Don't forget where you belong /Harry Styles

I'm 100% sure

Det er nu 3 uger siden jeg sidst har set Sarah. For at være ærlig, så savner jeg hende. Hun var i USA, for 2 uger siden, så jeg ved hun er i London. Men hver gang jeg ringer for at snakke med hende, eller spørge om vi kan mødes, tager hun enten ikke mobilen, eller så siger hun, at hun har travlt. Jeg for en træls fornemmelse af, at hun er ved at fryse mig ude.

Jeg har selv prøvet at fryse en person ude. Jessica, i High School. Sarah og jeg kunne ikke fordrage hende. Hun blev ved med at komme hen til os og ville snakke. Hun blev ved med at ringe til os. Til sidst blev vi enige om at ignorere hende. Når hun kom hen til os i pauserne, og begyndte at snakke til os ignorerede vi hende. Vi blev bare ved med at snakke om det vi nu snakkede om, og ventede bare på, at hun ville give op og gå sin vej. Efter 2 uger, hvor vi ignorerede hende, kom hun ikke hen til os længere. Hun fandt nogle andre venner, som hun havde flere interasser med. Sarah og jeg åndede lettet ud.

Nu hvor jeg er blevet ældre kan jeg godt se, at vi gjorde det helt forkert. Vi kunne have 'kommet af' med hende meget hurtigere, hvis vi bare havde sat os ned med hende og snakket. Det eneste vi skulle have sagt var, at vi ikke gad at være venner med hende. Men det var som om at ingen af os turde at kalde hende over og snakke med hende. Jeg tror vi var bare for udfaldet. I dag ville jeg aldrig gøre det igen. Jeg vil ikke kunne holde ud at se en person blive såret så meget som Jessica blev.

Jeg vender mig om på den anden side. Eller jeg prøver i hvertfald, men det er lidt svært når Harrys arme er viklet om mig. Jeg vender mit hovede mod hans. Han sover stadig. Klokken er 09.30, og jeg kan ikke sove. Hvad skal der ske? Jeg plejer at sove mindst til klokken 10.00. Jeg prøver desperat og knibe mine øjne sammen i et forsøg på at falde i søvn igen. Men det mislykkedes.

Jeg kigger over på Harry igen, der fredfyldt ligger og sover. Hans øjne er lukket, og han trækker vejret dybt. Jeg aer ham over kinden og videre rundt i hele hans velformet ansigt. Jeg bider mig i underlæben, da et lille smil finder frem på mine læber, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor lykkelig han gør mig, og hvor højt jeg elsker ham.

Han siger en lille lyd, da min hånd kører fra hans læber og ned af hans mave. De glider let over hans mavemuskler på den bløde hud, og jeg kører min tommelfinger rundt i cirkler, da jeg pludselig får en ide.

Jeg smiler smørret, da jeg bevæger min hånd længere ned, indtil den kolliderer med kanten af hans boxers. Jeg aer ham kort over den bløde hud, inden jeg stikker min hånd ned i hans boxers og tager fat omkring ham. Hans vejrtrækning ændrer sig og bliver knap så tung, som den var før.

Jeg studerer hans ansigt, da min hånd begynder at køre op og ned af hans pik. Han suger sin underlæbe ind i munden, da han pludselig åbner øjnene.

"Rose," hvisker han stille med sin dybe stemme, som han er frelst med om morgenen.

Jeg fjerner min hånd fra ham, og han tager en dyb indånding, da jeg skubber dynen af os og sætter mig overskrævs på ham. Han løfter hovedet en smule og kigger op på mig med store øjne, inden han synker ned i puden igen og lukker øjnene.

"Jeg kunne godt vænne mig til at vågne op på denne måde," mumler han stille og smiler smørret.

Jeg siger ikke noget, men læner mig ned mod ham og giver ham et par blide kys på huden lige over hans boxers, som på grund af mine tidligere handlinger, er kommet inden stort pres.

Jeg tager fat om elastikken på dem og trækker dem ned af hans ben, inden jeg kysser ham blidt. Han stønner lavt, inden han lægger sine hænder i mit hår.