The benefits of snow | ✓

15. Brødre & skyldfølelse

"Hvad kan jeg gøre for jer?" Spørger Servitricen. Hun ser på Alex, som sidder ved siden af mig med sin ene arm om mine skuldre. Jeg sidder yderst, så han sidder op af vinduet. Overfor os sidder Shea. Vi fik fri for tyve minutter siden og er taget hen på den diner, som jeg var på med Sebastian og hans brødre for noget tid siden.

"Jeg vil gerne have en oreo milkshake," fortæller jeg, da Alex bliver ved med at læse menukortet. Servitricen skæver ikke engang til mig, da hun skriver min ordrer ned på papirblokken i hendes hånd. Jeg himler med øjnene og deler et "det her er så typisk" blik med Shea.

"En cola og en stor pommes frites," siger Shea med den mest venlige stemme, som hun kan tvinge frem. Det er så typisk, at man tager ud med Alex, og man får en kvindelig tjener, som ikke kan lade være med at stirre på ham.

"Og dig?" Servitricen ser endnu mere på Alex, som endelig ser op og smiler et undskyldende smil.

"En vand og... Hvad er det sundeste, som I har?" Spørger han. Jeg ser på det menukort, som han stadig har i hånden.

"Nok vand," svarer jeg, imens jeg skimmer alt den mad, som man kan vælge imellem. Vi er på en diner, hvad regner han med? Servitricen ser for første gang på mig, og det er ikke ligefrem et venligt blik jeg får. Ups.

"Vi har tre forskellige salater," fortæller hun med en skarp stemme, imens hun nedstirrer mig, som om hun prøver at sige: "Se! Vi har sund mad." Jeg trækker på skuldrene og smiler skævt til Shea, som sidder og ser meget underholdt ud.

"Okay," Alex nikker. "Så tager jeg vand og en eller anden af de tre salater. Du vælger bare," Alex lægger endelig menukortet på bordet. Han sender sit charmerende smil til Servitricen. Det smil, som ingen kan stå for. Hun smiler straks igen.

"Super," hun skriver de sidste ting ned og forsvinder endelig. Jeg slår min pande ned i bordet, imens Shea bryder ud i grin.

"I skal ikke grine, det er synd for hende," hvisker Alex, men jeg kan tydeligt høre, at han selv har svært ved at holde sine grin inde.

"Hun var bare så tydelig," ler Shea. Jeg sætter mig op igen og nikker, imens jeg dør halvt af grin. Alex ryster på hovedet og tsk'er. Jeg hviler mit hoved op ad hans skulder, hvilket får ham til at rykke sig væk. Det forvirrer mig. Jeg ser op på ham med et spørgende udtryk i ansigtet, men han smiler bare falsk og ser mod Shea. De starter en samtale om årbogen, som vi efterlod Shea alene med i går. Alex har ikke jakke på, fordi vi er indenfor, så jeg løfter op i hans t-shit og ser, at hele hans skulder af blå, lilla og rød. Jeg gisper overrasket. Alex sukker højt og hviler hovedet bagover med lukkede øjne.

"Hvad er der sket?" Spørger jeg bekymret. Shea ser på mig med store øjne.

"Ishockey. Det var en slem kamp i forgårs," mumler Alex.

"Du havde ikke det der kæmpe blå mærke i går," noterer jeg. Alex ser på mig med en rynket næse.

"Hvornår har du stirret på min skulder?" Spørger han. Jeg himler med øjnene.

"Du havde tanktop på til styrketræning, da jeg kom forbi i går," fortæller jeg. Alex' kæbe er låst, og han ser ned i bordet. Han er busted. Han kan lige så godt fortælle sandheden nu. Jeg skal til at grille Alex, da en person sætter sig ved siden af Shea. Jeg ser på Cole Fintry med et overrasket ansigtsudtryk. Han smiler skævt. Jeg ser ind i hans ocean blå øjne, og jeg ser på hans sorte hår. Alex trækker den arm, som var over min skulder til sig, så han kan hive sit ærme ned igen. Hvis han tror, at jeg har glemt det her, så kan han lige så godt droppe det. Jeg finder ud af, hvem der har givet ham en så voldsomt skadet skulder.

"Hej May," hilser Cole.

"Hej Carl," svarer jeg. Coles smil bliver endnu bredere. Han ser på Shea ved siden af sig og rækker hende hånden.