Like love

Kap 24

Det er blevet søndag, jeg har brugt hele weekenden ved Niall vi har snakket et del, om alt og intet. Vi kan intet gøre som det ser ud nu hverken omkring min far eller Louis, det er kun Niall der ved min far var med i det, sådan skal det blive ved med. Har jeg overbevist ham om, hans familie skal ikke blandes ind.

"Det idag" mumler Niall i halv søvne, jeg blev tilbudt et gæsteværelse, men Niall vil helst have mig inde for rækkevide og jeg vil helst være ved ham. Vi er virkelig som søskende, vi sover endda i samme seng, heldigvis har han en dobbelt seng især når jeg fylder så meget som jeg gør. Det har han også klaget over mange gange "ja det er" svare jeg ham og sukker dybt, jeg bliver nød til at tage hjem idag, se udyret og min frygt i øjne. Jeg har udskudt det så lang tid jeg kunne, men det søndag og jeg er nød til at tage i skole imorgen. Niall har lovet mig at komme og følge mig i skole, jeg håber det hjælper og det går op for Louis hvad for noget pis han har gang i.

"er du klar?" hvisker han, vi sidder i bilen og kigger op på lejligheden. Jeg nikker langsomt, det her kan jeg godt, det er min far vi taler om, jeg er hans kød og blod. Jeg stiger ud af bilen og det samme gør Niall, han sukker, han ser mere bange ud end mig. Jeg trækker ham ind i et kram og han krammer mig hårdt, jeg kan næsten ikke få luft, men jeg nyder det. "du ringer hvis der sker det mindste, okay?" hvisker han mod mit hår, jeg trækker mig fra ham og giver ham et forsigtigt smil. "skal jeg gå med derop?" spørger han, jeg holder virkelig af ham og jeg kender ham utroligt godt efter den her weekend, hans grin, hans platte jokes og hans sindsyge madglæde, den dreng kan sgu spise hele tiden. "jeg skal nok klare det" smiler jeg, nok ikke kun for at overbevise ham, men også mig selv.

Der virker renere end det plejer, da jeg træder ind, måske har vi lige fået rengjort. Jeg går igennem køkkenet og der er ingen spor af hverken min far eller Louis, jeg smutter bare op på mit værelse. Min seng er blevet redt og alt ser ud som om der aldrig er sket noget, men scenen sidder fast i mit hovedet. Hvordan han bare smed mig ned i sengen, hvordan jeg lukkede af og hvordan Niall redede mig. Jeg går hurtigt ud i bad, jeg barbere mine ben og prøver virkelig at forkæle mig selv så jeg føler mig mere klar til imorgen, men intet ser ud til at virke. Kl er kun 16 og jeg har alt andet end lyst til at snakke med nogen, jeg smider mig bare i min seng og sætter en god film på. Det er snart december og jeg burde virkelig gøre noget ved julegaver, eller jeg har ikke rigtigt nogle at give dem til, min far måske, vores familie er stor, men da vi flyttede og min mor døde blev vi cuttet ud af familien på alle sider. Måske skulle jeg købe en fin en til Niall og hans familie, efter alt det de har gjort for mig.

Det bliver sent da jeg vælger at gå i seng, jeg har spist så meget de sidste par dage så jeg er alt andet end sulten. Jeg håber bare imorgen bliver god og jeg ikke render ind i Louis eller min far, men jeg ved jo ikke om han kommer hjem igen lige foreløbig. Faktisk har Mira nok tænkt sig at tvinge mig til at fortælle alt, hun ved jo alt om mig, hun er den eneste der ved alt om mig. Det her burde hun også vide, egentligt har jeg jo også lovet hende det.

"godmorgen folkens...." Louis' skingre stemme bryder ud lokalet, jeg skænker ham ikke et blik. Jeg kan ikke rigtigt have mere fravær lige nu, ellers havde jeg pjækket fra hans timer. Jeg stirrer ud på træerne, det er koldt udenfor og jeg venter bare på sneen. Træerne ser så kolde ud, som om de fryser og vinden der rykker i grenene gør det ikke bedre. Niall var nervøs for idag, jeg forstår simpelthent ikke at han tog mig over sin ven, han støtter mig og han mistede en ven på det. Da han kørte mig idag, så hans så trist ud, jeg ved ikke om det er på grund af mig eller fordi han følte sig tvunget til at tage min side, selvom jeg følte jeg gjorde alt for at han kunne forsætte som normalt og bare glemme mig. Men jeg er evigt taknemligt og jeg skylder ham så meget, han er min bror, det helt mærkeligt at have en der passer på mig efter alt det her, det ved jeg han gør.