Don't forget where you belong /Harry Styles

Coffee is what I need

Rose POV.

Det er fredag i dag. Dagen, hvor Harry skal i retten. Jeg er skide nervøs for hans vegne. Mine sommerfugle i min mave flyver rundt - ikke på en god måde. Normalt når de flyver rundt plejer det være fordi, jeg er spændt, glad, eller nervøs på en god måde. Men nu flyver de rundt på grund af en dårlig nervøsitet. 

Hvad nu hvis, Harry kommer i fængsel?

Tro mig, det spørgsmål har jeg tænkt meget over de sidste par dage. Hvad ville der mon så ske? Altså Harry kommer selvfølgelig ind og sidde, men hvad med hans karriere? Falder den fra hinanden, hvis han kommer i fængsel. 

Jeg ved godt, at jeg tænker meget over hans karriere, og at jeg måske tænker mere over den end jeg tænker på Harry, men det er fordi jeg ved hvor meget den betyder for ham. Jeg har været med på sidelinjen, hørt på ..Sarahs evige taler om One Direction, og hvor hurtig det er gået for dem. Jeg ved at, hvis Harrys karriere falder fra hinanden, så falder Harry også fra hinanden. Og jeg vil nødigt være den, som skulle samle Harry sammen igen.

Jeg sidder på mit kontor på mit arbejde. Jeg prøver hele tiden at koncentrere mig om at få skrevet de tal ind, tjekket om det hele passer. Men mine fingre ryster helt vildt og jeg ramme de forkerte taster på tastaturet, jeg kan ikke sidde stille og alle mine tanker kører lige så hurtigt rundt som propellen på en helikopter. 

Jeg sidder egentligt bare og venter på en opringning fra Louis. Jeg har snakket lidt frem og tilbage med Louis over telefon de sidste par dage. Det er ham, som tager med Harry i retten og ikke andre udover Harrys advokat. Louis fortalte, at Harry ikke ville have andre med i retten, så jeg aftalte med Louis, at han ville ringe med det samme at retsalen sluttede. Han fortalte også at efter vores samtale i mandags havde Harry brudt helt sammen og ringede efter Louis, som kørte med det samme hjem til Harry. Louis fortalte, at da han kom frem til Harry, lå Harry oppe i hans seng med et billede af mig i hånden. Louis ville tage billedet fra Harry, så at de kunne snakke, men Harry ville ikke slippe billedet, fordi det var det eneste han havde tilbage af mig. Jeg begyndte næsten at græde, da Louis fortalte mig om episoden.

Her i de seneste uger har jeg set en ny side af Harry. Jeg har set Harrys følsomme side. Før episoden med Sarah havde jeg aldrig rigtig set Harry på den måde, som han er nu. Jeg har aldrig set ham så knust eller skuffet over sig selv, som han er nu. Jeg har selvfølgelig set ham sur og glad, og alt det der. Jeg har også set Harrys romantiske side, og Harrys romantiske side den er stor. Før episoden skulle der ikke meget til før Harry var beskyttende over for mig. Der skulle ikke meget til før han blev kærlig over for mig. Der skulle ikke meget til før han blev sur på mig. Der skulle ikke meget til før han fik den dårligste mandagsmorgen humor. 

Nu er det som om, at hver gang jeg snakker med Niall, Louis eller Liam, så fortæller de, at Harry har brudt sammen over ingenting, eller han er blevet rasende over ingenting. Hver gang jeg snakker med en af dem, så fortæller de om en ny episoden, hvor Harry er gået helt væk. Der var faktisk et tidspunkt, hvor han gik væk. Niall fortalte om en episode i et studie, hvor de var ved at indspille en ny sang. Lige pludselig var Harry begyndt at græde, de spurgte ind til ham, hvad der var galt, men Harry blev bare sur, og så gik han. Harry kom først tilbage efter en times tid. De havde troet, at når han ville komme tilbage så ville han lugte at alkohol, men det gjorde han ikke. Han var ædru, da han kom tilbage. De spurgte, hvor han havde været henne, men Harry ignorerede bare deres spørgsmål. 

Mine endeløse tanker bliver afbrudt af nogle, som banker på døren.

"Kom ind," råber jeg, og ryster mine tanker væk.

Mark stikker hovedet ind af døren.

"Kan jeg komme ind?" Spørger han og smiler.

"Ja, det råbte jeg da også," griner jeg.