditetstest i. Jeg sætter mig ned overfor hende, og hun studerer min test.

"Så... Den gode nyhed er, at du ikke er gravid," siger hun og jeg ånder lettet op. Det her kunne have været det værste, der nogensinde kunne have sket for mig.

"Men, jeg er ret sikker på, at du har fået en eller anden form for forgiftning. For at være sikker på, hvad der er galt med dig, bliver jeg nødt til at tage en blodprøve," siger sygeplejersken og tager en nål op af en skuffe. Jeg synker en klump og kigger skræmt på den lille nål, der snart vil sidde i min arm. Sygeplejersken rejser sig, kommer over til mig, trækker mit ærme op, og gør sig klar til at stikke nålen ind i min arm. Et jag af smerte skyder gennem min krop, men går hurtigt væk igen. Få sekunder efter er nålen ude af min arm, og jeg presser et stykke vat ind på min arm.

"Prøven vil være klar om et par timer, så hvis du skriver dine oplysninger ned her, så kan jeg kontakte dig, når den er færdig." forklarer hun, og rækker mig et stykke papir og en kuglepen. Jeg udfylder de vigtigste oplysninger, siger pænt farvel til sygeplejersken og forlader rummet med en følelse af lettelse. Jeg kigger rundt og får med det samme øjenkontakt med Joe, der flyver op af stolen, da han ser mig. Han kommer hen til mig med hurtige skridt og kigger bekymret på mig.

"I'm not pregnant." siger jeg lettet og et smil breder sig på mine læber. Han ånder lettet ud og lægger sine arme om mig i et kram.

"Thank God..." siger han lettet og kysser min skulder, uden at give slip fra mig. Det her kunne have påvirket ham lige så meget, som det kunne have påvirket mig. Det her kunne have ødelagt hans karriere, hans liv, alt! Men heldigvis er det ikke noget, der sker eller vil ske. Joe trækker sig fra krammet og smiler til mig.

"Hi." siger han, for første gang idag. Jeg smiler genert til ham og kigger ham dybt i øjnene

"Hi." svarer jeg og han læner sig ind mod mig, hvorefter vores læber mødes i et længselsfuldt kys. Hans læber er lige så bløde, som jeg husker dem og det er som om, at omgivelserne omkring os står stille. Han kærtegner min kind og bryder få sekunder efter kysset.

"I've missed you so much." siger han og trykker hans pande ind mod min. Jeg bider mig i læben og fristelsen til at kysse ham igen er ulidelig.

"I've missed you, too." hvisker jeg, og læner mig længere ind mod ham og kysser ham blidt.

Forfatter besked:

Velkommen tilbage! Jeg har været SÅ spændt på at kunne dele dette kapitel med jer, som jo er det første kapitel i In Love With A Sugg 2!

*Husk det er meget vigtigt at du har læst den opdaterede version af In Love With A Sugg 1, da den indeholder vigtige detaljer, som ikke vil blive forklaret her!*

Tusind tak for alt den support, I har givet mig på den første bog, det har hjulpet mig SÅ meget, og har altid fået mig til at smile.

Vil du have endnu mere In Love With A Sugg? Så tjek min YouTube kanal ud, hvor jeg laver ugentlige videoer omkring WattPad, bøger, challenges, tags og meget mere! (Link på min profil)

Igen tusind tak, for du læste den første bog og jeg håber, at du vil kunne lide denne <3

- Josefine May <3