Don't forget where you belong /Harry Styles

70%!?

Harrys POV.

"We just want to say thank you for supporting us during our tour. We love you guys," råber Louis i sin mikrofon.

"Sing along to the last song. Here is What makes you beautiful," Råber Liam.

Vi er i gang med den sidste koncert på vores tour. Ærligt, så er jeg glad for det er den sidste. Alt, hvad der er sket her på seneste har været hårdt, og det har været ekstra stressende at skulle passe en karriere på samme tid. 

"That's what makes you beautiful" Synger jeg i mikrofonen, og vinker ud til publikum. Vi går af scenen og om backstage.

Vi bliver modtaget af en masse folk, som lykønsker os med den sidste koncert og touren. Jeg vil bare gerne væk herfra. Væk fra alle disse mennesker, som jeg har været klods op af de sidste mange måneder. Der er ingen steder jeg gider at være. Eller jo et sted.

Jeg vil være hos Rose.

Men jeg tager ikke hen til hende. Jeg prøver ihvertfald. Da Liam var kørt hen til hende med brevet, gik jeg ind i stuen igen og satte mig i sofaen. Jeg brugte alle mine kræfter på at holde mig nede i sofaen og lade vær med at følge efter ham, for at komme til Rose. 

"Harry? Hallo, er du der?" Liam vinker sin hånd foran mit ansigt, og jeg vågner op fra mine tanker. 

"Ja, sorry," siger jeg og krydser mine arme.

Folk står og snakker, og alle virker helt vild glade. Udover mig. Jeg er det sortefår, der står over i hjørnet, og ikke siger noget. Det kan godt være, at det ikke helt er sådan det foregår, men sådan har jeg det lige nu. Som det sortefår.

"Jeg smutter guys," siger jeg.

"Virkelig, vil du ikke med til efterfesten?" Spørger Niall.

"Nej, jeg føler ikke lige for at være fuld lige nu," lyver jeg. Det er det eneste jeg har lyst til lige nu. Være fuld og komme væk fra mine problemer.

"Du behøver da ikke og drikke," smiler han.

"Jeg gider ikke til fest lige nu," surmuler jeg.

"Fint nok, det er dit eget valg," siger han og giver mig et klap på skulderen.

Jeg siger farvel til alle menneskerne, og efter, hvad der føles som en evighed, sidder jeg ude i min bil. Jeg skal bare væk. Jeg skal bare hen til et sted, hvor jeg kan få noget at drikke.

Efter en kort diskussion med mig selv om, hvor jeg skal hen, beslutter jeg mig for at køre til en lille pub i udkanten af London, hvor der ikke kommer så mange mennesker. Jeg har været der et par gange før, men ikke det store.

*

Jeg kommer frem til pubben og parkere min bil ude foran. Jeg går derind. 

Inde i pubben er der ikke mange mennesker. Der sidder en halvgammel mand oppe ved baren og to fyre på omkring min alder, der står og spiller pool ved det gamle slidte poolbord, der står midt inde i pubben. 

Jeg bevæger mig op mod baren og sætter mig på bar stolen længst væk fra den gamle - fulde - mand. Jeg kigger rundt. Der er ikke meget, som har ændret sig siden sidst jeg var her. Pubben er lavet ud af træ, bogstavligtalt. Alt herinde er i mørke bruntræ. Under det slidte poolbord er der et stort, sort, rundt gulvtæppe, som flere fulde mænd har været ved at falde over. Rundt omkring står der malplaceret runde borde med 2 eller 4 stole rundt om. Ved den store bagvæg har man valgt at lave en stor åben brændeovn, som er lavet ud af store brosten. Hver gang jeg er kommet her har der været gang i den. Jeg venter stadig på den dag, hvor den brænder hele pubben ned. På den anden væg hænger der et stort billede af en dronning Victoria, og ved siden af hænge hænger der et lige så stort billede af den nuværende dronning Elizabeth.