Like love

Kap 16

Endelig ringer klokken ud, jeg forsatte skolen dagen som intet var sket og heldigvis havde jeg hverken Harry eller Louis, så lidt var da gået godt idag. Jeg smider mine bøger i skabet da der er en der krammer mig bagfra, jeg er ikke i tvivl om hvem det er og den her gang er jeg glad for det er hende. "Heeeej jeg havde brug for et kram" smiler mira da hun står op ad skabet ved siden af mit, "Hej, hvad så?" smiler jeg til hende, jeg har virkelig savnet den pige. "Jeg er ved at få stress af Louis og Harry, jeg har haft dem hele dagen" sukker hun irriteret, jeg er så træt af vi ikke har alle fag sammen. Jeg sikker og forstår hende helt sikker "tell me about it" mumler jeg nok mest til mig selv, "Jeg bliver nød til at løbe, men du har stadig en masse at forklare du nåede det jo ikke igår" siger hun med et smil inden hun går sin vej, jeg havde lige håbet på hun havde glemt det.

Jeg går ud af skolen og hjem, det har været en alt for lang dag og jeg er seriøst smadret. Da jeg træder ind af døren dufter der dejligt af mad, jeg har ikke spist i flere dage nok, men jeg har virkeligt ikke været sulten. "Elle kom herud" råber min far fra køkkenet, og da jeg ser ham stå skære grønsager og have gang i flere gryder bliver jeg nervøs, han plejer bare at lave noget nemt. "Der kommer gæster og du skal se ordentligt ud og opføre dig pænt og eksemplarisk" jeg nikker og sukker og går mod mit værelse, jeg smider det tøj jeg har på og tager en sort lang ærmet trøje på og nogle hvide bukser, da jeg er ved at sætte mit hår op i en høj hestehale kan jeg høre det ringe på jeg skynder mig at blive færdig. Jeg går ned til dem og 3 sæt øjne jeg aldrig har mødt før møder mine, det er et par på alder med mine far og en dreng med lyst hår der må være på alder med mig, måske lidt ældre. Han rækker hånden frem og jeg tager imod den "jeg er Niall" Jeg smiler venligt til ham og fortæller selfølgelig hvad jeg hedder, inden jeg går videre og gør det samme til hans forældre, Maura og Bobby.

Vi sidder ved bordet og jeg har fundet ud af Niall er 20, og at hans forældre og min far altid har været gode venner. Jeg har spist lidt, ikke ret meget mens Niall har skovlet ind, jeg har set han tit kigger på mig, men lader som ingenting når jeg ser tilbage på ham. Han er faktisk virkelig sød og jeg tror egentligt vi kunne blive gode venner, han er sød at spørge ind til mig og jeg spørger tilbage, han er igang med et sabbatår da alle hans venner er igang med at arbejde eller uddanne sig og han ikke vidste hvad han ville.

"Elle, hvorfor viser du ikke Niall vores stue mens jeg får et glas vin med Maura og Bobby" siger min far sukkersødt da jeg har taget af bordet, som jeg åbenbart skulle. Jeg sikker og Niall rejser sig og følger med mig, da vi er alene bryder Niall hurtigt tavsheden "Jeg ved hvem du er" smiler han og jeg bliver da forvirret med det samme. Jeg tror han opdager det da han forsætter " Jeg er gode venner med Harry og Louis" åh nej, jeg opdager med det samme at mine øjne er alle andre steder ind på ham. "Jeg ved det er hårdt lige nu, mellem dig og Harry" han prøver at smile opmuntrende og jeg beundre ham for hans forsøg, jeg nikker tavst. "Bare så du ved det så ved jeg godt vi ikke har kendt hinanden længe" han griner af sig selv "men jeg vil gerne være venner med dig og du skal vide du altid kan komme til mig" "Mange tak" måske er det ikke så dårligt det her alligvel. Hvad hvis han er som de andre? så er jeg endnu mere fuckt "Er Harry og Louis gode lærer? jeg kunne ikke forstille mig det" griner han, og faktisk tror jeg ikke han kender til hvad eller hvem de egentligt er. Jeg nikker og det går op for mig at jeg ikke siger ret meget til ham "Hvad med dig? hvad er dine planer?" smiler jeg til ham "hmm jeg ved det ikke helt" trækker han på skuldrene "Men jeg vil gerne leve af at synge en dag" smiler han og ser helt drømmende ud i blikket "Ej virkelig? det lyder sindsygt spændene!" siger jeg begejstret, men kommer i tanke om imorges og hvordan Harry spillede og sang og med det samme føler jeg mig knust igen, jeg havde lige en pause i et par sekunder hvor jeg troede jeg var okay, men nej... Vi snakkede lidt videre inden hans forældre ville have ham med hjem, og jeg sagde selfølgelig pænt farvel og inden længe lå jeg i min dejlige seng igen.