Like love

kap 2

Jeg slæber min taske efter mig mens jeg trasker igennem de tomme gange, det er tirsdag og midt på dagen, jeg gad ikke stå op så jeg besluttede hurtigt at sove længe hvilket er meget bedre. Jeg går langsomt hen til mit skab og smider min taske ind, da min skabs låge smækker lige i hovedet på mig "hvad fanden" mumler jeg og ser de samme grønne øjne fra igår han står lænet op ad skabet og jeg må da indrømme han ikke ser grim ud.  Der med hans dybe grønne øjne og hans hvide t-shirt der sidder tæt på hans krop og lige præcis er gennemsigtig nok til man kan skimte et par tatoveringer, og hans sorte stramme bukser der sidder helt som de skal. "jeg er ret sikker på at det ikke er sådan man forklare hvorfor du skred fra timen igår" siger han med et undrende og hårdt blik, altså hvad fanden vil han mig, jeg trækker bare på skuldrene og ser ligeglad på ham. "du skal til at stramme op hvis du vil have en uddannelse" mumler han og kigger derefter på mig med et skævt smil, "jaja" svare jeg og ser ligeglad på ham og venter på han skal sige noget mere, men han vender sig rundt på hælende "du tabte noget Elle" siger han med ryggen til, og jeg ser der ligger et papir på gulvet. da jeg bukker mig ned og samler det op ser jeg at han kigger efter mig lige da han drejer om hjørnet, papiret var bare en opgave fra en af mine bøger så jeg smider det ind i skabet og skal til at gå mod klassen da klokken ringer, frokost, perfekt timing smiler jeg til mig selv og går mod kantinen hvor Mira selfølgelig sidder klar til det nyeste gossip, ikke fordi jeg har andre venner så jeg skynder mig mod hende selvom jeg kun er halv vågen.

Timerne går hurtigt idag og jeg høre kun lige nok efter til at vide at vi har historie, med den mest røvsyge lære nogensinde så imens vælger jeg at kigge på tøj da jeg jo "skriver noter" på min macbook. jeg har altid undret mig over hvorfor lærer tror jeg laver noget når jeg sidder på en computer, hvorfor tror de at nogen laver noget? men det ligger jo kun til min fordel. pause igen, mellem næste time som jeg burde skynde mig til men jeg tager det stille og roligt, jeg skal have Harry igen, i det mindste har jeg noget at se på tænker jeg ved mig selv og kan mærke jeg smiler.

Jeg når det før ham utroligt, eftersom jeg kommer et par minutter for sent, jeg sætter mig på min sædvanlige plads og lader alt min opmærksomhed falde på træerne udenfor, hvordan hver af deres gyldne blade langsomt daler til jorden. Jeg gisper højt da døren smækker med et brag og der står Harry med et selvfedt smil og kigger ned mod mig, han ryster på hovedet og bliver derefter hans alvorlige-jeg. "idag skal i lave på hver jeres stil, mens jeg tager ene samtaler med jer allesammen for at lære jer bedre at kende" siger han og deler nogle papiret ud. Pigerne sidder med det samme og smiler og tjekker deres make-up, de vil vel prøve at få noget mere end en samtale med styles. "Elle dig først!" han gav mig et chok igen han nyder virkelig at give mig dem åbenbart "følg med" jeg følger efter ham til hans kontor, og jeg får bud på at sætte mig på en stol foran hans skrivebord og han sætter sig selfølgelig på den anden side. han ser bare lidt på mig og jeg lægger mærke til at han fugter hans læber langsomt, mens hans ser på mig "du burde gå mere op i skole" siger han endelig, som om han tror det kommer til at ske. Han rejser sig og går om på min side af bordet og læner sig op ad det, hans arme lægger krydset og han ser intens på mig. "hvad går du op i?" spørger han men jeg trækker på skuldrene "har du en kæreste?" spørger han igen, fandme et mærkeligt spørgsmål af en lære, jeg ryster bare på hovedet og hans læber former sig til et smil "hvad laver du så i din fritid?" han kigger så undrende på mig. "alt og ingenting, styles" smiler jeg flabet, han går tæt på mig og sætter sig på hug, og sætter sin hånd på mit lår og bruger hans tommelfinger til at nusse det "styles" siger han og smager lidt på ordet "hmm jeg sagde i skulle kalde mig harry" hans skæve smil afsløre hans smilehuller, han kigger ned på sin hånd og køre den lidt længere op så den er midt på mit lår. Hans hånd er kæmpe i forhold til mit tynde lår, han kigger op for at se min reaktion, men jeg smiler bare til ham. Jeg har aldrig oplevet en lære gøre det før, "ka jeg gå nu?!" spørger jeg hårdt og han ser lang tid på mig før han nikker, og da jeg rejser mig kan jeg mærke hans blik på mig hele vejen ud.

Endelig hjemme, jeg overlevede en dag mere tænker jeg med mig selv da jeg går ud i køkkenet ligger der en seddel med at min far ikke kommer hjem før imorgen aften. Så jeg smider mig bare i sengen med min mobil indtil søvnen tager over.