Don't forget where you belong /Harry Styles

An apology

Tusinde tak for 7k reads! Det er mere end den første bog fik, da den sluttede! Det er crazy, og jeg smiler over hele ansigtet.

******

Roses POV.

To uger siden.

Det er to uger siden.

I dag er det to uger siden, Harry blev sat i fængsel. Det vil sige han bliver sat fri i dag. I dag bliver Harry en fri mand igen. Okay, det lyder lidt som om, Harry har været i fængsel i flere år, når man beskriver det sådan.

I går trendede #WeSupportHarry på twitter. Jeg blev så glad, da jeg så det. Fansene ved godt, at Harry sidder i fængsel, men de ved ikke hvornår han kommer ud igen. Men jeg blev så glad, fordi det hashtag viste, at folk støtter Harry, selvom han har lavet noget lort.

Fansene må blive virkelig glade, når de finder ud af, at det er i dag, Harry kommer ud af fængslet. Det er jeg næsten 100 procent sikker på.

Spørgsmålene om, hvorfor Harry kom i fængsel, kører stadig rundt på nettet. Der er mange, som tror det har noget med mig af gøre, fordi det skete ikke så lang tid efter, Harry havde bekræftet, at vi ikke var et par længere.

Da Harry bekræftede, at vi ikke længere var et par fortalte han, at det var fordi, vi ikke havde tid til hinanden. Hvilket på en måde altid vil være lidt sandt. Men jeg havde heller ikke forventet af ham, at han ville fortælle sandheden. For hvem ville stille sig op og sige, jeg har været min kæreste utro, også vide, at inden for få minutter ville de fleste mennsker i verden vide det.

Ikke mig i hvert fald.

Jeg var egentligt bare glad for, at han bekræftede det, så der ikke kom flere rygter. Men de rygter er bare startet igen. Hvis jeg bare gør en lille ting, som kan relatere en lille smule til Harry, så tror alle mennesker, at vi er kærester igen. Og jeg er så træt af rygter.

Jeg havde måske håbet, at når Harry og jeg gik fra hinanden, så ville det være slut med rygter og opmærksomhed fra min side af, men det er bare ikke sagen. Opmærksomheden og rygterne er nærmest steget, fordi alle vil vide, hvordan man kommer over Harry Styles.

Det vil jeg også godt vide.

Nogle dage er bedre end andre. Nogle dage har jeg lyst til at tage et billede af Harry også rive det i tusinde stykker, hvilket jeg egentligt har gjort med ham som øjenvidne. Også er der de hårde dage. De dage, hvor jeg har lyst til at kaste mig i Harrys arme og fortælle ham, hvor højt jeg elsker ham.

Men jo længere tid der går, jo mindre får jeg også lysten til det. Begge ting. Jeg har ikke så stor en trang længere til at smadre noget, der minder mig om Harry. Jeg har ikke så stor en træng længere til at mærke Harrys arme om min krop, og hans læber mod mine.

Nogle gange synes jeg også, jeg er ynkelig. Jeg bliver ved med at tænke på en dreng, som jeg egentlig vil flygte fra og aldrig se igen. Jeg bliver ved med at fortælle om en dreng, som jeg vil flygte fra og aldrig se igen. Jeg bliver ved med at gentage for mig selv, at jeg hader den dreng, når jeg godt ved, at jeg føler alt andet for den dreng, end had.

Så på den ene side mister jeg lysten til at ligge i hans arme. Men på den anden side stiger den lyst også hver dag hurtigere, end jeg nogle sinde troede.

Det ville selvfølgelig være let nok at smide mig i Harrys arme, og spørge om han vil have mig tilbage. Så vil jeg få alt det tilbage jeg har drømt om i lang tid. Hvis Harry ikke er, som han vidste mig i fængslet. Den Harry jeg så derinde, vil jeg aldrig kaste mine arme i.

Den Harry jeg så i fængslet, vil jeg aldrig mødes med igen.

Efter Marks og min date i fredags har vi taget lidt afstand til hinanden. Mark kommer stadig med kaffe til os i vores pause. Men vi siger ikke rigtig noget. Vi siger heller ikke farvel til hinanden, inden vi tager hjem, som vi plejede at gøre. Mark har været inde ved mig i dag med kaffe. Han er faktisk næsten lige gået, og jeg er begyndt at forsøge at arbejde igen. Men det er så svært, når alle disse tanker kører rundt i mit hovede.